Skip to main content Skip to footer

BL's persondatapolitik

BL - Danmarks Almene Boliger (BL) er interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer. Medlemmer kan derfor være almene boligorganisationer, selvejende ungdoms- og ældreboligorganisationer og byfornyelsesselskaber godkendt iht. relevant lovgivning.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, hvordan BL bruger oplysningerne, og hvilke rettigheder du har. Behandlingen afhænger af, hvordan du er i kontakt med eller samarbejder med BL.

Du kan også læse om, hvordan vi beskytter dine oplysninger, så du trygt kan bruge BL’s tjenester med videre.


BL's formål er:

  • som interesseorganisation at samle de almene boligorganisationer til fælles arbejde for disses og deres beboeres interesse i udvikling af beboerdemokratiet og bedre boligforhold for brede befolkningsgrupper.
  • som brancheorganisation er BL's formål at styrke medlemmerne administrativt, teknisk og socialt til altid at fremstå som moderne og effektive aktører på boligmarkedet.

Vores arbejde består i at være i dialog med myndigheder, medier, organisationer, offentligheden og vores medlemmer om vilkårene for den almene sektor. Det indebærer, at vi behandler visse personoplysninger, fx for at udsende nyhedsbreve, kontakte medier og politikere eller servicere vores medlemmer.

BL er ansvarlig for behandlingen af dine oplysninger.


Formålet med behandlingen og kategorier af oplysninger


Modtagere af nyhedsbreve
Vi sender kun nyhedsbreve til dig, hvis du tilmelder dig via vores hjemmeside eller på anden vis giver dit samtykke til, at vi må kontakte dig. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og afmelde dit abonnement via et link i nyhedsbrevet.

Vi behandler navn, kontaktdata, ansættelsessted og IP-adresse.

Vi benytter Campaign Monitor til at udsende nyhedsbreve. Serveren ligger i USA, og Campaign Monitor er GDPR-compliant. Vi udveksler ikke dine oplysning med andre og benytter dem kun til nyhedsbreve, som du selv har skrevet dig op til.


Markedsføring, Facebook og quizzer

Når du tilmelder dig quizzer, Facebook eller Instagram, indsamler vi dine oplysninger.

Vi bruger bl.a. dine oplysninger til markedsføring af egne produkter, til brug af Facebook og Instagram og til quizzer.

De oplysninger, vi behandler, er navn, mailadresse og eventuelt tlf.nr, ligesom vi kan kontakte dig på sociale medier. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger behandles via vores sociale medier, bedes du undlade at besøge vores sider, idet vi ikke kan ændre på de indstillingerne, som Facebook benytter til opsamling af data.


Cookies og logfiler
På BL’s hjemmeside bruger vi cookies. Læs mere om vores cookiepolitik her.


Ansættelse og rekruttering
BL indsamler personoplysninger i forbindelse med ansættelse og rekruttering. Læs mere om personoplysninger ved ansættelse og rekruttering her.


BL-profil
En profil kan oprettes af dig selv, af en medarbejder i din boligorganisation eller af BL. I alle tilfælde får du en mail, når vi opretter profilen, så du har mulighed for at komme med rettelser eller gøre indsigelse.

Du kan se dine profiloplysninger på: https://danmarksalmeneboliger.membersite.dk/Home/MyProfile 


Medlemmer i BL's kredse og netværk
Hvis du er medlem af en kredsbestyrelse, kredsrepræsentantskab eller udvalg derunder, af BL's bestyrelse eller har søgt opstilling til nogle af disse, samt hvis du har plads i et netværk under BL, så vil du være oprettet med en profil i BL's systemer.


Deltagere i BL’s kurser, møder og konferencer

Hvis du er blevet oprettet med henblik på tilmelding til et arrangement i BL, så har du fået en profil i BLs systemer. Vi behandler vi oplysninger om dig i forbindelse med afviklingen af mødet eller konferencen. Formålet er at sende information om blandt andet programmet for arrangementet og til at udarbejde en deltagerliste. Ved arrangementer vil vi lejlighedsvis tage situationsbilleder, som kan blive publiceret på BL’s hjemmeside og i anden ekstern kommunikation. Hvis vi holder arrangementer sammen med andre, deler vi oplysninger med dem.

Vi behandler navn, kontaktdata, stilling og ansættelsessted.


