1. Kreds
Camilla Hegnsborg
1. Kreds
Camilla Hegnsborg
Info om opstilling
1. KredsOpstiller som ValgtOpstiller til KredsformandOpstiller for Hovedstadens almennyttige BoligselskabGodkendt d. 30. marts 2026
I vores byer skal der være plads til mennesker uanset indkomst - det er ikke bare en ambition, men en nødvendighed for den blandede by. For mig handler den blandede by ikke om variationen på byggematerialer, men om mennesker. Jeg ønsker, at vi bygger almene boliger i samme tempo som de private, så byen ikke udvikler sig skævt.
De almene boliger binder byen sammen. Vi sikrer, at almindelige mennesker kan bo i gode og sunde boliger med en husleje, der er til at betale. Vi skaber en blandet by, hvor mennesker med handicap, ældre, flygtninge, enlige forsørgere, familier og unge uden netværk bor side om side med andre ressourcestærke borgere.
Det gælder både Frederiksberg og København og er afgørende for, at hovedstaden ikke knækker socialt. Vil vi bevare en by med plads til forskellighed, kræver det, at de almene boliger fylder mere.
Jeg ønsker en stærkere hovedstad og et Frederiksberg, hvor boligformer eksisterer side om side og hvor vi tydeligt står på mål for vores rolle i velfærdssamfundet.
Det kræver bedre rammer. Kommunerne skal tage os alvorligt, lytte til organisationer og beboere og møde os som ligeværdige samarbejdspartnere - ikke kun når de har brug for os.
Vi tager ansvar og er konstruktive, men vi skal også sige fra, når noget ikke fungerer.
Forhøjelsen af maksimumsbeløbet er et skridt i den rigtige retning, men langt fra nok. Vi skal selv drive nybyggeriet frem, arbejde for færre særkrav og for hurtigere sagsbehandling - især i København.
Jeg drives af at finde løsninger gennem samarbejde og dialog frem for konflikt og skyttegravskrig og vil fortsat samarbejde bredt med politikere og tage dialogen hele vejen.
Derfor genopstiller jeg som formand for kreds 1.
Øvrige poster:
Formand, Afdeling Frydenspark
Næstformand, Hovedstadens Almene Boligselskab
Medlem, DAB-Lejerbo bestyrelse
Medlem, Lyngby Almene Boligselskab
Medlem, Frederiksberg Almene Boligselskab
Medlem, Gladsaxe Almene Boligselskab
Opstillet af Hovedstadens Almene Boligselskab