5. Kreds
Abby Elangeswaran
5. Kreds
Abby Elangeswaran
Info om opstilling
5. KredsOpstiller som ValgtOpstiller til SuppleantOpstiller for Østjysk Bolig, AarhusGodkendt d. 24. marts 2026
Jeg stiller op som suppleant til BL’s 5. kreds, fordi jeg gerne vil bidrage til at værne om den almene sektor med fokus på fællesskab, beboerdemokrati og de mennesker, der bor i vores boliger.
Jeg er medlem af organisationsbestyrelsen i Østjysk Bolig, hvor jeg blandt andet arbejder med især kommunikation, bæredygtighed og spørgsmål om, hvordan vi styrker engagementet i beboerdemokratiet. For mig handler arbejdet ikke kun om drift og beslutninger, men om at skabe rammer, hvor beboere oplever at høre til og have reel indflydelse.
Som studerende og beboer i en almen bolig repræsenterer jeg en gruppe, der ikke altid er så synlig i bestyrelsesarbejdet, selv om vores beboersammensætning er meget mangfoldig. Jeg mener, det er vigtigt, at også yngre beboere, studerende og mennesker med forskellige baggrunde er repræsenteret, så vi får flere perspektiver med, når vi træffer beslutninger om vores boligområder.
Jeg er optaget af, hvordan vi kan værne om- og udvikle den almene sektor, så den både rummer stærke fællesskaber, betalelige boliger og en ansvarlig udvikling med fokus på bæredygtighed og fremtidens behov.
Som suppleant ønsker jeg at bidrage med engagement, nysgerrighed og et perspektiv fra en del af beboergruppen, som ikke altid fylder mest, men som er en vigtig del af helheden.
- Abby Elangeswaran