Skip to main content Skip to footer

Temaaften - Nye veje til fællesskab og engagement i boligområderne - Fredericia

BL inviterer i samarbejde med organisationen Sager der Samler til en temaaften om beboerdemokratisk værtskab, hvor vi sammen udforsker, hvordan vi kan puste nyt liv i fællesskaberne og øge engagementet i de almene boligområder


Deltagere

Temaaftenen henvender sig til alle, der er engageret i deres boligområde. Det gælder både beboervalgte, engagerede beboere og medarbejdere i boligorganisationerne. Målet er, at alle går hjem med et fælles blik, et fælles sprog og et fælles sæt af redskaber, når det handler om engagement og deltagelse.


Beboerdemokratisk værtskab i praksis

Hvordan vi kan skabe rum, hvor alle beboere føler sig set, hørt og i stand til at handle? Og skabe rum for nye måder at deltage på? Demokratisk værtskab er en metode, som bidrager til netop dette ved at flytte fokus fra regler og systemer til mennesker og handlekraft.


For selvom beboerdemokratiet i den almene sektor kan være udfordret på lav deltagelse på afdelingsmøderne samt på regler og strukturer, der kan virke uoverskuelige for især nye deltagere, så rummer fællesskaberne i de almene boligområder et stort potentiale. Et potentiale, hvis vi tør gentænke, hvordan vi engagerer til deltagelse og derigennem skaber grobund for nye veje til stærke og levende fællesskaber.


Program

• Velkomst med introduktion til formål og rammer for aftenen

• Oplæg og eksempler på demokratisk værtskab i hverdagen

• Arbejde med situationer fra praksis, hvor vi afprøver nye handlemuligheder

• Fælles refleksion over læring og næste skridt


Undervisere

Paul Natorp og Kristin Birkeland fra organisationen Sager der samler


Praktisk information

Temaaftenen er fra kl. 17.00-20.30

Der serveres en let aftensmad undervejs.


Vi forbeholder os ret til kun at tilbyde pladser til op til tre deltagere fra samme boligorganisation på hver temaaften, så der også er plads til deltagere fra andre organisationer.


Der er plads til max 25 deltagere på hver temaaften. Tilmelding skal foregå via deltagernes boligorganisationer.


Pris

400 kr. pr. deltager.

Betingelser for kursustilmelding
Info
ID: 25-204
torsdag den 8. januar 2026
Ledige pladser
Lokation
Fredericia
Pris
400,-
Tilmeldingsfrist
onsdag den 10. december 2025
Målgruppe
Ansatte, Valgte
Type
Kursus
Varighed
Kl. 17.00 - 20.30
Tilmeld her
Har du spørgsmål?
Klik her og send os en mail