Ind- og fraflytning

Spørgsmål

Hvordan er det med udlevering af nøgler ved en indflytning, når overtagelsesdagen er en søndag, skal beboeren så vente til efterfølgende hverdag?

Svar

Boligorganisationen er forpligtet til at udlevere nøglen på den aftalte overtagelsesdag, også selvom dette er en lørdag, søndag eller anden helligdag. Det er dog muligt i praksis at finde en anden løsning.

En model kan være, at nøglen udleveres om fredagen. I så fald skal boligorganisationen være opmærksom på, at indflytter i princippet er forpligtet til at betale husleje for de ekstra dage, mens fraflytter i princippet har ret til at få refunderet huslejen for de dage, hvor der reelt er sket genudlejning.

En anden model kan være, at boligorganisationen vælger først at udlevere nøglen om mandagen. I så fald skal boligorganisationen være opmærksom på, at indflytter i princippet har ret til et afslag i huslejen for den periode efter den aftalte indflytningsdato, hvor indflytter ikke har haft adgang til lejemålet.

Mange boligorganisationer vælger at gøre opmærksom på, hvordan situationen er i de enkelte organisationer ved at skrive det i lejekontrakten under afsnittet om særlige vilkår. På den måde undgår man tvivl hos den nye lejer.

Spørgsmål

Skal der afholdes et indflytningssyn, og hvad er formålet hermed? Hvornår skal beboeren have udleveret kopi af indflytningsrapporten?

Svar

En boligorganisation skal udarbejde en indflytningsrapport i forbindelse med en beboerens indflytning. Dette har været et krav siden 1. juli 1998.

Formålet med indflytningsrapporten er at synliggøre og dokumentere lejemålets tilstand ved indflytningen.

Udarbejdelse af indflytningsrapporten sker i samarbejde med beboeren, som indkaldes til indflytningssynet. Rapporten udleveres til beboeren ved synet, som herefter skriver under på, at han har modtaget rapporten. Hvis beboeren ikke er til stede ved synet eller ikke vil kvittere for modtagelse af rapporten, sendes den til ham senest 14 dage efter synets afholdelse.

Hvis beboeren ikke er enig i rapportens indhold, kan beboeren godt kvittere for modtagelsen alligevel. Kvitteringen er som udgangspunkt blot en bekræftelse på, at beboeren har modtaget rapporten og ikke nødvendigvis en anerkendelse af indholdet.

Der er ikke en regel om, hvor lang tid i forvejen, beboeren skal indkaldes til synet, eller hvornår synet skal være udført. Meningen er, at synet skal foretages så tæt på indflytning som muligt.

Hvis den indflyttende beboer finder fejl og/eller mangler ved lejemålet, skal beboeren henvende sig til boligorganisationen senest 14 dage efter lejeforholdets begyndelse. Dette skal ske selvom, der måske endnu ikke er afholdt indflytningssyn.

Hvis beboeren ikke reagerer indenfor fristen, mister beboeren sin mulighed for eventuelt at få udbedret manglerne, og beboeren risikerer at overtage ansvaret for manglerne, idet boligorganisationen vil anse manglerne for opstået i boperioden.

Hvis boligorganisationen ikke overholder kravet om at udarbejde en indflytningsrapport, kan det blive vanskeligt for boligorganisationen ved fraflytning at bevise, hvordan lejemålets stand var ved indflytningen – og det kan komme boligorganisation til skade, hvis der opstår uenighed om lejemålets stand i forbindelse med beboerens fraflytning.

Spørgsmål

Hvorfor taler man om indskud i almene boliger? Hvorfor opkræver man ikke depositum?

Svar

For boliger i støttet byggeri opkræver boligorganisationerne et beboerindskud i stedet for depositum.

Indskuddet opkræves til delvis dækning af finansieringen af byggeriet og til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning. Indskuddet udgør 2 % af finansieringen.

Ved andre lejemål opkræves depositum, der er begrænset til begrænset til at være tre gange den månedlige leje.

