Info om opstilling
9. KredsOpstiller som ValgtOpstiller til KredsrepræsentantOpstiller for Boligforeningen AAB, KøbenhavnGodkendt d. 23. marts 2026
Jeg stiller op, fordi jeg brænder for den almene boligform og for de muligheder, den giver for at skabe gode og trygge rammer for mennesker i forskellige livssituationer.
Det er første gang, jeg stiller op til BL, og jeg gør det med et ønske om at engagere mig endnu mere i udviklingen af den almene sektor og bidrage aktivt til kredsens arbejde.
Mine vigtigste mærkesager er boligudvikling og beboerdemokrati. Jeg mener, at vi skal udvikle den almene boligsektor, så den fortsat kan tilbyde gode boliger til mennesker med forskellige behov og økonomiske muligheder. Samtidig er det vigtigt at fastholde og styrke beboerdemokratiet, som er en helt central del af den almene boligform.
Jeg bringer både erfaring fra beboerdemokratiet og indsigt i bygge- og boligområdet. Jeg har siddet i afdelingsbestyrelsen for AABs afdeling 107 i Skovlunde i otte år og er medlem af organisationsbestyrelsen, hvor jeg har været i fem år. Derudover arbejder jeg til daglig som projektleder inden for byggeri på Københavns Universitet.
Jeg vil gerne bidrage til et stærkt samarbejde i kredsen og til, at vi fortsat udvikler den almene sektor med fokus på kvalitet i boligerne og et levende beboerdemokrati.