Beboeren

Find spørgsmål om beboeren

Fremleje

Spørgsmål

Kan en lejer, der fremlejer sin bolig og ellers opfylder de krav, der gælder for fremleje, opkræve depositum af den person, der fremlejes til?

Svar

Ja det kan han – og han udlejer i henhold til den private lejelov.

Spørgsmål

Må en pige på f.eks. 16 år, der bor hos sin mor, flytte ind hos sin søster som bor i en 4-værelses lejlighed med sine 3 børn? F.eks. via delvis fremleje?

Svar

Det følger af almenlejeloven § 64, stk.1, at det samlede antal personer(ved fremleje), der bor i boligen, ikke må overstige antallet af beboelsesrum, hvorfor der ikke kan ske delvis fremleje i den nævnte situation.

Spørgsmål

Er det rigtigt at man efter 2 år som fremlejetager, kan overtage lejligheden?

Svar

Nej det er det ikke.

 

Der er ikke i fremlejereglerne indeholdt mulighed for, at fremlejetageren kan overtage lejemålet efter 2 år.

Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål vedrørende tidsbegrænsning af fuldstændig fremleje, jf. lov om leje af almene boliger § 65. I kommentaren til § 65 fremgår det, at retten til fremleje er tidsbegrænset til 2 år, og fremleje således ikke kan forlænges herudover.

 

Vi har en beboer, der skal afsone en fængselsstraf på mere end 2 år. Kan vi nægte at give tilladelse til fremlejen på den baggrund? Efter vores opfattelse mister fremlejen sin midlertidige karakter, idet den overskrider 2 år.

Svar

Af domspraksis fremgår (jf. TBB.2002.203), at afsoning af fængselsstraf anses som midlertidigt fravær, selv om straffen var på over 2 år. Er lejeren ikke tilbage ved 2 års periodens udløb, må han opsige lejemålet.

Spørgsmål

En af vores lejere har fået job i udlandet. Han vil gerne beholde sin bolig, det er vel også ok? han kommer hjem på ferie en gang imellem.

 

Han har en bror som skal bo i boligen – er det ok?

Svar

 

Udgangspunktet er, at lejeren skal bo i boligen og han ikke bare kan overlade boligen til en anden. Flytter han til udlandet for at arbejde, må han derfor som hovedregel opsige boligen og I skal udleje den på ny efter ventelistereglerne.

 

Der er dog mulighed for at han kan fremleje boligen i indtil 2 år, hvis hans ophold i udlandet midlertidigt, dvs. at han kan godtgøre overfor jer at ansættelsesforholdet kun er af 2 årig varighed. Der gælder nogle formkrav til fremleje, dem finder du i lov om leje af almene boliger kap. 12.

Bytte

Spørgsmål

Jeg vil gerne bytte min lejelighed til en der er større. Jeg bor i en almen bolig. Mit spørgsmål er:

Kan jeg bytte min, når der kun er 6 lejeligheder i opgangen?

Svar

Ja du kan godt bytte bolig selvom der kun er 6 lejemål i opgangen.

Reglerne for bytte finder du i lov om leje af almene boliger § 69, hvor betingelserne for bytte er anført. B.la. skal du som hovedregel have beboet boligen i 3 år, og boligen må ved bytning ikke blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum og endelig kan udlejer modsætte sig bytte, hvis der foreligger en rimelig grund.

Spørgsmål

2 lejere har byttet bolig inden for samme boligselskab. Den ene lejer havde boet i sin gamle lejlighed i mere end 100 mdr., kan lejeren flytte sin ”anciennitet”, vedrørende udlejers overtagelse af den indvendige vedligeholdelsespligt, med over til den nye lejlighed?

Svar

Bestemmelsen om udlejersovertagelse af den indvendige vedligeholdelsespligt findes iLov om leje af almene boliger § 26, stk.2, hvorefter ”udlejeren overtager i løbet af en periode på højst 10 år fra lejerens overtagelse af lejligheden gradvis lejerens udgift til normalistandsættelsen eller betaling af normalistandsættelsesbeløbet”.

 

Som det fremgår heraf regnes ”ancienniteten” fra lejemålets indgåelse, hvorfor der i den beskrevne situation ikke er mulighed for, at den optjente ”anciennitet” videreføres.

 

Ved bytte sker der genudlejning, hvorfor ancienniteten beregnes fra indgåelsen af den nye lejeaftale.

Spørgsmål

Jeg vil gerne bytte en lejlighed med en person, som har mindre indkomst end mig. Foretager boligselskabet kontrol af indkomst hos den person som jeg vil bytte med?

Svar

Hvis kommunen hvor lejligheden er beliggende har truffet beslutning om at der skal være kommunal godkendelsesordning, gælder denne ordning også ved bytte.

 

Det vil sige, at boligorganisationen skal sende den nye lejekontrakt til godkendelse i kommunen, og det er kommunen som vurderer, om lejligheden er passende i forhold til den nye lejers families sammensætning, økonomiske forhold m.m.

Spørgsmål

I et af vores lejemål har boet et ægtepar i et par år, hvor hustruen nu er flyttet – først i husvilde bolig og pr. 1/6-11 er hun helt fraflyttet kommunen.

Begge parter står på lejekontrakten og jeg har sendt dem hver et brev, hvor hun skal frasige sig alle rettigheder til lejligheden og han skal påtage sig dem. Jeg har fået hans retur, men ikke hendes.

Nu er det sådan, at han ønsker at bytte sin lejlighed væk med en anden og de har indsendt bytteansøgning.

Hvis ikke jeg får hustruens underskrift på, at hun frasiger sig rettighederne, kan han så bytte/opsige lejemålet uden hendes underskrift?

Vi har godkendt bytningen, på betingelse af ovenstående underskrifter.

Svar

Ud fra det oplyste ville jeg være betænkelig ved, at anse manden for indtrådt i lejemålet som enelejer. Det er derfor min opfattelse, at du eller manden må søge hustruens underskrift indhentet inden et evt. bytte.

Spørgsmål

Vi har to lejere som ønsker at bytte bolig. Vi kører med 3 års reglen og den opfyldes her til maj.

Den ene beboer flytter fra et meget attraktivt hus og den anden (hendes søn) bor i en etageejendom hvor vi ved fraflytninger ofte har meget svært at genudleje boligerne.

Vi har en begrundet mistanke om, at kort tid efter at bytningen har fundet sted, så vil lejligheden i etageejendommen blive opsagt. Jeg vil lige nævne at der i vores bytteskemaer står "Boligselskabet kan ophæve lejeaftalen, hvis byttepartneren ikke overtager, og tager varigt ophold i boligen, hvorfor det er vigtigt at sikre sig dette"

Har vi denne mulighed hvis lejligheden i etage bliver opsagt inden for f.eks. ½ år.

Svar

Afgørende er om byttet er reelt, og ved bedømmelsen heraf vil det naturligvis kunne pege i retning af proforma, hvis det ene lejemål opsiges kort tid efter byttet.

Der kan dog efterfølgende være indtrådt nye og uforudsete omstændigheder, som ingen af de byttende lejere har kunnet forudse.

Afgørelsen af om der er tale om proforma beror således på en konkret vurdering af alle omstændighederne ved byttet.

Spørgsmål

Jeg har en forespørgsel fra 2 lejere der ønsker at bytte lejlighed.

Begge lejere har boet i lejligheden i 3 år.

Jeg har flg. spm.:
Skal der laves - syn og istandsættelse af lejemålene?
Der skal vel også betales nyt indskud til den lejlighed de tilflytter?
+ der skal laves en flytte opgørelse på fraflytter lejligheden?
Så vel egentlig på normale vilkår? Bortset fra at de kan bestemme tidspunktet.


Det der også er i det er, at afdelingen skal indgå i en helhedsplan gennem
Landsbyggefonden, hvis beboerne stemmer ja d. 30. januar 2013. Dette skal
igangsættes primo 2014.

Hvilken påvirkning kan det få mht. til bytte.

Svar

Reglerne om bytte finder du i Lov om leje af almene boliger § 69.

 

Af denne bestemmelse fremgår b.la. at udlejer kan modsætte sig bytte, når den fraflyttede lejer ikke har beboet lejemålet i 3 år.

 

Retsvirkningen af bytte er genudlejning, hvorfor der skal afholdes indflytning-, fraflytningssyn m.m., helt som om I på almindeligvis lejede lejemålet ud på ny.