Regler herom fremgår af lov om leje af almene boliger §§ 44-51 og lov om almene boliger § 118.

Spørgsmål

Kan en kreditor foretage udlæg i lejers depositum?

Svar

Ja. En kreditor kan via fogedretten gøre udlæg i beboerens aktiver, herunder et indbetalt beboerindskud. Boligorganisationen skal notere sig, at der er gjort udlæg og udbetale evt. tilgodehavende til kreditor i stedet for fraflytter.

Hvis der er flere udlæg i samme indskud. Her gælder først-til-mølle princippet, og kun hvis der er en del af indskuddet tilbage, får den næste i rækken dækket sit krav helt eller delvist.

Det er dog vigtigt at understrege, at kreditorerne kun kan få udbetalt en eventuel overskydende del af depositummet, når boligorganisation har fået dækket sine krav mod den fraflyttende beboer.

Reglerne for udlæg fremgår af retsplejelovens kap. 47.

Spørgsmål

Har lejer krav på at ”bo indskuddet op” således, at de ikke betaler husleje fra de har opsagt lejemålet og til de fraflytter?

Svar

Nej. Beboerindskud/depositum står som sikkerhed for lejerens forpligtelser, og indskuddet kan derfor ikke ”bos” op.

Det følger af lov om leje af almene boliger § 47.

Spørgsmål

Kan boligorganisationen forhøje depositum/indskuddet?

Svar

Hvis det fastsatte beboerindskud/depositum, må antages ikke at kunne dække rimelige udgifter ved det lejedes istandsættelse ved fraflytning, kan boligorganisationen forhøje indskuddet eller depositummet. Ved genudlejning indbetaler den nye lejer det således forhøjede indskud eller depositum.

Hvis beboerindskuddet/depositummet skal forhøjes med mere end 243 kr. pr. m2 (2022 niveau), kræver det kommunalbestyrelsens godkendelse.

Reglerne fremgår af lov om leje af almene boliger § 48.

Spørgsmål

Hvordan skal boligorganisationen forholde sig, når der er to lejere på lejekontrakten og den ene lejers kreditor foretager udlæg i indskuddet/depositummet?

Svar

Hvis det alene er den ene beboer, som har gæld, og kreditor foretager udlæg i indskud, så vil udlægget kun gælde halvdelen af indskuddet. 

Reglerne for udlæg fremgår af retsplejelovens kap. 47.

Spørgsmål

Hvad er reglerne for anvendelse af boligorganisationens medlemsandele?

Svar

Hvis en almen boligorganisation har truffet beslutning herom, så opkræves der et medlemsindskud. Medlemsindskuddet indgår i boligorganisationen som ansvarlig kapital. Medlem af organisationen er lejerne, og dem, som står på venteliste.

Når personen ikke længere er beboer eller opnoteret på venteliste, kan medlemsindskuddet tilbagebetales. Dette forudsætter således, at midlerne fra indskud placeres med respekt af en rimelig likviditet, så indskyderens midler vil kunne realiseres. 

Spørgsmål

Er et udlæg i et depositum eller indskud gældende for altid, eller forælder det?

Svar

Udlæg i depositum eller indskud vil bortfalde, hvis kreditors krav mod lejer forældes efter reglerne i forældelsesloven. 

Forældelsesfristen er 10 år for krav, der er fastlagt ved påtegning af fogedretten, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.

Spørgsmål

Hvordan er processen for en fraflytning af en almene bolig? Hvilke frister gælder?

Svar

I forbindelse med fraflytning er der en række regler og frister, der skal overholdes – ellers kan boligorganisationen miste sit indsættelseskrav.

Der gælder både frister omkring indkaldelse til og afholdelsen af syn samt for fremsendelse af synsrapporten, prisoverslag og den endelig flytteopgørelse:

Fraflytningssyn
Fraflytningssynet skal finde sted senest 2 uger efter fraflytningen, og fraflytter skal indkaldes til syn med mindst 1 uges varsel.