Administrative interessenter

Hvis du er oplægsholder, fakturamodtager eller har særlige rettigheder på bl.dk eller i et af vores digitale produkter, så vil du være oprettet med en profil.


Presse, politikere og andre interessenter
Vi behandler personoplysninger som led i BL’s politiske interessevaretagelse og pressekontakt.

Vores arbejde indebærer dialog med en lang række personer – offentlige og private – om vilkårene for den almene sektor. For at kunne varetage denne dialog og formidle vores synspunkter, behandler vi oplysninger om navn, kontaktdata, stilling og ansættelsessted.

Vi behandler desuden oplysninger om politisk tilhørsforhold, hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige. De oplysninger, vi i øvrigt behandler, stammer enten fra dig selv eller fra offentligt tilgængelige kilder.


1. Grundlaget for behandling af oplysninger

Vi behandler dine oplysninger på grundlag af reglerne i Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven.

Oplysningerne behandles enten på grundlag af dit samtykke (f.eks. nyhedsbreve), på grundlag af en aftale (f.eks. deltagelse i et kursus eller indtræden i et udvalg eller netværk) eller for at forfølge en legitim interesse (f.eks. dialog med interessenter eller medlemsservicering).


2. Deling af oplysninger

BL benytter sig af en række eksterne virksomheder og services, som behandler personoplysninger på vores vegne. Disse er vores databehandlere. For alle vores databehandlere gælder der, at vi har indgået databehandleraftaler, der sikrer, at vores krav til beskyttelse af personoplysninger følges. Dvs. de data, som vi overfører, tilhører BL og bliver ikke brugt til egne formål af den eksterne virksomhed.

I videst muligt omfang anvender BL databehandlere, som ligger i EU/EØS, så personoplysninger ikke overføres til usikre tredjelande. I visse tilfælde benytter BL databehandlere i USA, dog kun hvis disse lever op til de gældende krav efter databeskyttelsesreglerne.

I visse tilfælde kan vi under legitim interesse eller retlig forpligtelse videregive personoplysninger til eksterne virksomheder. Det kunne være forsikringsselskaber, SKAT og lignende. Fælles for disse gælder der, at de selv bliver dataansvarlige for de personoplysninger, de modtager fra os.


3. Opbevaring af oplysninger

BL opbevarer dine oplysninger, så længe de er nødvendige i forhold til de formål, som var grunden til behandlingen af oplysningerne.


4. Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig. Du har også ret til at få rettet de oplysninger, vi har om dig, hvis de er forkerte. I nogle tilfælde kan du også kræve, at vi sletter dine oplysninger, begrænser behandlingen af dem, eller du kan gøre indsigelse mod, at vi behandler oplysninger om dig.


5. Retsgrundlag

Retsgrundlaget for indsamling og behandling af oplysningerne er databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f om behandlinger, som er nødvendige for en legitim interesse, der ikke overstiges af hensynet til de registrerede. De legitime interesser, der begrunder behandlingen, er hensynet til at formidle information relevant for opgaveløsningen i BL.

Videregivelse af oplysninger om dig vil kunne ske under iagttagelse af behandlingsreglerne i databeskyttelseslovgivningen og anden dansk lovgivning. BL vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, om videregivelsen kræver dit udtrykkelige samtykke, eller om videregivelsen kan ske på andet retsgrundlag.


6. Sikkerhed

Vores sikkerhedsforanstaltninger deles op i organisatoriske og tekniske foranstaltninger.

Vores ansatte vejledes og instrueres løbende om datasikkerhed, herunder hvordan de behandler og beskytter oplysningerne.

De tekniske sikkerhedsforanstaltninger relateres til vores brug af IT-systemer til registrering og administration.

Vores data er placeret sikkert og har det nødvendige beskyttelsesniveau. Al kommunikation (fx ved en tilmelding og betaling) via vores hjemmeside er beskyttet med godkendte sikkerhedscertifikater med 256-bits krypteringsnøgle. Der udføres backup af dine data. Vores interne it-systemer (pc’er m.m.) er yderligere beskyttet med adgangskoder, opdateret antivirusprogram og firewall.


7. Klage til datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på deres hjemmeside


8. Kontaktoplysninger

BL er dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger. Nedenfor ser du vores kontaktinformationer – du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine data, eller du ønsker at benytte dig af dine rettigheder.


BL – Danmarks Almene Boliger
Studiestræde 50
1554 København V

M: bl@bl.dk
T: 3376 2000
CVR-nr. 31447410