 

At der skal gennemføres en helhedsplan forhindre ikke bytte, men det er da fornuftigt at den nye lejer er bekendt hermed, så han ved hvad han går ind til.

Spørgsmål

Jeg er støtteperson inden for det sociale område, og hjælper ofte de jeg støtter, med at blive skrevet op til boligbyt.

Lige nu har jeg dog glemt / kan ikke på jeres info-side finde informationer om, hvordan reglerne er i forbindelse med indskud ved boligbyt?

Svar

Regler er de samme som for enhver anden udlejning. Det vil også sige, at lejer er nødt til at betale indskud i den nye lejlighed, før der er modtaget afregning fra den fraflyttede lejlighed.

Spørgsmål

Vi fik at vide at vi havde mulighed for at bytte bolig da min kæreste har boet i lejligheden i 11 år. Vi bor til leje i en andelsboligforening.

 

Nu viser det sig imidlertid, at der er en klausul om at vores lejemål skal blive til en andelsbolig, når vi flytter. Kan vi så stadigvæk bytte? Og kan vi bytte med en lejer fra en almen bolig?

Svar

Det fremgår af den private lejelovs § 74, stk. 2 at ”Det kan betinges, at den, der ved bytning opnår en lejlighed i en andelsboligforening, skal indtræde som medlem af foreningen.”  

 

Da I er lejere kan I derfor godt bytte med f.eks. en lejer i et alment byggeri og jeres udlejer (andelsboligforeningen) kan stille krav om at den I bytter med køber andelen. Derudover skal I selvfølgelig opfylde de almindelige regler for bytning.

Spørgsmål

Jeg har været på kursus hos jer og fik her helt klart at vide, at det ikke er tilladt at lave en 3 parts bytning – altså bytning mellem 3 parter på en gang.

 

Andre har en anden opfattelse af om det er tilladt, så derfor har jeg brug for at vide om det er tilladt at lave en 3 parts bytning eller ej?

Svar

Ifølge lov om leje af almene boliger § 69, har lejeren ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, når visse betingelser er opfyldte.

 

Bl fortolker dette, i henhold til ordlyden, som bytte mellem 2 parter. Vores fortolkning finder støtte i den juridiske teori. Jeg er endvidere heller ikke bekendt med domstolsafgørelser der skulle kunne føre til et andet resultat.

Fortsættelse af lejemål, medlemskab mv.

Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål vedrørende Lejelovens § 77 a (svarende til LLA § 74).

I bestemmelsen står der, at parter, der i mindst 2 forudgående år har haft fælles husstand, i forbindelse med en samlivsophævelse kan aftale hvem af parterne, der skal have ret til at fortsætte lejeforholdet til en lejlighed, der har tjent som fælles bolig.

Hvis parterne har boet sammen i 2 år, refererer de 2 år så til parternes samlede samlivstid, uanset hvor mange boliger de har boet i, således at den ikke-lejende part får retten til at overtage den sidst beboede lejlighed. Eller refererer de 2 år til, at parterne skal have haft fælles husstand i det samme lejemål i 2 år? Det pågældende lejemål, som den ikke-lejende part ønsker at overtage, er en almen lejebolig.

Svar

Det er partnernes samlede tid med fælles husstand, uanset hvor de har boet i disse 2 år, forudsat at det er en sammenhængende periode op til fraflytningen.

Spørgsmål

Boligforeningen administrerer et seniorbofælleskab, hvor der forefindes særlige visiteringsregler jvf. et udarbejdet værdigrundlag, som er godkendt af kommunen. I forbindelse med administrationen af dette visiteringsgrundlag hvori der bl.a. står: Mindst en af et samlevende par skal være fyldt 50 år. Man må ikke have hjemmeboende børn.

Nu forestiller vi os en situation, hvor den ene af et par er over 50 år og den anden væsentlig yngre (ældre mand / ung kone – barnløs).

Den ældre mand dør og den unge kone overtager lejemålet.

Hun finder sig en ny samlever/kæreste der er yngre end 50 år (Konflikt med regel nr 1)

Hun bliver gravid (Konflikt med regel nr. 2)

 

Kan man regelgive sig ud af disse mulige problemer, ved f.eks. at have en regel om at:

1) Efterlevende ægtefælder / samlever under 50 år, kan ikke fortsat opretholde boligretten, såfremt der indgås parforhold med en partner under 50 år.

2) Såfremt husstanden udvides med børn bortfalder bo-retten ligeledes.

Svar

Nej, man kan sætte regler for hvem der kan tildeles lejligheder i et seniorbofællesskab, men man kan ikke sætte regler for hvordan disse lejere skal leve deres liv m.h.t. kommende kærester/ægtefæller. Beskyttelsen på boligmarkedet betyder at man ikke kan opsige lejere, selv om de finder på at flytte sammen med nogen som ikke opfylder.

Spørgsmål

Vi har en lejer, som vi er blevet bekendt med, er bosiddende i udlandet og har været det i flere år. Vedkomne er tilmeldt folkeregisteret på lejemålet herhjemme i Danmark. Da han er flyttet, har han overladt lejemålet til sin bror og hans kæreste – begge er tilmeldt folkeregisteret.

Hvordan skal vi forholde os til det?  Kan vi ophæve lejemålet? Har hans bror og kæreste ret til at fortsætte lejemålet efter broren, da de har boet og været registreret på adressen i mere end 2 år?

Svar

Ud fra det oplyste, er det min helt klare opfattelse, at lejerens bror og kæreste ikke har ret til at fortsætte lejemålet, og at lejemålet kan ophæves.

Efter almenlejelovens § 90, stk. 1 nr. 2), kan lejemålet således ophæves, når det lejede benyttes til andet end aftalt og lejeren ikke trods udlejerens indsigelse er ophørt hermed.

Endvidere kan påpeges, at lejeren efter det anførte heller ikke har ret til at fremleje lejemålet.

Spørgsmål

Bor sammen med min far i en lejerbolig, jeg har boet der i over 4 år efterhånden, ville høre om det muligt, at jeg kan overtage kontrakten fra ham, for derved at kunne bytte bolig.

Eftersom han ikke selv flytter med.

Svar

Mulighederne for at bytte bolig gælder kun for lejere. Formålet med bytte er, at begge parter igennem bytte, kan få en bedre permanent bolig end den nuværende.

 

I dit tilfælde er du ikke lejer, men bor hos din far. Du har ikke mulighed for at overtage lejemålet fra din far med henblik på at bytte dig til en anden lejlighed.

Spørgsmål

Min kone og jeg har været gift i 40 år og bor til leje i et alment boligbyggeri. Min kone står på lejekontrakten og på vores opnoteringsnummer til anden bolig.

Vi skal nu skilles og i den forbindelse har vi med Statsforvaltningen aftalt, at jeg bliver boende i vores lejlighed og min kone finder en ny. Boligselskabet har tilkendegivet at de godt kan hjælpe min kone med et nyt lejemål, men det vil kræve at vi opsiger vores nuværende lejlighed. Jeg er noget uforstående over for svaret fra boligselskabet som sætter os i en vanskelig situation og jeg håber I kan rede trådene lidt ud.

Svar

Ved skilsmisse har i ret til at aftale, hvem af jer der bliver i boligen og det kan således også være den der ikke står på kontrakten.

I henhold til udlejningsbekendtgørelsen kan boligorganisationen beslutte, at boligsøgende der fraflytter en bolig i boligorganisationen på grund af skilsmisse, har fortrinsret til en bolig i op til et år, hvis der er et hjemmeboende barn under 18 år som fortsat bor hos den anden af forældrene.

Er denne ordning gældende hos jer og har du et barn under 18 år der bliver boende? – I så fald skal din kone anvises en bolig.

Er ovenstående ikke opfyldt, så gælder følgende.

Hvis din kone flytter, så kan hun ikke længere anvende oprykningsventelisten. For at få en bolig, skal hun således være opnoteret på den almindelige venteliste.

Spørgsmål

I forbindelse med skilsmisse er boligen ifølge dombogen tilkendt manden. Nu ønsker parret imidlertid at konen bliver boende. Kan det lade sig gøre?

Svar

Der er ikke umiddelbart noget til hinder for, at parterne efter dommens afsigelse aftaler et andet ”resultat”.