Hvis fraflytter ikke kan deltage i syn på den varslede dato, kan man eventuelt aftale at afholde syn tidligere (men ikke senere). Hvis man indgår en sådan ændringsaftale med fraflytter, skal aftalen indgås skriftligt. På den måde kan boligorganisationen senere dokumentere, at fraflytter var enig i at fravige fristen for afholdelse af synet, hvis der opstår en tvist herom.

Hvis fraflytter er indkaldt, men ikke møder op, kan synet foretages uden fraflytters deltagelse, hvis alle nøgler er afleveret, og lejemålet er tømt for indbo. Hvis fraflytter ikke har afleveret nøgler, eller lejemålet ikke er tømt for indbo, bør man genindkalde lejer til syn med en uges varsel for at undgå beskyldninger om fjernelse af genstande.

Synsrapport
Under fraflytningssynet udarbejdes en synsrapport. Denne rapport skal udleveres i forbindelse med fraflytningssynet eller sendes til fraflytter senest 14 dage efter synet. Rapporten skal sendes, hvis fraflytter enten ikke var til stede ved synet eller ikke ville kvittere for modtagelsen af rapporten ved det afholdte syn.

Foreløbigt krav - prisoverslag
Hvis man ikke kender prisen på alle arbejderne i synsrapporten, skal fraflytter have et prisoverslag tilsendt.

Prisoverslaget er en foreløbig opgørelse over istandsættelsesarbejdernes omfang og den anslåede udgift til udbedringerne. Prisoverslaget skal give fraflytter en mulighed for at få et overblik over, hvordan fraflytningssagen ender.

Den anslåede udgift for istandsættelsen må ikke efterfølgende overstiges med 10 %.

Prisoverslaget skal sendes til den fraflyttede lejer inden 2 uger efter, at synet har fundet sted.

Endeligt krav – endelig flytteopgørelse
Fraflytter skal have den endelige flytteopgørelse ”uden unødig forsinkelse”. Det fortolkes i retspraksis som senest 1 måned efter, at boligorganisationen har modtaget den sidste håndværkerregning.

Der er ikke krav om, at beboeren skal have udleveret bilag fra håndværkerne i forbindelse med fraflytning. Det er dog almindelig praksis at vedlægge fakturaerne, så det er synligt for den fraflyttende beboer, hvilke udgifter der har været til de forskellige arbejder. Og i forbindelse med en eventuel tvist om fraflytningssagen vil der være brug for at fremlægge dem som dokumentation til sagen.

Spørgsmål

Hvad er konsekvensen, hvis boligorganisationen ikke overholder fristerne omkring fraflytning?

Svar

Boligorganisationen mister sit krav på istandsættelse mod den fraflyttende lejer, hvis fristerne ikke overholdes. Boligorganisationen mister dog ikke kravet på betaling af en eventuel lejerestance, men alene kravet på istandsættelsesudgifter.

Fristerne begynder at løbe, når boligorganisationen bliver bekendt med, at lejeren er fraflyttet – typisk i forbindelse med at nøglerne afleveres – eller på det tidspunkt, hvor lejeren sættes ud af boligen ved fogedrettens hjælp.

Ovenstående frister kan suspenderes, hvis fraflytter ikke har givet boligorganisationen sin nye adresse. Boligorganisationen skal dog gøre, hvad der er muligt for at få formidlet skrivelserne. Det er derfor vigtigt, at boligorganisationen fremsender de forskellige skrivelser til lejerens gamle adresse – også selvom skrivelserne vil komme retur, idet det kan have bevismæssig betydning. 

Man bør samtidig forhøres sig hos Folkeregisteret, om man kan finde fraflytters nye adresse. Selvom fraflytteren måske har hemmelig adresse, burde det være muligt for boligorganisationen at få adresseoplysninger om fraflytter hos folkeregisteret, hvis boligorganisation har et tilgodehavende i fraflytningssagen, så boligorganisationen kan få fremsendt sit krav.

