Skip to main content Skip to footer

Introduktion til Universielt Design

Landsbyggefonden inviterer til et temamøde om Universelt Design

Hvad er universelt design, og hvordan kan vi bruge det i vores arbejde med inklusion og fællesskaber?

Universelt design er en tilgang til planlægning og tilrettelæggelse af fysiske rammer, kommunikation, møder og aktiviteter, så de kan bruges af så mange mennesker som muligt – uden behov for særlige tilpasninger eller særskilte løsninger.

Grundtanken er, at mennesker er forskellige. Vi har forskellige funktionsevner, behov, erfaringer og livssituationer. Når vi designer med denne mangfoldighed for øje fra starten, skaber vi rammer, der er mere inkluderende, tilgængelige og brugbare for alle.

Universelt design handler ikke kun om handicap. Det handler også om alder, sprogkundskaber, digitale kompetencer, sanser, energi, tid, tryghed og overskud. Mange kan opleve midlertidige eller situationsbestemte barrierer – fx stress, træthed, sproglige udfordringer eller manglende erfaring med mødeformer.

Hvorfor er universelt design vigtigt?


Når vi arbejder med universelt design:

  • sænker vi barrierer for deltagelse
  • øger vi sandsynligheden for, at flere føler sig velkomne og trygge
  • får vi flere perspektiver i dialoger og beslutninger
  • styrker vi demokratisk deltagelse og fællesskab


I praksis betyder det, at flere kan – og har lyst til – at deltage i møder, events og processer.


Universelt design som fælles ansvar

Universelt design er ikke en tjekliste, men en måde at tænke på. Det kræver nysgerrighed, refleksion og vilje til løbende justering.

Når vi arbejder bevidst med universelt design, skaber vi møder og events, hvor flere kan deltage på deres egne præmisser – og hvor fællesskabet bliver stærkere som resultat.

Som oplægsholdere har vi inviteret Marie Bjørnskov Engberg og René Sørensen Overby som begge er projektudviklere ved Universal Design Hub, Bevica Fonden. De vil give en kort introduktion til universelt design og komme med bud på hvad man skal være opmærksom på når man bruger begrebet til at skabe gode rammer og fællesskaber for flere. Læs mere om Bevicafonden og Universelt Design her: Hvem er det



Målgruppe

Alle med interesse for emnet


Praktisk information

Kurset er fra kl. 13.00-16.00.

Der er mulighed for at deltage i frokost forud for temamødet, dette bestilles ved tilmelding.


Der er plads til max 20 deltagere.

Tilmeldingsfrist: 5. februar 2026. Hvis du bliver forhindret i at deltage, skal afbud sendes hurtigst muligt til ado@bl.dk.

Fristen for afmelding er ligeledes 5. februar, herefter vil der blive opkrævet et No Show Fee på 650 kroner.





Betingelser for kursustilmelding
Info
ID: 26-5
onsdag den 18. februar 2026
Ledige pladser
Lokation
København V
Pris
Gratis
Tilmeldingsfrist
tirsdag den 10. februar 2026
Målgruppe
Ansatte
Type
Temadag
Varighed
Kl. 13.00 - 16.00
Tilmeld her
Har du spørgsmål?
Klik her og send os en mail