 

Hvis manden derfor er indstillet på at underskrive en erklæring herom, og der er sikkerhed for at erklæringen kommer fra manden eller eventuelt mandens advokat, burde dette kunne løse problemet.

Indskud og depositum

Spørgsmål

Skal et råderetsarbejde opgøres særskilt eller skal det bare fremgå af den samlede flytteopgørelse? Og vil vi altid have modregningsadgang til skyldig husleje, misligholdelse mv.?

Svar

I har altid ret til at modregne ethvert mellemværende, som boligorganisationen måtte have, før I udbetaler noget som helst til enten fraflytter eller udlægshaver.

 

Det er kun når I har en situation, hvor der er udlæg i indskuddet, I er nødt til at lave en selvstændig opgørelse over indskuddet (med modregning af udgifter til istandsættelse, evt. restancer mm) og en selvstændig afregning af en råderetsgodkendelse. I alle normale tilfælde kan I komme det hele på den samme afregning.

Spørgsmål

Kan udlejer tilbageholde den fraflyttede lejers indskud, indtil varmeopgørelse m.v. foreligger?

Svar

Reglerne om afregning af indskud i forbindelse med fraflytning fremgår af Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger, hvorefter afregning skal ske uden unødig forsinkelse, jf. § 15, og udlejer vil således skulle tilbagebetale det indbetalte beboerindskud til lejeren, når dennes (istandsættelses)forpligtelser er gjort op.

Efter retspraksis skal den endelig flytte opgørelse således sendes senest 1 måned efter datering af den sidste håndværker faktura, jf. U 1995. 375 Ø.

 

Afregning af indskud kan derimod ikke afvente, at der fremkommer opgørelse vedrørende varme el.lign., ligesom det ikke er muligt at stille udbetalingen af indskud i bero, indtil den nye lejer har indbetalt indskud. Udlejer kan dog tilbageholde et rimeligt beløb til dækning af en eventuel tillægsbetaling efter et senere forbrugsregnskab. Der henvises herved til Tillæg til vejledning om drift af almene boliger m.v.

Spørgsmål

Når man har boet i en lejlighed i f.eks. 13 år med A-ordningen, hvordan er man så stillet ved en fraflytning mht. det indbetalte indskud?

Svar

Det følger af almenlejeloven§ 26, at udlejer i løbet af en periode på højst 10 år fra lejerens overtagelse af lejligheden gradvis overtager lejerens udgift til normalistandsættelse ved fraflytning.

 

Hvis der ikke er forhold, der kan henføres til mislighold af lejemålet, vil det indbetalte indskud derfor som udgangspunkt blive tilbagebetalt.

Spørgsmål

Jeg er afdelingsformand for et større boligområde, vi har af administrationen fået pålagt en indskudsstigning på over 100 %. Administrationen og hovedbestyrelsen bruger som argumenter at det er fordi nogle af de små afdelinger har problemer ved fraflytning, dette er dog ikke et problem her.

Kan det være rigtigt at mine kommende beboere skal betale fordi nogle afdelinger har problemer?

Og bør afdelingsbestyrelserne ikke høres i sådanne sager?

Svar

Af lov om leje af almene boliger § 48 fremgår, at såfremt beboerindskuddet må antages ikke at kunne dække rimlige udgifter ved det lejedes kontraktmæssige istandsættelse ved fraflytning, kan udlejer forhøje beløbet. Kommer indskuddet over et vist beløb skal det godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

Af sammen lovs § 51, er socialministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om b.la. de forhold der fremgår af § 48.

 

I driftsbekendtgørelsen § 56 er denne bemyndigelse udnyttet og her er § 48 udvidet til, at indskuddet kan hæves, hvis det ikke kan dække lejerens forpligtelser overfor afdelingen, herunder udgifter ved fraflytning.

 

Det er ikke afdelingen der har beslutningskompetencen og de skal ikke som sådan høres. Indskuddet skal vurderes for hver afdeling for sig. Fører vurderingen til, at man må påregne at det indskud der pt. opkræves ikke vil kunne dække i fremtiden, er der basis for en forhøjelse.

Spørgsmål

Hvad er forskellen på indskud og depositum?

Svar

Forskellen er beregningsmåden. Begge dele opkræves af lejer og står som sikkerhed for udlejers krav mod lejer. Udlejer kan således foretage modregning i indskud eller depositum for lejers forpligtelser overfor udlejer. F.eks. til dækning af krav til istandsættelse ved fraflytning.

 

Indskud opkræves til delvis dækning af financieringen af byggeriet og indskuddet skal fastsættes til 2 pct. af anskaffelsessummen for byggeriet, jf. lov om almene boliger § 118.

Opkræves der ikke indskud kan udlejer opkræve depositum, som højst må udgøre, hvad der svarer til 3 mdr. leje.

Fraflytnings- og indflytningssyn

Spørgsmål

I afdelingen deltager en repræsentant fra afdelingsbestyrelsen altid i syn ved fraflytning. Hvis en beboer ikke ønsker dette, kan afdelingsbestyrelsen så alligevel kræve at deltage?

Svar

Der findes ikke bestemmelser i almenlejeloven eller almenboligloven, der bestemmer hvem der kan deltage i synet, hvorfor udlejer kan være repræsenteret med de personer, som udlejer ønsker.

 

Hvis organisationsbestyrelsen har vedtaget at en repræsentant fra afdelingsbestyrelsen kan/skal deltage, kan repræsentanten med nogen ret kræve at deltage.

 

I situationer hvor lejeren frabeder sig at repræsentanten deltager, bør dette dog respekteres, således at der ikke skabes unødige konflikter/diskussioner om spørgsmålet.

Repræsentanten vil trods alt kunne besigtige lejemålet efterfølgende uden lejerens tilstedeværelse.

Spørgsmål

Hvornår blev indflyttersyn af almene boliger et krav?

Svar

Det blev det i forbindelse med lov om leje af almene boligers indførelse (lov nr.968 af 17.december 1997).

Spørgsmål

Ifølge bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger § 13, stk.3, indkaldes den fraflyttende lejer skriftligt til syn med mindst 1 uges varsel.

I situationer hvor fraflytter kontakter boligorganisationen f.eks. 4 dage før det aftalte syn/fraflytning, for at få ændret tidspunktet for syn en time eller en dag, er det imidlertid ikke muligt at indkalde skriftligt med 1 uges varsel. Vil det i sådanne situation være tilstrækkeligt at fraflytter underskriver en formular, hvor det nye tidspunkt fremgår, og at der udtrykkeligt i formularen gøres opmærksom på at der er tale om et ønske fra fraflytters side?

Svar

Der er ikke noget til hinder for, at der indgås anden aftale mellem udlejer og lejer om tidspunktet for syn af lejemålet. Det bør i anmodningen om ændret syn anføres, at ændringen sker på baggrund af ønske fra fraflytter.

Det bør evt. overvejes, at lade lejeren udforme anmodningen om ændret flyttetidspunkt, så lejeren ikke blot underskriver en formular, og senere påstår at 1 uges fristen ikke er overholdt, og at boligorganisationen ”tvang” lejeren til at skrive under.

Spørgsmål

Vi oplever oftere og oftere at fraflytter ikke møder op til et syn, på trods af en underskrevet synsindkaldelse. Vi vil derfor spørge om der er en mulighed for at pålægge et beløb på f.eks. kr. 500,-.  Kan det lade sig gøre rent juridisk?

Svar

Nej, der er ikke mulighed for at pålægge et sådant gebyr.

Men hvor stort er problemet? Hvis lejeren ikke kommer, kan I bare gennemføre synet uden lejerens deltagelse, det behøver ikke at tage længere tid end når lejeren deltager, og lejemålet skal jo synes.

Spørgsmål

Hvis synsmanden i forbindelse med et fraflyttersyn, afkrydser i den forkerte række under rengøring, således at det fejlagtigt fremgår af rapporten at der kun skal foretages rengøring efter håndværker og ikke af hele lejligheden, har boligforeningen så alligevel krav på det ekstra beløb til rengøringen?

Svar

Udgangspunktet er, at kravet der er fremsat i rapporten er bindende med mindre der var tale om skjulte fejl og mangler, eller med mindre udlejer fandt anledning til at undersøge forholdet og tog et klart og konkret forbehold.

 

Ovenstående er praksis i beboerklagenævnene. Er der uenighed med administrator kan der anlægges sag ved beboerklagenævnet. Alle kommuner har et beboerklagenævn.