Reglerne findes i lov om leje af almene boliger kapitel 16 samt bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger kapitel 6.

Spørgsmål

Hvad er konsekvensen, hvis boligorganisationen ikke opdager misligholdelse under flyttesynet? Kan udgiften udbedring af misligholdelse i bolig pålægges fraflytter, når skaden først er opdaget efter flyttesynet, og fraflytter allerede har modtaget både synsrapport og prisoverslag?

Svar

Udgifter til istandsættelsesarbejder, der ikke er medtaget i synsrapporten, kan kun pålægges fraflytter, hvis misligholdelsen ikke kunne opdages, eller fraflytteren bevidst har skjult den – eller som det står i lovgivningen ”ikke kunne erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, eller lejeren har handlet svigagtigt”.

Der kan være misligholdelse i en bolig, som ikke umiddelbart kan konstateres ved synet, selvom der foretages en grundig og omhyggelig gennemgang af lejemålet. Retspraksis viser dog, at det ikke er nemt at komme med krav mod lejeren efter at synet er afsluttet.

Reglerne fremgår af lov om leje af almene boliger § 94, stk. 2 og vedligeholdelsesbekendtgørelsen § 16.

Spørgsmål

Hvordan skal boligorganisationen forholde sig, hvis en beboer, der har opsagt sin bolig, nægter at fremvise boligen til kommende nye lejere?

Svar

En fraflyttende beboer har pligt til at give adgang til besigtigelse af boligen. Hvis ikke beboeren selv ønsker at fremvise boligen, kan en repræsentant for boligorganisationen gøre det.

Pligten til at fremvise fremgår af § 93, stk. 1 i lov om leje af almene boliger.

Det fremgår ikke af loven, hvilke konsekvenser det vil have for beboeren, hvis beboeren ikke vil fremviser bolig. Det er formentlig muligt, at boligorganisationen senere kan rejse et erstatningskrav mod den fraflyttende beboer efter dansk rets almindelige regler om erstatning, hvis manglende fremvisning medfører lejetab for boligorganisationen.

Spørgsmål

Hvilke krav har en indflytter, hvis lejemålet ikke er fraflyttet på overtagelsestidspunktet i et lejemål med B-ordning?

Svar

Hvis en fraflyttende beboer ikke har ryddet og er fraflyttet lejemålet på det aftalte tidspunkt for synet, kan den nye beboer ikke flytte ind. Det skaber udfordringer.

Boligorganisationen må i første omgang forklare den nye beboer, at indflytning ikke er mulig. Den nye beboer har i den forbindelse ikke krav på en erstatningsbolig, betaling af hotelophold mv. Den nye beboer må selv finde et sted at være, indtil der gives adgang til boligen. Det er selvfølgelig ærgerligt både for den nye beboer og boligorganisationen, at beboeren skal begynde sin tid i afdelingen med en sådan oplevelse.

Den nye beboer kan dog kræve et forholdsmæssigt afslag i huslejen for den tid, hvor den nye beboer ikke kan bruge det lejede helt eller delvist. På den måde får den nye beboer et mindre tilskud til at betale for et midlertidigt ophold et andet sted.

Den nye beboer kan i visse tilfælde kræve erstatning overfor boligorganisationen, men kun hvis beboeren lider et tab som følge af forsinkelsen af indflytningen, og kun hvis forsinkelsen skyldes et forhold, som boligorganisationen er ansvarlig for.

Det er meget sjældent, at boligorganisationen er ansvarlig for, at en tidligere beboer ikke er fraflyttet rettidigt. Et eksempel kunne dog være, hvis ejendomsfunktionæren forholder sig passivt overfor den manglende fraflytning, og den nye beboer lider et tab f.eks. i form af yderligere udgifter til en midlertidig bolig. 

Boligorganisationen har derfor pligt til at gøre alt, hvad der er muligt for at få den tidligere beboer til at fraflytte. I sidste instans kan det derfor blive nødvendigt at sende sagen til retten for at få fogedens hjælp til at udsætte den fraflyttende beboer af lejemålet.

