Fremleje, bytte, genhusning og intern oprykning

Fremleje, bytte, genhusning og intern oprykning

Spørgsmål

Hvilke betingelser gælder for fremleje af almene boliger – helt og delvist?

Svar

Som lejer har man ret til at fremleje sin bolig enten delvist eller fuldstændigt – og det gælder både for private og almene lejeboliger.

Delvist fremleje er, hvor lejer selv bor i lejemålet og udlejer en del af sin bolig. Det er altså en betingelse, at beboeren selv bor lejemålet og er tilmeldt med folkeregisteradresse. Der gælder ingen tidsbegrænsning for, hvor længe lejeren lejer en del af sin bolig ud.

Fuldstændig fremleje er, når lejeren flytter ud af lejemålet, og udlejer sin bolig ud til 3. mand. Fuldstændig fremleje må højst vare i op til 2 år. Der er en betingelse, at fraværet fra boligen er midlertidigt og skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende.

Det er BL’s vurdering, at boligorganisationen kan bede om dokumentation for, at betingelserne for, at fraværet er midlertidigt opfyldt – for bl.a. at sikre, at der ikke sker omgåelse af ventelisteprincipperne mv.

Ved fremleje i bofællesskaber kan der kun ske fremleje til personer, som opfylder betingelserne for at komme i betragtning til en bolig af den pågældende karakter.

Ved fremleje i udpegede udsatte boligområder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) kan der kun ske fremleje til personer, der opfylder de kriterier for obligatorisk fleksibel udlejning, som kommunen har fastlagt.

Reglerne om fremleje findes i lov om leje af almene boliger §§ 64 – 66, hvor der kan læses om de nærmere betingelser og vilkår for fremleje.

Bytte af en almen bolig

Spørgsmål

Kan en lejer bytte sin almene bolig med en lejer af en anden almen bolig? Kan bytte også ske mellem en lejer af en almen bolig og en lejer af en privat lejebolig?

Svar

Som almen lejer har du ret til at bytte din bolig med en anden lejer. Det gælder uanset om den anden lejer er lejer hos en anden almen boligorganisation eller hos en privat udlejer.

Boligorganisationen kan dog modsætte sig bytte i flere tilfælde:

1) den fraflyttede lejer ikke har beboet boligen i 3 år.

2) boligen ved bytning vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum eller


3) udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte.

Ved bytning med plejeboliger, ældreboliger og ungdomsboliger skal den man bytter med være i målgruppen for boligtypen. Alternativt skal kommunen godkende byttet.

 

Hvis man ønsker at bytte en bolig beliggende i et udpeget udsat område (herunder parallelsamfund og omdannelsesområde), skal den der overtager boligen leve op til de kriterier for obligatorisk fleksibel udlejning, som kommunen har fastlagt for området.

 

Reglen findes i lov om leje af almene boliger § 69.





Genhusning – midlertidig eller permanent?

Spørgsmål

Hvor finder man reglerne om midlertidig og permanent genhusning? Og der er forskel på genhusning afhængig af om det sker på grund af boligsocial helhedsplan eller på baggrund af en udviklingsplan, fordi der er tale om et omdannelsesområde?

Svar

Reglerne om genhusning findes i lov om leje af almene boliger §§ 86 og 86a.

Reglerne handler om genhusning, når ejendommen skal nedrives eller ombygges, og dette medfører, at det lejede må fraflyttes.

Reglerne handler også om genhusning for en ejendom i et udsat boligområde (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) eller et boligområde, hvor ejendommen sælges som følge af en udviklingsplan, og dette medfører, at visse lejemål må opsiges.

Genhusningsforpligtelsen er den samme – dog med undtagelse af, at ved salg af ejendommen som følge af en udviklingsplan må beboerne kun genhuses i boligområdet.

Boligorganisationen og lejer kan aftale, om genhusning skal være permanent eller midlertidig. Hvis de ikke kan blive enige, har boligorganisationen ret til at træffe beslutning herom.

Hvis genhusningen skal være permanent, skal boligorganisationen opsige lejeren, som skal tilbydes en anden bolig i kommunen. Boligen skal være af passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr.

Boligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere bolig.

Begrebet ”passende udstyr” er ikke nærmere præciseret i loven eller i det lovforberedende arbejde. Det vil derfor være op til den enkelte boligorganisation at foretage en konkret vurdering af, hvad der anses for passende udstyr.

Når der er tale om genhusning kan der ikke stilles krav om, at beboeren skal leve op til kriterier om fleksibel udlejning, heller ikke i de områder, hvor fleksibel udlejning er obligatorisk.

Midlertidig genhusning – deltagelse i afdelingsmødet og betaling af leje

Spørgsmål

Kan en beboer, der er midlertidig genhuset, deltage i afdelingsmødet i den afdeling, hvor beboeren er genhuset? Og hvilken boliger betales der leje for?

Svar

Det fremgår klart af lovgivningen, at en midlertidig genhuset lejer fortsætter som lejer af den hidtidige bolig (dvs. kontraktboligen).

De beboere, der er midlertidigt genhuset i en anden afdeling, har derfor hverken ret til adgang eller til at stemme på afdelingsmødet i den afdeling, hvor de midlertidig bor. De hører stadig hjemme i deres oprindelige boligafdeling.

Lejeren fortsætter således også med at betale lejen for kontraktboligen – og ikke for genhusningsboligen. Vedkommende bliver ikke lejer af den midlertidige erstatningsbolig, hvor udlejer betaler lejen. Nogle beboere vælger at genhuse sig selv. Det er ikke reguleret, hvordan boligorganisationen skal håndtere dette.

Dette følger af § 86 a i lov om leje af almene boliger.

Intern oprykning

Spørgsmål

Hvordan er reglerne for intern oprykning? Og for intern oprykning i udsatte områder og forebyggelsesområder?

Svar

Reglerne om intern oprykning i egen boligafdeling eller i egen boligorganisation giver nuværende lejere fortrinsret til ledige boliger forud for den eksterne venteliste. Reglerne findes i udlejningsbekendtgørelsens § 7-10.

Boligorganisationen har mulighed for at beslutte, at der ikke gives ret til intern oprykning for beboere i ungdomsboliger og ældreboliger. Boligorganisationen kan beslutte at give fortrinsret til lejere med hjemmeboende børn, der skal skilles eller ophæver samlivet. Fortrinsretten gælder først efter at lejeren har boet i sin nuværende bolig i 2 år, men boligorganisationen kan vælge at fastsætte en kortere frist.

Man skal være opmærksom på, at lejere i områder, der er udpeget som udsatte (herunder parallelsamfund og forebyggelsesområder) eller som forebyggelsesområder skal leve op til de obligatoriske fleksible kriterier, som kommunen har fastlagt efter almenboliglovens § 60, stk. 4. Dette gælder uanset om der er tale om intern oprykning i egen afdeling eller oprykning i boligorganisationen.

Søger du bolig? - Klik her