Skip to main content Skip to footer

Budget og bæredygtig drift – for driftsfolk

Kurset giver dig en forståelse for afdelingens økonomi og husleje - og lægger op til drøftelser af, hvordan du som ansat i driften kan bidrage til, at afdelingen får en mere bæredygtig og robust drift – i samspil med det lokale beboerdemokrati.


Deltagere

Kurset er målrettet driftsansatte i boligorganisationerne


Formål

Formålet med kurset er at styrke din faglige indsigt i de økonomiske rammer for afdelingen, og at give viden og konkrete redskaber til, hvordan du som driftsansat kan bidrage til en mere effektiv og bæredygtig drift.


Indhold og emner

Med afsæt i en gennemgang af beslutningsprocesser, ansvars- og kompetenceområder i beboerdemokratiet, stiller kurset skarpt på bæredygtig og robust drift i de almene boligområder. Som deltager får du præsenteret nogle konkrete redskaber og viden til at arbejde effektivt med data, understøtte sociale og sundhedsmæssige indsatser og beredskab til krisesituationer. Vi stiller skarpt på:

• Sundhed og sociale indsatser i boligområder

• Robusthed og beredskab

• Effektiv drift og brug af data – effektiviser din hverdag


Desuden sætter kurset fokus på afdelingens økonomi med særligt fokus på huslejen, driftsudgifterne, henlæggelserne og vedligeholdelsesbudgettet.


Der veksles mellem oplæg, praktiske øvelser og diskussioner.

Husk at medbringe PC eller tablet – nogen øvelser kræver adgang til digitale værktøjer.


Undervisere

Rikke Hansen, konsulent i BL – Danmarks Almene Boliger

Mikkel Jungshoved – teknisk konsulent i BL – Danmarks Almene Boliger

Ditte-Maria Sørensen, konsulent i BL – Danmarks Almene Boliger


Praktisk information

Kurset varer 2 dage og overnatning er inkluderet i kursusprisen.


Betingelser for kursustilmelding
Info
ID: 25-139
tirsdag den 28. april 2026
Ledige pladser
Lokation
Middelfart
Pris
5800,-
Tilmeldingsfrist
onsdag den 15. april 2026
Målgruppe
Ansatte
Type
Kursus
Varighed
2 dage
Tilmeld her
Har du spørgsmål?
Klik her og send os en mail