Spørgsmål

Hvordan er fraflytningsproceduren i forbindelse med, at en beboer, der har opsagt sit lejemål, er afgået ved døden før fraflytning? Boligen er allerede lejet ud til den næste beboer, og boligen ønskes ryddet og synet hurtigst muligt for at være klar til overtagelse af den nye beboer på det aftalte tidspunkt.

Svar

Ved dødsfald skal skifteretten tage stilling til, hvordan boet skal behandles, herunder eventuelt hvem der fremadrettet skal repræsentere boet. Selv om at boligen allerede er opsagt, skal skifteretten stadig tage stilling til, hvordan boet skal behandles.

Boligen skal derfor opsiges overfor skifteretten, og samtidig hermed skal boligorganisationen fremsende et foreløbigt krav til skifteretten. Skifteretten bør dog orienteres om, at beboeren tidligere selv har opsagt boligen.

Når skifteretten har udlagt boet til behandling, kan boligorganisationen eventuelt aftale med boet/bobestyrer, at boligen afleveres allerede før, opsigelsesvarslet er udløbet. Samtidig skal ejendomskontoret sørge for, at der indkaldelse til syn af boligen mv.

Først herefter kan boligorganisationen orientere den nye beboer om, hvornår indflytning kan ske.

Da forsinkelsen ikke skyldes boligorganisationens forhold, er boligorganisationen ikke erstatningsansvarlig for de eventuelle tab, som den nye beboer måtte lide på grund af indflytningens forsinkelse.

Spørgsmål

Er der en frist for indgivelse af klage til beboerklagenævnet i forbindelse med tvist i forbindelse med fraflytningsopgøret?

Svar

Der er ikke fastsat nogen frist for beboerklagenævnets behandling af tvister om fraflytningsopgøret.

Det er således i princippet ikke for sent at indbringe en sag efter 1 år. Dog vil det som udgangspunkt være for sent at indbringe sagen efter mere end 3 år, da kravet vil være forældet, jf. forældelseslovens § 3.

Spørgsmål

Skal man afholde et egentligt fraflytningssyn af beboerens kontraktmæssige bolig, forinden der skal ske midlertidig genhusning?

Svar

Nej, der skal ikke afholdes fraflytningssyn med henblik på at konstatere beboerens istandsættelsesforpligtelse. Der ikke er tale om en fraflytning, men derimod en midlertidig genhusning. Beboeren forbliver lejer af den bolig, som midlertidigt fraflyttes. Det fremgår af leje af almene boliger § 86 a, stk. 1, 6.-7. pkt.

Boligen skal dog gennemgås for at konstatere boligens stand inden renoveringen, så eventuelle skader under renoveringen ikke pålægges beboeren ved endelig fraflytning. Hertil skal også aflæses energiforbrug, da beboeren ikke hæfter for forbruget i renoveringsperioden.

Ved samme gennemgang konstateres det, om beboeren har klar gjort til renoveringen ved at rengøre og rydde boligen.

Den midlertidige genhusningsbolig, som beboeren flytter ind i, bør synes både ved ind- og fraflytning. Beboeren hæfter for eventuel misligholdelse af den midlertidige genhusningsbolig, så derfor skal boligen gennemgås før og efter genhusningen. Hvis der ikke sker ind- og fraflytningssyn af den midlertidige genhusningsbolig, så er det boligorganisationen, der må afholde udgiften for eventuel misligholdelse.

Spørgsmål

Hvilke regler gælder ved fraflytning i forbindelse med dødsboer?

Svar

Der gælder særlige regler i forbindelse med fraflytning og fremsættelse af boligorganisa­tionens krav, når en beboer er afgået ved døden. Disse regler ved siden af de almindelige regler og frister om fraflytning. Reglerne står i dødsboskifteloven.
 