 

Står det begge parter klart ved synet, hvilke krav udlejer ville gøre gældende og det derfor står klart for begge parter, at der er sket en fejl, kan det være at beboerklagenævnet når til et andet resultat.

Spørgsmål

Kan en fraflytter modsætte sig afdelingsbestyrelsens tilstedeværelse under et fraflytningssyn, hvis det på et afdelingsmøde er vedtaget, at afd.bestyrelsen skal være til stede?

Kan en afdelingsbestyrelse afkræve en fraflytningsrapport? (af nysgerrighed)

Svar

Det er boligorganisationen som udpeger udlejers repræsentant ved syn af flyttelejligheder. Det er normalt en ejendomsfunktionær, inspektør, driftsleder el. lign. Afdelingsmødet har således ikke kompetence herom.

 

Derudover skal den fraflyttende lejer indbydes til at deltage.

 

Ingen andre har ret til/kan forlange at deltage, men det forekommer at en af parterne eller begge ønsker at andre deltager. Fx kan lejeren ønske en bisidder.

 

Afdelingsbestyrelsens rolle er noget uklar. Det er fx uklart om de varetager fraflytterens, udlejers eller de resterende lejeres interesser. Og det er ikke holdbart, at der kan opstå diskussioner om hvorvidt noget skal udføres eller ej under flyttesynet, og slet ikke diskussioner om hvem der skal betale. Derfor skal boligorganisationen under alle omstændigheder respektere et ønske fra fraflytter om at afdelingsbestyrelsen IKKE deltager.

 

Afdelingsbestyrelsen har derimod en naturlig interesse i at være med til at fastlægge niveauet for istandsættelse fsa. den istandsættelse, der følger af almindelig slid og ælde. Det behøver ikke at ske samtidig med at lejeren deltager i flyttesynet. Det kan man gøre et par dage senere sammen med en medarbejder fra driften, hvor man i ro og mag kan gennemgå lejligheden og drøfte den vurdering, der er foretaget, og hvor afdelingsbestyrelsen kan tilkendegive om de ønsker en højere eller lavere standard inden for lovens rammer.

Bemærk at misligholdelse er fastlagt i loven og ikke er til debat.

 

Afdelingsbestyrelsen har ingen ret til at se en fraflytningsrapport, men hvis man i fællesskab gennemgår et par lejligheder som foreslået ovenfor vil det være naturligt at tage udgangspunkt i den konkrete fraflytningsrapport.

Spørgsmål

Findes der en frist for indsigelser mod flytteafregninger?

Svar

Nej ikke en formel frist. Den fraflyttende lejer kan når som helst i processen komme med en indsigelse, og hvis der ikke kan opnås enighed om tvisten, kan den indbringes for beboerklagenævnet.

 

Man må forvente, at såvel beboerklagenævn som boligretten, der kan komme ind i sagen efterfølgende, i deres vurdering af sagen vil tage hensyn til det tidsmæssige perspektiv – men det er ikke formuleret i almenlejeloven.

Endvidere kan bemærkes, at det ikke er ualmindeligt, at beboerklagenævnet behandler fraflytningssager der er et år gamle.

Istandsættelse ved fraflytning

Spørgsmål

Er lejer forpligtet til atbetale for istandsættelse af lejligheden ved fraflytning, selv om lejer ved indflytningen for mange år siden selv istandsatte lejligheden? Afdelingsmødet har for nylig vedtaget et vedligeholdelses- og fraflytningsreglement(a-ordning) hvoraf det fremgår at vedligeholdelsesreglementet er et tillæg til kontrakten.

Svar

Det fremgår af almenlejelovens§ 25, stk.3, at det ved fraflytning ikke kan forlanges, at boligen afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget. En ændring af vedligeholdelsesreglementet ses dermed ikke umiddelbart at have betydning for omfanget af lejers forpligtelse til istandsættelse.

 

Er lejemålet overtaget uistandsat, er lejer derfor ikke forpligtet til at aflevere det istandsat. Lejemålet skal dog som nævnt afleveres i samme stand.

Spørgsmål

Jeg har opsagt mit lejemål med mere end 3 måneders varsel. Kan det derfor være korrekt, at jeg skal betale for en ½ måneds husleje ekstra for at maler osv. kan sætte lejligheden i stand?? Dermed er det jo også mig, der kommer til at betale for el og varme i de 14 dage hvor jeg slet ikke er i lejligheden.

Det finder jeg helt urimeligt dersom det hedder sig at man har 3 måneders opsigelse og dem har jeg overholdt.

Svar

Det fremgår af din lejekontrakt (med baggrund i den almene lejelovgivning) at den fraflyttende skal overlade lejemålet til udlejer 14 dage før lejemålet udløber, dvs. normalt 2½ måned inde i opsigelsesperioden.

I afdelinger med A-ordning påhviler forpligtelsen til indvendig vedligeholdelse lejeren, og denne 14-dages periode skal benyttes til at istandsætte lejligheden i overensstemmelse med vedligeholdelsesreglementet.

Ordningen er lovbestemt i afdelinger med A-ordning.

Spørgsmål

Jeg skal snart flytte fra den bolig, hvor jeg har boet i næsten 30 år. Men jeg er i tvivl om hvor meget jeg kan komme til at betale for at få den gjort indflytningsklar. Lejligheden er vedligeholdt som den skal, men døre og lign. er blevet slidt efter de mange år. Min nabo som kun har boet i sin lejlighed i 5 år, skulle betale 30.000 kr. da han flyttede. Mit spørgsmål er: findes der et loft over hvor meget en lejer må komme til at betale ved fraflytning?

Svar

Når du fraflytter en almen bolig, så afhænger istandsættelsens omfang af, hvilken vedligeholdelsesordning der gælder for den boligafdeling du bor i.

Gælder A ordningen i din afdeling, så er det lejer der i boperioden skal vedligeholde boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling og ved fraflytning gennemføres der for lejers regning en istandsættelse med hvidtning, maling og tapetsering (= normalistandsættelse). Lejer har i boperioden sparet op til denne istandsættelse gennem lejen og efter 10 år kan lejer således fraflytte uden at skulle betale for normalistandsættelse.    

Gælder B ordningen i afdelingen, så er det udlejer der sørger for istandsættelsen og du har i lejeperioden indbetalt til en vedligeholdelseskonto. Ved fraflytning kan du efterlade boligen uden at der sker en normalistandsættelse.

Uanset hvilken ordning der gælder, skal du ved fraflytning altid betale for misligholdelse. Dvs. for skader du har forårsaget i lejemålet. Hvis du for eksempel har skåret brød på køkkenbordet uden, at anvende et skærebræt, eller har fejlbehandlet gulvet m.m.

Det er med andre ord ikke muligt at oplyse dig nærmere om, hvad du kan komme til at betale ved din fraflytning. Mener du at det krav din boligorganisation gør gældende er for høj, så kan du altid klage til beboerklagenævnet. Alle kommuner har et beboerklagenævn der træffer afgørelse i for eksempel sager, hvor lejer og udlejer bliver uenige om fraflytningsopgørelsen.

Spørgsmål

Vi er i gang med at forberede til elektronisk syn og skal indtaste størrelse på lejemål.

Vores spørgsmål er: hvilken kvm der iflg. loven skal benyttes til beregning af istandsættelse ved fraflytning. BBR målene benyttes i dag flere steder, men her indeholdes ofte fællesareal som kælderrum og repos.

Vores synsinspektører bliver stillet over for spørgsmålet jævnligt.

Og det sker at fraflytter har gjort indsigelse på afregning på baggrund af BBR mål. Sagen kan ende i retten. Er der et faktum der siger at lejemålet skal opmåles specifikt med gulv/loft/væg arealer?

Svar

Opmålingerne skal ikke baseres på bruttoetagearealet, men på de m2 (flader) der er i lejemålet.

Anvender i bruttoetagearealet, så vil lejerne komme til at betale for m2 som der rent faktisk ikke males.

Spørgsmål

Lejere af almene boliger, (ligestillet med eks. boligejere) har indtil udgangen af 2012 kunne få ”håndværkerfradrag”, dvs. et skattemæssigt fradrag for håndværkerløn til råderetsopgaver i lejeboligen.

