Info om opstilling
6. KredsOpstiller som ValgtOpstiller til KredsrepræsentantOpstiller for FællesBoGodkendt d. 10. februar 2026
Jeg stiller op til BL’s 6. Kreds, fordi jeg ønsker at tage medansvar for, at den almene boligsektor også fremover er stærk, troværdig og relevant – både for beboerne, boligorganisationerne og samfundet omkring os.
Jeg er organisationsbestyrelsesmedlem i FællesBo, Herning, og udover det er jeg også repræsentant i 6. Kreds bestyrelse ( i dag/pt, ), og det arbejde vil jeg gerne forsætte med. Jeg har gennem mit arbejde fået et solidt indblik i de udfordringer og muligheder, vi står overfor i den almene sektor. For mig er det afgørende, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag, med respekt for beboerdemokratiet og med fokus på langsigtede løsninger frem for kortsigtede hensyn.
Som person er jeg struktureret, rolig og stabil. Jeg arbejder med overblik, tager ansvar og går til opgaverne med en seriøs, men konstruktiv tilgang. Samtidig er jeg løsningsorienteret, omstillingsparat og vant til at navigere i komplekse problemstillinger, hvor mange interesser og hensyn skal balanceres.
Politisk mener jeg, at BL’s Kredse skal være mere end et formelt bindeled. De skal være aktive fællesskaber, hvor viden deles, erfaringer udveksles, og hvor vi i fællesskab sætter retning for den almene sektor. Jeg ønsker en 6. Kreds med tydelig stemme, åben dialog og et stærkt samarbejde – både internt og i forhold til kommuner og øvrige samarbejdspartnere.
Jeg lægger stor vægt på uddannelse, kompetenceudvikling og videsndeling på tværs af afdelinger, organisationer og kredse. Kun sådan sikrer vi, at vi er klædt på til fremtidens krav inden for økonomi, drift, byggeri og bæredygtighed.
Med min alsidige baggrund og mit indgående kendskab til blandt andet økonomi, drift, produktion, Lean-ledelse og byggeri vil jeg arbejde for, at BL’s 6. Kreds er handlekraftig, fagligt stærk og i tæt kontakt med virkeligheden i boligafdelingerne.