Man skal derfor være specielt opmærksom, når der er tale om et dødsbo, fordi boligorganisationens krav mod beboeren falder bort, hvis man ikke også overholder fristerne i dødsboskifteloven.
 
Fristerne i dødsboskifteloven afhænger af, hvordan boet udlægges – om det er et boudlæg eller ej.

Hvis der er under 47.000 kr. (2021-sats) i boet, skiftes boet ved et såkaldt boudlæg. Det indebærer som udgangspunkt, at eventuelle kreditorer ikke kan få deres krav dækket, fordi der ikke er tilstrækkelig med penge i boet. Boligorganisationen kan derfor ikke gøre sit krav gældende, og kravet falder bort.
 
Hvis der derimod er mere end 47.000 kr. (2021-sats) i boet, sætter skifteretten en annonce i Statstidende (proklama). Alle, der har et krav mod afdøde, skal anmelde dette inden 8 uger efter annoncen i Statstidende. Hvis boligorganisationen ikke kan nå det, kan i stedet anmeldes et foreløbigt krav inden denne frist.

Senest 8 uger efter udløbet af ovennævnte frist skal boligorganisationen derefter anmel­de et endeligt krav. Der må således kun gå højest 16 uger fra proklama, indtil boligorganisationen anmelder det endelige krav.
 
Hvis boligorganisationen ikke overholder disse frister, falder boligorganisationens krav bort, herunder også krav på restance eller på istandsættelsesudgifter. 

Spørgsmål

Hvem skal sørge for at tømme en bolig, når der er tale om et dødsbo? Og hvem skal bære betale, hvis der ikke er penge i boet til at dække husleje eller istandsættelse?

Svar

Situationen afhænger af, hvilken type dødsbo der er tale om. Der er forskellige måder at behandle et dødsbo på: privat skifte, ægtefælleskifte, uskiftet bo, boudlæg og bobestyrerbo.

Et dødsbo kan opsiges af begge parter – af boet eller boligorganisationen - med tre måneders varsel.

Nogle boligorganisationer opsiger lejeforholdet, når de opdager, at beboeren er død, og sender samtidig et foreløbigt krav om betaling af husleje og misligholdelse til skifteretten. På dette tidspunkt er der sædvanligvis ikke taget stilling til, hvordan boet skal behandles – eller af hvem.

Hvis man ikke hører andet fra boets repræsentant, må man forvente, at lejemålet er ledigt og klar til udlejning ved udløb af opsigelsesfristen – uanset hvordan boet bliver behandlet.

Hvis boet ikke afleverer nøglerne inden udløb af opsigelsesfristen, skal boet i princippet betale for den/de ekstra måneder, indtil nøglerne afleveres, og der kan udlejes på ny.

Ofte vil boet dog være udlagt om boudlæg, hvor boet udlægges uden skiftebehandling, og at ingen har pligt til at betale afdødes gæld. Et bo kan kun udlægges som boudlæg, når værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter ved begravelsen, boets behandling og gæld, der er sikret ved pant eller tilsvarende, ikke overstiger 47.000 kr. (2021-sats). Det vil typisk være til afdødes nærmeste pårørende, der også sørger for det praktiske i forbindelse med begravelsen og for betalingen af begravelsen. De vil ofte også sørge for at tømme boet.

I nogle tilfælde - f.eks. hvor der ikke er nogen at udlægge boet til - beder skifteretten boligorganisationen om at tømme boet.

Den, der modtager boudlægget, hæfter ikke for afdødes gæld. I sådanne situationer bliver det derfor boligafdelingen, der skal bære udgifterne.

Hvis den afdøde beboer har været anvist af kommunen, hæfter kommunen for istandsættelsesudgifterne efter nærmere regler herom.

Spørgsmål

Når kommunen anviser en bolig, skal kommunen garantere for lejerens eventuelle forpligtelser til at bekoste istandsættelse ved fraflytning. Det gælder ved anvisning af ældreboliger, familieboliger og udslusningsboliger. Men hvad betyder det egentlig?  