 

Spørgsmålet er, om dette skattefradrag skal fratrækkes den samlede godtgørelsen for råderetsarbejdet i forbindelse med fraflytningen? – Og i så fald, hvordan udføres det i praksis?

Svar

Det er min opfattelse, at der ikke ved fraflytning skal ske fradrag for håndværkerfradraget i den samlede godtgørelse for råderetsarbejdet. Håndværkerfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, som kommer den enkelte lejer til gode.

Spørgsmål

I en verserende fraflytningssag har man i forbindelse med overslagspriser, der efterfølgende er fremsendt, noteret en pris for nedtagning af et ikke godkendt loft. Denne pris viser efterfølgende ikke at holde, da der under loftet var en del skjulte fejl, som fordyrede udgiften væsentligt.

 

Loven siger godt nok, at fraflytter ikke hæfter for udgifter der er højere en 10 % af overslagspriserne, MEN er der undtagelser, når der er tale om skjulte fejl eller er det bare ærgerligt for udlejer??

Svar

Af vedligeholdelsesbekendtgørelsens § 16 fremgår, at ”Udgifter til istandsættelsesarbejder, der ikke er medtaget i synsrapporten, er lejeren uvedkommende, medmindre manglen ikke har kunnet erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, eller lejeren har handlet svigagtigt.”

 

Ud fra det oplyste er det derfor ikke udelukket, at I vil kunne rejse yderligere krav mod den fraflyttede lejer.

Spørgsmål

Vi vil gerne høre, om der ikke er noget der hedder slitage og ælde, når man har boet til leje i den samme lejlighed i 27 år. Vi er lige fraflyttet vores lejemål, og vi har boet der siden første august 1985 og til den 15-7-2012. Vi kan ikke forstå, hvorfor det var en fra boligselskabet, der kom og synede vores lejlighed, da det normal er vores egen ejendomsfunktionær, der plejer at syne ved fraflytning. Og vi ved at han skal selv syne 3 lejligheder efterfølgende. Vi ved at vores lejlighed er udlejet fra den 15-7-2012, og der var først syn den 16-7-2012.

Vi giver jer tilladelse til at hente synsrapporten i boligselskabet.

Vi har via synsrapporten fået et eftersmæk på 26.020 kr. Vi synes at det er urimeligt, da vi mener at lejligheden ikke er misligholdt. Vi har haft gulvbelægning på i alle de år. Og der er ikke renoveret noget, selv om vi har rykket for utætte døre mange gange.

Svar

I BL har vi ikke mulighed for at bedømme konkrete fraflytningsregninger, men vi kan kort redegøre for reglerne.

 

Der skelnes mellem såkaldte A- og B-ordninger. Ved B-ordninger skal vægge og lofter ikke istandsættes, de overlades til den nye lejer, som også har rådighed over en særskilt vedligeholdelseskonto for lejligheden.

 

Ved A-ordningen skal vægge og lofter opfriskes, så de fremstår ny istandsatte. Udgiften hertil afholdes som udgangspunkt af fraflytter. Men boligafdelingen overtager udgiften over en boperiode på højst 10 år.

 

Ved både A- og B-ordningen skal fraflyttende lejer afholde udgiften til misligholdelse (hvorved det lejede er beskadiget eller forringet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd). I det omfang, der er bygningsdele, der som følge af slid og ælde skal istandsættes, sker dette for boligafdelingens regning.

 

I har modtaget en udflytningsrapport, hvori boligselskabet har anført hvad der efter selskabets vurdering skal udføres, og hvoraf det også fremgår, hvilke arbejder der påregnes udført som misligholdelse, og hvilke der er slid og ælde. Den såkaldte normalistandsættelse, som betales af fraflytter og boligafdeling afhængigt af boperiodens længde, skal I ikke bidrage til, da I har haft lejligheden mere end 10 år.

 

Hvis I er utilfredse med boligselskabets vurdering kan I i første omgang klage til boligselskabet. Ønsker I at gå videre med en klage, kan I indbringe en klage til Beboerklagenævnet i jeres kommune. Det koster et mindre gebyr.

Spørgsmål

Jeg har lige et spørgsmål angående A-ordningen med (ni beløb) ved fraflytning.

Jeg forstår at man skal have boet i lejligheden i 8 år og 4 måneder, for at få hele det beløb tilbage, som man betalte i indskud, ved indflytning.

Hvis lejligheden ikke er misligholdt, og man har kun boet i lejligheden i 8 år - får man så slet ingen penge tilbage når man flytter?

Svar

Ved fraflytning skal den fraflyttende lejer betale for normalistandsættelse og eventuel misligholdelse.

 

Udgifterne til normalistandsættelse (maling/tapetsering af vægge, maling/hvidtning af lofter samt rengøring) overtages dog af afdelingen med 1 % for hver måned lejemålet har varet. Derved overtager afdelingen hele udgiften efter 8 år og 4 mdr. (= 100 måneder i alt).

Dvs. at har boperioden varet 8 år, så har afdelingen overtaget næsten hele udgiften til normalistandsættelse.

 

Udgifterne til misligholdelse betales 100 % af fraflytter.

 

Udgifterne til istandsættelse indgår i et regnskab, hvor også indskuddet indgår samt eventuel huslejerestance og andre eventuelle økonomiske mellemværender.

Spørgsmål

Kan det være rigtigt at man bliver afkrævet betaling for renovering af nogle af gulvene i lejligheden ved fraflytning, når der er A-ordning i afdelingen?

Svar

Ja, hvis der er tale om misligholdelse. Det der spares op til ved A-ordningen, er normalistandsættelse ved fraflytning. Misligholdelse er ikke omfattet deraf.

Det boligorganisationen opkræver for er for misligholdelse og det er ikke omfattet af det opsparede beløb.

 

Er lejer uenig med boligorganisationen om, hvorvidt gulvene er misligholdte så kan der klages til beboerklagenævnet i kommunen (alle kommuner har et beboerklagenævn).

Spørgsmål

Der står i boligforeningens vedtægter at afdelingen overtager udgiften for istandsættelse efter 8 år og 4 måneder.

Boligtageren har altså efter 8 år og 4 måneder indbetalt fuld vedligeholdelse til boligforeningen, som nu har pengene til istandsættelse. Men boligtageren har stadig pligten til istandsættelsen. Hvordan hænger dette sammen?

Svar

Mens lejeforholdet består, har lejer pligt til at vedligeholde lejemålet indvendigt (det vil sige at hvidte, male, tapetsere og foretage gulvbehandling) når A ordningen er gældende i afdelingen. Ligeledes mens lejemålet består, er denne forpligtelse gradvis overtaget af udlejer (dvs. af boligorganisationen). Såfremt lejer har boet i lejemålet i 8 år og 4 mdr. er hele den indvendige vedligeholdelse overtaget af udlejer, hvorfor lejer kan fraflytte uden at skulle betale for istandsættelse.

Har lejer misligholdt lejemålet, f.eks. ved ikke at have brugt skærebræt og derved har skåret i køkkenbordpladen, så skal lejer betale for misligholdelsen.

 

Der henvises i øvrigt til: Bekendtgørelse 2006-06-15 nr. 640 om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger.

Genhusning

Spørgsmål

Kan i oplyse mig omkring beboernes rettigheder ved genhusning i forbindelse med renovering af deres bolig?

Hvilke rettigheder har man når:

  • Ens lejlighed bliver større end tidligere
  • Husleje stiger væsentlig
  • Til genhusningslejlighed ved midlertidig/permanent genhusning.
Svar

Dine spørgsmål kan desværre ikke besvares helt entydigt.

For det første vil der ofte i forbindelse med en helhedsplan være taget stilling til om der skal ske genhusning mens lejemålene istandsættes. Nogle afdelinger vælger at spare udgiften til genhusning.

Dernæst er der specielle regler om genhusning når der er skimmelsvamp.

Endelig er der reglerne i lov om leje af almene boliger om genhusning. Reglerne finder du i kap. 14.

I 2013 indføres der nye regler om genhusning, hvor der nu også i lovgivningen åbnes op for midlertidig genhusning (som der allerede forinden har været praksis i boligorganisationerne).

Spørgsmål

Vi har et lejemål med skimmelsvamp, hvor vi har genhuset lejeren i foreløbigt oktober og november måned. Lejer er genhuset i en væsentlig mindre bolig, men til en meget højere husleje.

