Seminar for bestyrelser
De boligsociale helhedsplaner løser komplekse problemer, der kræver tværfaglige og tværorganisatoriske løsninger. De boligsociale bestyrelser er kendetegnet ved at skulle lede de boligsociale helhedsplaner på tværs af kommuner og boligorganisationer og på tværs af klassiske forvaltningsområder. Denne opgave er kompleks og Boligsocialnet tilbyder derfor et seminar for boligsociale bestyrelser.
Seminaret tager udgangspunkt i bestyrelsen som entydig fælles strategisk ledelse. Som bestyrelse for helhedsplanerne skal man være fælles strategisk ledelse hele året rundt. Som bestyrelse skal den fælles ledelse ligge på det strategiske niveau, men samtidig skal den boligsociale indsats succes måles på meget konkrete parametre.
Konkret vil vi på seminarerne arbejde med følgende spørgsmål:
• Hvad er fælles entydig strategisk ledelse og, hvilke dilemmaer møder vi her?
• Hvordan kan der arbejdes med gode fælles mål, der både mobiliserer opbakning og er effektive?
• Hvad er netværksbaseret ledelse og, hvad er det for en opgave, vi som bestyrelse har?
Facilitatorer:
I samarbejde med Niels Henriksen og Christian Tangkjær fra Mobilize Strategy Consulting har Boligsocialnet lavet programmet. Det er tilpasset efter erfaringer fra tidligere afholdte seminarer og oprindeligt udviklet efter et udviklingsprojekt om bestyrelsesarbejdet fra Landsbyggefonden. Niels og Christian har mange års erfaring med ledelse i det offentlige, i boligorganisationerne og fra uddannelsesverdenen. Det er et stærkt team, der har sat sig grundigt ind i den opgave, som de boligsociale bestyrelser løser og den organisationsstruktur, der rammesætter bestyrelsesarbejdet.
Målgruppe:
Medlemmer af boligsociale bestyrelser samt deres betjenere.
Arbejdsområde:
Direktører og andre chefer i kommuner og boligorganisationer, ledere og boligsociale indsatser samt ansatte i kommuner og boligorganisationer med koordinator-funktion ift. Boligsociale indsatser.
Indhold & program:
Seminaret findes i to formater. Det ene format deltager bestyrelsen sammen med 1-2 andre bestyrelser og det andet format deltager kun den lokale bestyrelse.
Fælles seminar på tværs af flere bestyrelser:
- Netværksbaseret fordybelse i bestyrelsesarbejdet
- 5 timers konsulent-faciliteret seminar med fokus på samarbejde og ledelse i din egen boligsociale bestyrelse samt netværk med en eller flere andre bestyrelser
- 1-2 timers virtuel sparring for bestyrelsens formandskab og betjenere
- Boligsocialnet afholder som udgangspunkt udgifter til lokale og forplejning
Seminar for egen bestyrelse:
- Lokal fordybelse i bestyrelsesarbejdet
- 5 timers konsulent-faciliteret seminar med fokus på samarbejde og ledelse i din egen boligsociale bestyrelse
- 1-2 timers virtuel videndeling for bestyrelsens formandskab og betjenere sammen med andre bestyrelsers formandskaber og betjenere.
- Den lokale bestyrelser afholder selv udgifter til lokale og forplejning
Form:
Online/fysisk – hvilke særlige opmærksomhedspunkter kan der være behov for at italesætte – fx vekslen mellem oplæg og gruppearbejde.
Fysisk seminar med vekselvirkning mellem oplæg, drøftelse og videndeling
Kontakt:
Jane Østgaard Sørensen på jos@bl.dk - hvis bestyrelsesseminaret kunne være noget for jeres bestyrelse.