Svar

Udgifter til istandsættelse omfatter alle boligorganisationens udgifter, som knytter sig til istandsættelse af lejemålet, der sker på den fraflyttende beboers vegne.

Ved A-ordning dækker istandsættelse således over normalistandsættelse af vægge og lofter samt misligholdelse. Ved B-ordning dækker istandsættelse kun misligholdelse, da den almindelige istandsættelse/vedligeholdelse påhviler boligorganisationen og i praksis sker ved brug af vedligeholdelseskontoen.

Kommunen er altså forpligtet til at dække normalistandsættelse og misligholdelse ved A-ordning, men kun misligholdelse ved B-ordning.

Kommunens forpligtelse dækker alene istandsættelsesudgifter og ikke betaling af husleje, varme, antennebidrag mv.

Boligorganisationen kan modregne krav som fx lejerestance, antennebidrag mv. i det indbetalte beboerindskud eller depositum (men ikke i forudbetalt leje). Sådanne krav kan modregnes forud for istandsættelsesudgifterne. Kommunens garantiforpligtelse vil da kunne udløses, når indskuddet/depositummet ikke er tilstrækkeligt til at dække boligorganisationens krav mod den fraflyttende beboer.

Beboeren har også mulighed for at modregne efter dansk rets almindelige modregningsregler, medmindre der i loven er fastsat en bestemmelse om, at der ikke adgang til modregningen. Dette er tilfældet i fx lov om leje af almene boliger § 47, stk. 3, hvorefter en beboer ikke kan modregne krav mod boligorganisationen i sin forpligtelse til at betale beboerindskud.

Der kan ikke indgås aftale mellem boligorganisation og kommune om, at kun en andel af udgifter til istandsættelse skal betales af kommunen, da den fulde garantiforpligtelse er fastsat i lov om almene boliger og ikke kan fraviges.

Kommunens forpligtelse ophører først ved beboeren fraflytning eller bytning til anden bolig.

Kommunens forpligtelse ophører også, hvis beboeren flytter eller dør, og lejemålet fortsættes af en anden person i husstanden, idet denne overtager alle forpligtelser overfor boligorganisation.

Kommunen er ikke part i en eventuel tvist om flytteopgørelsen. Parterne er boligorganisationen og den fraflyttende beboer. Dette fremgår af bekendtgørelsen om vedligeholdelse og istandsættelse § 20, hvoraf det fremgår, at uenighed om henholdsvis boligorganisationens og beboerens pligt til vedligeholdelse og istandsættelse afgøres af beboerklagenævnet, jf. §§ 29 og 30 i lov om leje af almene boliger.

Hvis kommunen stiller spørgsmål til flytteopgørelsen og eventuelt ønsker at få indbragt flytteopgørelsen for beboerklagenævnet, vil sagen blive indbragt med beboeren som part. Dette gælder også, hvis sagen senere skal indbringes for boligretten.

Kommunalbestyrelsen kan træffe en udtrykkelig beslutning om, hvorvidt den vil opfylde sit tilsvar allerede efter forgæves påkrav, eller om den vil forlange, at boligorganisationen sandsynliggør eller eventuelt ved retsforfølgning konstaterer, at fordringen imod lejeren er uerholdelig. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte generelle retningslinjer herom, men kan også tilkendegive, at den ønsker de enkelte sager forelagt, forinden en eventuel retsforfølgning påbegyndes.

Boligorganisationens omkostninger ved indbringelse for beboerklagenævn og eventuelt boligret, der er foretaget efter kommunalbestyrelsens ønske, må være omfattet af kommunens økonomiske forpligtelse – og vil således skulle betales af kommunen, hvis boligorganisationen får medhold i sagen.

Hvis sagen også omfatter andre krav end istandsættelsesudgifter ved fraflytning, kan omkostninger deles forholdsmæssigt mellem boligorganisation og kommunen.

Bestemmelserne om kommunal garanti findes i lov om almene boliger § 59, stk. 1, § 54, stk. 4 og § 63, stk. 3.