Jeg formoder, at det er således, at det er foreningen, der skal betale genhusningshuslejen?

 

Skal lejer fortsat opkræves husleje for sit lejemål eller skal foreningen også betale for denne husleje, så lejer holdes helt skadesfri i perioden?

Svar

Den pågældende lejer har jo fortsat et sted at bo – endda et sted som er dyrere end den oprindelige lejlighed. Det er ifølge lovgivningen OK at I fortsætter med at opkræve sædvanlig husleje. Merudgiften (= huslejen i den genhusede lejlighed + andre udgifter) må dækkes af boligorganisationen jf. LLA § 86a.

Flyttegebyr til aflæsning

Spørgsmål

Har læst i Beboerbladets oplysninger til beboerne, at boligselskaberne ikke må opkræve flyttegebyr. Det syntes jeg er rigtig godt fordi disse gebyrer stiger hvert år her. I forbindelse med flytning sidste år i november måned blev jeg opkrævet 375 kr. i flyttegebyr til aflæsning af vand og varme, hvilket jeg naturligvis skrev til dem om efter at have læst jeres indlæg. Min forundring var stor da jeg fik deres tilbagemelding om at det måtte de gerne, fordi jeg havde skrevet under på det i lejekontrakten. Bliver det lovligt derved og hvad gør jeg efterfølgende?

Svar

Gebyr kan kun opkræves når der er hjemmel i lovgivningen. Og det er der ikke. Så nej, det gør ingen forskel om det står i kontrakten eller ej, da der ikke er hjemmel til det i loven. BL er bekendt med, at flere boligorganisationer er uenige i denne fortolkning. Hvis det ikke er udlejer der leverer, men i aftager direkte fra forsyningsselskabet er det en anden sag.

Spørgsmål

Vedr. flyttegebyr, så ser jeg nu, at jeg også skal betale et flyttegebyr til elforsyningen for el på kr. 81,25. Er det korrekt?

Svar

Der er antageligt direkte kundeforhold mellem dig og elforsyningen, og så er boligorganisationen ikke indblandet i afregningsforholdet.

Hvis det er en opkrævning du har fået fra elforsyningen er det således helt OK.

Spørgsmål

Jeg har været på jeres hjemmeside for at lede efter flyttegebyr for varme, men uden held. Jeg tror det var et beboerspørgsmål, plejer normalt at gemme jeres blad men jeg kan desværre ikke finde den. Men hvordan er reglerne omkring dette?

 

Må et boligselskab gerne tilføje en paragraf i lejekontrakten, så det er lejeren selv der kommer til at betale for afregningen af varme?

Svar

Den har du her, side 42-43

Almenlejelovens regler er ufravigelige, og boligorganisationen kan derfor ikke indsætte en bestemmelse i lejekontrakten om betaling af flyttegebyr, hvis loven ikke giver mulig for dette.

Råderet

Spørgsmål

Har lejer krav på at etablere nyt badeværelse, eller handler råderetten alene om ændring/renovering af det eksisterende?

Svar

Reglerne om råderet indebærer at lejerne i princippet kan foretage alle former for forbedringsarbejder, idet råderetten dog er undergivet begrænsninger i form af, at arbejderne skal være rimelige og hensigtsmæssige.

Arbejderne må således ikke fratage boligen dens karakter af almen bolig eller dens eventuelle karakter af bolig, der er velegnet til ældre og personer med handicap. Medfører arbejderne særlige vedligeholdelsesudgifter for afdelingen, forhøjes lejerens leje tilsvarende, jf. Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 85.

 

Råderetten er således ikke begrænset til ændring/renovering af det eksisterende, men vil også kunne omfatte etablering af et nyt badeværelse, forudsat at disse arbejder er rimelige og hensigtsmæssige.

Spørgsmål

Vi fik for første gang en lejlighed efter mange år som husejere og kendte intet til råderetten eller at en sådan fandtes.

Der var gamle indbyggede garderobeskabe fra 60érne i lejligheden og vi spurgte - for os en meget naturlig ting – viceværten om vi måtte skifte dem ud. Det sagde han OK til og synede efterfølgende de nye indbyggede skabe.

Han sagde intet om, at vi skulle afdelingens administration og søge om tilladelse.

I foråret læste jeg om råderetten i BEBOERBLADET hvor der stod, at man skal søge inden man laver ændringer Hvis man vil have nogle penge retur når man flytter.

 

Vi henvendte os så til administrationen. Her fik vi at vide, at skabene ikke gik ind under råderetten og at vi ingen penge kunne få refunderet ved flytning.

Er det korrekt. Hvis ikke, hvad gør vi så.

Svar

Enhver permanent forbedring af lejligheden kan behandles som en råderetssag. Da der i jeres tilfælde er tale om udskiftning af eksisterende skabe, vil noget af udgiften helt sikkert ikke kunne anses som en forbedring. Men en stor del af udgiften kan efter min vurdering betragtes som forbedring.

Jeg synes at du skal henvende dig til administrationen igen, om nødvendigt tale med direktøren, og høre om der ikke er tale om en misforståelse.

Hvis administrationen fastholder sit afslag, kan du indbringe sagen for beboerklagenævnet i kommunen.

Spørgsmål

Kan man i samme sag, f.eks. køkkenudskiftning, benytte sig af både den individuelle råderet og den kollektive?

Eksempelvis således at der ved et nyt køkken til 100.000 kr., betales 25.000 kr. af egen lomme via individuel råderet, og 75.000 kr. låntagning via kollektiv råderet.

Svar

Ja, det er der ikke noget i vejen for.

Reglerne om råderet findes i almenboligloven § 37b (kollektiv råderet) og driftsbekendtgørelsen kap.18 (individuel råderet).

 

Den kollektive råderet udøves således, at det er afdelingsmødet, der træffer beslutning om arbejdernes udførelse, og således at den enkelte lejer kan beslutte, om lejeren ønsker at gøre brug af råderetsarbejderne, herunder evt. med mulighed for at individuelle ønsker imødekommes. Det er afdelingen der finansierer råderetsarbejderne, og lejerne vil blive pålignet en huslejeforhøjelse.

 

De individuelle råderetsregler indebærer, at lejeren i princippet frit kan modernisere lejemålet efter egne ønsker. Forinden skal arbejdet godkendes af organisationen. De individuelle råderetsarbejder finansieres af lejeren selv, og lejeren vil kunne kræve godtgørelse for de afholdte udgifter ved fraflytning af lejemålet. Godtgørelsen er begrænset til et maksimum beløb. Der stilles en række nærmere betingelser vedrørende den individuelle råderet, som fremgår af driftsbekendtgørelsen. 

Spørgsmål

Kan det være rigtigt at en håndværker udefra skal udføre arbejderne i forbindelse med etablering af nyt badeværelse, når man selv kan udføre arbejdet billigere og tidligere har levet af at sætte fliser op? I reglerne om råderet står der jo at lejeren godt må udføre arbejdet selv.

Svar

Man må godt selv udføre arbejdet, såfremt betingelserne, der fremgår af bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., kap.18, er opfyldt, men man kan ikke få godtgørelse for de arbejder man selv udfører.

Det fremgår af bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 88, stk.5, at man kun medregner de udgifter der er afholdt til virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift.

Spørgsmål

Når der er fri råderet, kan boligselskabet så bestemme hvilken farve indvendige døre skal have. Kan der være sådanne restriktioner, således at der kun er delvis fri råderet?

Svar

Man kan i et vedligeholdelsesreglement fastsætte hvordan farvevalget i lejemålene må være. Vedligeholdelsesreglementet vedtages af afdelingsmødet, med mindre de har uddelegeret kompetencen.

Råderet har ikke noget med farvevalg at gøre. Råderet er en adgang til at foretage forbedringer.

Spørgsmål

Jeg har et sted læst, hvis man sender en skriftelig ansøgning, om at ændre noget i sin bolig, men så ikke får et skrifteligt svar, fra ens boligforening, så er det tilladt at lave denne ændring. Men jeg kan ikke finde frem til det.

Kan du hjælpe med det?

Svar

Det handler om den legale råderet.

Boligselskabet skal hurtigst muligt og inden 8 uger efter anmeldelsen skriftlig meddele boligtageren begrundet afslag, hvis selskabet ikke mener, at arbejderne kan gennemføres. Fristen regnes, fra anmeldelsen kommer frem til selskabet, og til svaret kommer frem til boligtageren. Der ses bort fra juli måned, jf. driftsbekendtgørelsen § 86, stk. 2.

