Skip to main content Skip to footer

Boligsocial Konference 2024

Vi glæder os til at byde velkommen til to dage med oplæg, debat, workshops, udflugter, netværk og forhåbentlig masser af inspiration. Tilmelding til Boligsocial Konference 2024 på Centralværkstedet i Aarhus er åben.

Målgruppe:
Alle der arbejder indenfor det boligsociale felt.


Indhold & program:


Sammen om fremtidens velfærdsløsninger

Der kigges fra mange sider med stor anerkendelse på de boligsociale helhedsplaner og den mangeårige erfaring med at arbejde professionelt i forpligtende partnerskaber på tværs af kommuner, boligorganisationer og en lang række relevante parter i civilsamfund og erhvervsliv. Den Boligsociale Konference 2024 handler om hvordan vi arbejder sammen om fremtidens velfærdsløsninger.

Vi sætter fokus på forskellige tilgange og måder at arbejde på som relationel velfærd og lokalsamfundstilgangen ABCD.

Relationel velfærd betyder i praksis, at man tager udgangspunkt i det enkelte menneske fremfor at lade systemet bestemme, hvad der er brug for i en given situation. ABCD (Asset-Based Community Development) har fokus på muligheder, ressourcer og værdier i lokalsamfundet og hos beboerne. Her handler den professionelles rolle i mindre grad om at tilbyde serviceydelser, men i stedet at finde og understøtte eksisterende ressourcer og spirende potentialer lokalt. På den måde kan man understøtte et styrket og bæredygtigt lokalsamfund, hvor de lokale borgere ikke gøres til klienter, men til handlekraftige individer i lokale fællesskaber. 

Kommunerne har i de seneste år for alvor fået øjnene op for områdebaserede indsatser og vi ser en opmærksomhed på at arbejde endnu mere ud i bestemte bydele - også bydele og områder, der ikke er på statens lister over udsatte boligområder. Områdebaserede indsatser kobler sig til kommunernes fokus på helhedsorientering og relationel velfærd. Begge tendenser indeholder elementer af tværgående samarbejde om den enkelte borger og involvering af civilsamfundets aktører og de boligsociale indsatser.

Konferencen byder på oplæg, workshops, udflugter, tid til sparring og netværk.


Vi glæder os til at se jer,


Boligsocialnet

Ann, Catrine, Rikke, Nils, Kit og Jane


Pris og tilmelding:
Der overnattes på hhv. Comwell og WakeUp i hhv. enkelt- og dobbeltværelser:

Konference incl. overnatning i enkeltværelse på Comwell kr. 3.600,- Udsolgt
Konference incl. overnatning i dobbeltværelse på Comwell kr. 3.150,- Udsolgt
Konference incl. overnatning i enkeltværelse på WakeUp kr. 3.300,- Udsolgt
Konference incl. overnatning i dobbeltværelse på WakeUp kr. 2.900,- Udsolgt
Konference uden overnatning kr. 2.700,-


Vigtigt! Ved tilmelding på dobbeltværelse skal du i tilmeldingsmodulet under note skrive hvem du skal dele dobbeltværelse med.

Har du spørgsmål til tilmelding, overnatning mv. kontakt Ann Daugbjerg Olsen på ado@bl.dk


EKSTRAORDINÆRT TILSKUD:

For at så mange får mulighed for at deltage, ydes der i år et ekstraordinært tilskud på 500kr pr. deltager. Beløbet fratrækkes automatisk de ovenstående priser på fakturaen.


Forplejning:
Priserne er incl. forplejning til konference begge dage samt middag på dag 1.
Der serveres buffet til morgenmad og frokost. Middagen er vegetar. Evt. allergener skal oplyses til Ann Daugbjerg Olsen på ado@bl.dk senest 14 dage før konferencestart, ellers pålægges der en merpris fra stedet.


Sidste frist for tilmelding:
2. august 2024. Ift. værelser er det først til mølle.



Info
ID: 23-84
onsdag den 11. september 2024
Tilmelding lukket
Lokation
Aarhus C
Pris
3600,-
Tilmeldingsfrist
torsdag den 8. august 2024
Målgruppe
Ansatte
Type
Konference
Varighed
1 1/2 dag
Har du spørgsmål?
Klik her og send os en mail

Program

v. Boligsocialnet, KL og BL

Kan vi med udgangspunkt i relationer opnå bedre effekt af sociale indsatser, så det ikke behøver koste mere at få bedre velfærd? v. Helle Øbo, direktør Askovfonden og Mette Spring, Børn og Forebyggelseschef, Horsens Kommune

Lokalsamfundstilgangen ABCD er som navnet siger en arbejdsmetode, der tager afsat i områdets egne ressourcer. Tilgangen rummer både masser af potentiale, men også betydelige udfordringer. v. Cormac Russell, “social explorer”, forfatter og ABCD-ekspert

v. Mia Arp Fallov, Professor i socialt arbejde, og Vibeke Bak Nielsen, lektor i socialt arbejde ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU

Panelet består af eksperter og fællesskabere, der giver deres bud på forskellige måder at udføre lokalsamfundsarbejde og arbejde med formelle og uformelle fællesskaber – fællesskaber, der har potentiale til at styrke trivslen hos den enkelte og i lokalsamfundet.

Udflugter – 10 forskellige roadtrips, hvor vi dykker ned i konkrete temaer. Alle workshops indeholder flere vinkler. Man vælger sin tur på dagen og kan kun deltage i én tur.

Op mod 4.000 somaliere, der er kommet til Danmark som flygtninge i 90'erne er forsvundet ud af landet igen. På baggrund af sin Ph.D. afhandling fortæller Ayan Yasin Abdi historien om en stor gruppe somaliere, der vendte ’smørhullet’ Danmark ryggen og rejste videre til England og senere til Tyrkiet. Hvad fortæller denne historie om somaliere, om integration - og om dansk selvforståelse? Ayan Yasin Abdi, migrationsforsker, Ph.D. og foredragsholder

Der bliver mulighed for at vælge mellem fem forskellige sessioner. Beskrivelser følger.

Hvis vi for alvor skal blive i stand til at håndtere den stigende mistrivsel, er vi nødt til at bryde både problemer og løsninger ned i mindre og mere konkrete bidder. v. Morten Hulvej Rod, direktør for Statens Institut for Folkesundhed, og Sebastian Bune, forstander Kofoeds Skole i Aarhus