Spørgsmål

Vi har en lejer, som fik tilladelse til at bruge sin råderet til at få udskiftet sit køkken i 2009. Det nye køkken blev synet og godkendt efter installationen.  Herefter blev der lavet en Aftale, som vist nedenfor, som lejer godkendte og underskrev den 5. januar 2010.

Efterfølgende fik andre lejere i afdelingen nye køkkener som en kollektiv råderet. Boligforeningen stod for udskiftningen, som lejerne betaler for over huslejen. Ca. 120 af 135 lejemål sagde Ja-tak til at få nyt køkken via kollektiv råderet.

Boligforeningens køkkenudskiftninger blev billigere end budgetteret, fordi vi afholdt licitationer på et for boligforeningen gunstigt tidspunkt. Der var lavkonjunktur. Billige priser.

Nu spørger lejeren, som fik et individuelt råderetskøkken: Kan jeg fortryde, og lave det om til et boligforeningskøkken i stedet for? Altså kapitalisere mine udgifter til nyt køkken omgående, uden at skulle flytte. Og få forhøjet min husleje i stedet som næsten alle mine naboer.

For mig at se, er det ikke en mulighed. Selv om lejeren brugte samme køkkenfirma som boligforeningen. Hvad siger I?

Svar

Du har helt ret.

Med den kollektive råderet er det boligorganisationen(afdelingen) som formelt forestår udskiftningen, med den individuelle råderet er det lejeren selv, uanset at I efterfølgende godkender arbejderne.

Man kan ikke i samme sag svinge frem og tilbage mellem disse vidt forskellige ordninger.

Spørgsmål

En af vores driftschefer har spurgt mig, om en beboer kan få boligsikring/støtte til udgifter i forbindelse med råderet – det være sig individuel eller kollektiv, idet der åbenbart hersker forskellig praksis i kommunerne!

Når råderetsarbejder er udført kommer det til udtryk ved, at beboeren ud over lejen skal betale et ekstra beløb. Beløbet er ikke indeholdt i lejen, men fremgår særskilt på huslejeopkrævningen, da den ikke er en del af balancelejen.

Mit umiddelbare svar er, at det kan man ikke få boligsikring/støtte til ud fra følgende betragtninger:  

Reglerne findes i boligstøtteloven. Der er udarbejdet en vejledning til Boligstøtteloven, der kan findes her.

Boligstøttelovens § 10 fastslår, at:

”Ved opgørelse af boligudgiften for lejere lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende sædvanlige udenomsrum”.

Under pkt. 53 i vejledningen fremgår det, at:

”Boligstøtte ydes til betaling af den løbende leje, hvorfor der ikke ydes boligstøtte i tilfælde, hvor en udgift f.eks. til en forbedring er dækket gennem kontant indbetaling af et engangsbeløb, ligesom der ikke kan ydes boligstøtte til beløb, der betales ud over lejen. For visse udgifter, der betales ud over lejen, ydes dog efter § 10 et tillæg til lejen ved boligstøtteberegningen. Dette gælder vandforbrug, vedligeholdelse og kollektiv varmeforsyning, jf. punkt 55 og 57. Der kan ikke herudover gives tillæg til lejen ved boligstøtteberegningen for andre udgifter, der i det konkrete tilfælde måtte blive betalt ud over lejen”.

Jeg hører meget gerne jeres fortolkning snarest belejligt, idet det giver os voldsomme problemer rundt omkring på vores boligcentre, når kommunerne har forskellig praksis herfor.

Svar

Kollektiv råderet, som er forbedringsarbejder der finansieres af afdelingen og som betales af lejeren ved en lejeforhøjelse, medregnes ved beregningen af boligstøtte.

Det betyder, at når afdelingen har besluttet at udføre kollektive forbedringer eller kollektive råderetsarbejder, så er der tale om forbedringer som boligorganisationen udfører, og som afdelingen finansierer ved låneoptagelse. Arbejdet medfører en huslejeforhøjelse.

Ved individuel råderet financierers arbejdet af den enkelte lejer og der kan ikke opnås boligstøtte dertil.

Spørgsmål

Jeg har to spørgsmål til råderetten:

 

1. En organisationsbestyrelse spørger, om de må selv må fastsætte tilbagebetalingsperioden af en restgæld på et individuelt råderetsarbejde for en ny lejer. Begrundelsen er, at de er bekymret for om deres boliger kommer til at stå tomme hvis folk bruger deres retmæssige individuelle råderet og fraflytter medens der endnu er restværdi. Så bliver huslejen jo alt for høj hvis der er en fast tilbagebetalingsperiode.

2. Samme organisationsbestyrelse spørger, om en lejer i de afdelinger hvor man har besluttet kollektiv råderet kan gøre brug af individuel og kollektiv råderet samtidig. Baggrunden er igen den samme. Gør lejeren det bliver huslejen for den næste lejer jo alt for høj.

Svar

Det er normalt administrationen og ikke organisationsbestyrelsen, der fastsætter tilbagebetalingsperioden. Det er et administrativt anliggende, og det afhænger bl.a. af den tekniske levetid for den pågældende forbedring. Derimod indgår ikke en vurdering af mulighederne for genudlejning i fastlæggelsen af tilbagebetalingstiden.

Det er lovligt og muligt at kombinere den kollektive råderet med den individuelle.

 

M.h.t. bekymringer for mulighederne for genudlejning oplever vi i stadig flere situationer, at det er de forbedrede lejligheder, som er mere efterspurgte end dem som er billige og ikke er så tidssvarende.

Spørgsmål

Vi har haft et par forespørgsler fra beboere om muligheden og retten til at få godkendt et par råderets-tiltag i et rækkehus, og dermed retten til refusion ved fraflytning:

 

1. Etablering af omfangsdræn omkring kælderen, for sikring om at holde kælderen tør.

2. Etablering af solceller på taget.

Kan du hjælpe med afklaring?

Svar

Begge dele er udvendige arbejder, hvor kompetencen til at træffe beslutning om hvad der skal være muligt ligger hos afdelingsmødet som udgangspunkt. Jeg synes at begge dele lyder helt fornuftigt og bør kunne anbefales.

Spørgsmål

Kan det på et afdelingsmøde besluttes, at lejeren informeres om råderetten ved udlevering af den foreliggende pjece fra BL, og at lejerne ud over pjecen instrueres om, at der altid skal ansøges om opførelse af forbedrings- og forandringsarbejder/udvendige arbejder opførsel af udestuer, carporte, baldakiner el.lign. og fliser. Og at intet igangsættes før der foreligger en skriftlig tilladelse/godkendelse fra boligforeningen med afdelingsbestyrelsens påtegning?

Svar

Reglerne om råderet findes bl.a. i driftsbekendtgørelsen kap. 18.

Af driftsbekendtgørelsen § 86, stk. 1, fremgår, at lejeren skal anmelde de pågældende arbejder til boligorganisationen, som påser, at lejerne har ret til at udføre arbejderne.

Af § 86, stk. 2, fremgår videre at lejeren kan påbegynde arbejdet, såfremt skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse eller en skriftlig meddelelse ikke er meddelt lejeren inden 8 uger efter boligorganisationens modtagelse af anmeldelsen. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.

Udover boligorganisationens godkendelse kræves evt. anmeldelse/godkendelse af arbejderne hos kommunen.

Med henvisning til det ovenfor anførte er det ikke muligt at fastsætte regler, der sætter ”8-ugers reglen” ud af kraft til skade for lejer.

Spørgsmål

I forbindelse med udarbejdelse af et katalog over råderetten for boligforeningens afdelinger, er følgende spørgsmål fremkommet:

Kan et afdelingsmøde vedtage at der gerne må opsættes f.eks. et drivhus, og ved fraflytning kan det enten blive stående, eller fjernes og reetableres, men der ydes ikke godtgørelse herfor? Begrundelsen herfor er, at det ikke er sikkert at den nye lejer mener der er tale om en forbedring.

Hvordan afgøres det om der er tale om en forbedring af boligen, eller en forandring af boligen?

Svar

Ifølge driftsbekendtgørelsen § 83, har afdelingsmødet kompetence til, at vedtage et råderetskatalog, hvoraf det fremgår hvilke arbejder uden for boligen en lejer må foretage.

Kompetencen gælder både forbedringer og forandringer. Vedtager man at disse arbejder uden for boligen må gennemføres, så bliver arbejderne afdelingens ejendom, som der så skal hensættes til vedligeholdelse af og lejeren har ret til godtgørelse ved fraflytning.

Med hensyn til vedtagne forandringsarbejder, så er der ikke ret til godtgørelse og afdelingsmødet kan beslutte at der skal ske reetablering. Det skal stå i kataloget, om der skal ske retablering. Endvidere kan man beslutte at der skal stilles sikkerhed for betaling af reetableringsudgifterne.

Man sondrer på den måde, at forbedringsarbejder er arbejder der tilfører noget nyt, som øger det lejedes brugsværdi. Forandringsarbejder er derimod arbejder, hvor man udskifter noget man allerede har, f.eks. fordi man gerne vil have en lidt flottere udseende, det kan være på belægningssten eller hegn, såfremt afdelingen allerede har belægningssten og hegn.

 

Hvis der ikke er et drivhus, vil det være en forbedring. Men afdelingsmødet kan også vedtage at man ikke vil tillade at der opsættes drivhuse med ret til godtgørelse, idet der måske vil være for mange vedligeholdelsesudgifter forbundet hermed.

Spørgsmål

I en afdeling, hvor bygningerne består af rækkehuse i 3 etager, stue, 1.sal og kælder, har nogle lejere etableret toilet/bad i kælderen uden tilladelse.

Der betales ikke leje af kælderens areal.

Kan boligforeningen lade en ny lejer overtage toilet/bad ved at skrive i afdelingens vedligeholdelsesreglement, at afdelingen ikke vedligeholder faste installationer i kælderen, eller skal toilet/bad fjernes på fraflytters regning?

Svar

Det er ikke så afgørende om der betales leje af kælderens areal, det afgørende er, hvad der indgår i lejeaftalen, og her er det formentligt sådan at lejeren lejer et rækkehus i 3 etager, stue, 1.sal og kælder. Lejer betaler en husleje for lejemålet, og denne husleje dække alt det der indgår i lejemålet.

Lejeren har råderet, dvs. ret til at udføre forbedringer i lejemålet. Et toilet/bad er utvivlsomt en forbedring, og sagerne bør behandles efter reglerne om fri råderet.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at råderetsarbejder skal anmeldes, jf. driftsbekendtgørelsen § 87.

Råderetsforbedringer er permanente, dvs. at de skal vedligeholdes efter de almindelige regler i vedligeholdelsesreglementet og lovgivningen. Råderetsforbedringer skal ikke retableres ved fraflytning, de overtages af den nye lejer. Der er jo tale om en forbedring, som kommende lejere også vil kunne have glæde af.

Man kan ikke overføre en vedligeholdelsesforpligtigelse på lejeren, det fremgår af lov om leje af almene boliger § 24. Hvis vedligeholdelse af toilet/bad medfører merudgifter for afdelingen, skal dette kompenseres ved at de pågældende lejemål i forbindelse med godkendelse af råderetsforbedringen får en lejeforhøjelse, der dækker de anslåede merudgifter for afdelingen.

Spørgsmål

Jeg har et byggeri der er opført som dobbelthuse i 2 plan – dog med forskellige indretninger.

Byggeriet er opført i etaper – 1. etape 1. juli 1988, 2. etape 1. februar 1989, 3 etape 1. juli 1994 og 4. etape 1. april 1995.

Der er i alle lejemål forberedt til vaskemaskine på badeværelset.

 

Mit spørgsmål er nu, kan vi give tilladelse til installering af en vaskemaskine (via installationsretten) uden at vide om det er lovligt – her tænker jeg på om der er nogle afstandskrav der skal være opfyldt i forhold til afstanden mellem håndvask / bruser og vaskemaskine?

Svar

Installation af vaskemaskiner skal udføres af en autoriseret installatør, og så er det vedkommende, som har ansvaret for at installationen udføres lovligt. Derfor kan I trygt give tilladelse, og blot forudsætte at opsætning foretages af autoriseret installatør.

Spørgsmål

Vi har en lejer som har fået tilladelse, til opsætning af nyt køkken under den individuelle råderet. Hun er samtidig også blevet oplyst, at hun har ret til godtgørelse ved en evt. fraflytning.

 

Lejer kontakter os nu, og siger at hun ikke vil have godtgørelse, fordi de aldrig flytter. Og selvom de gjorde, er de stadig ikke interesseret i at få godtgørelse.

 

Hvordan stiller vi os, som boligselskab, overfor lejer, så vi ikke får noget i klemme, og kan lejer frasige sig retten til godtgørelse?

Svar

Mit bedste råd til jer er, at behandle det som an helt almindelig råderetssag,

Man ved aldrig hvad fremtiden bringer, og selv om hun lige nu tror hun aldrig flytter så kan hun jo forandre mening. Om I så på dette tidspunkt kan lade være med at betale godtgørelse, hvis hun forlanger det tror jeg næppe.

Lov om leje af almene boliger er jo præceptiv, det vil sige at den ikke kan fraviges med mindre det udtrykkeligt fremgår af loven.

Spørgsmål

Der var på et tidspunkt en nedre grænse for hvor lidt beboerne kunne søge om godtgørelse for i forbindelse med råderetten. Jeg kan ikke umiddelbart se nogen steder at denne nedre grænse stadig er der. Er det korrekt at der ikke længere er en sådan grænse, og hvis der ikke er en officiel kan man som boligforening bestemme en nedre grænse selv?

Svar

Den pågældende mindstegrænse er ganske rigtigt ophævet.

 

Reglerne om råderet anses for at være udtømmende, det vil sige at de officielle regler ikke kan ændres eller suppleres med interne regler. Men der kan tilrettelægges en administrativ procedure, og hvis der i en sådan forbindelse fastsættes et mindstebeløb for hvad man udbetaler, og dette ikke af lejere anses for at være en indskrænkning af deres rettigheder, kan det gøres, men det skal i givet fald være meget begrænset.

 

Man kan også spørge, hvorfor der overhovedet skal være et minimumsbeløb, for I skal jo alligevel ekspedere en flytteafregning, og I skal opgøre den eventuelle godtgørelse, så selv om den ender på 25 kr., er der ikke meget sparet i administrationen ved at inddrage de 25 kr.

Spørgsmål

Jeg læste i et spørgsmål i beboerbladet, at man har ret til at installere sin egen vaskemaskine, hvis installationen kan klare det. Her er så spørgsmålet:

 

Hvis installationen ikke kan klare f.eks. en vaskemaskine, har man så som beboer ret til at få opdateret installationen til det? (det vil typisk være en ekstra sikringsgruppe der er nødvendig).

Svar

Man kan ikke forlange det af boligorganisationen, men man har ret til at få det udført under reglerne om individuel råderet.

Spørgsmål

Jeg har lige nogle spørgsmål omkring udvendig råderet:

 

  • Såfremt en afdeling ikke har et godkendt udvendig råderetskatalog, hvem kan så give tilladelse til f.eks. en havelåge eller lign.?
  • Skal afdelingsbestyrelsen høres før der gives tilladelse?
  • Før der gives tilladelse til noget - bør det så godkendes på afdelingsmøde, så det kommer i råderetskatalog?
Svar

Ad.1)

Af driftsbekendtgørelsen § 82 fremgår, at afdelingsmødet har kompetencen til at fastsætte et råderetskatalog omhandlende arbejder der må udføres uden for boligen.

Af bestemmelsen stk. 3 fremgår, at afdelingsmødets beslutninger herom, skal godkendes af organisationsbestyrelsen.

 

Har afdelingsmødet ikke fastsat et råderetskatalog kan boligorganisationen indgå aftale med den enkelte lejer om udførelse af arbejder der ligger uden for boligen. Men det kræver altså, at der ikke er vedtaget et råderetskatalog.

 

Ad. 2)

Nej afdelingsbestyrelsen skal ikke høres.

 

Ad. 3)

Hvis afdelingsmødet ikke har truffet beslutning om råderetsarbejder uden for boligen, så har organisationen kompetence til at indgå aftale med den enkelte lejer om arbejder uden for boligen.

Det betyder, at hvis afdelingsmødet har truffet beslutning om, at visse arbejder må udføres, så kan boligorganisationen ikke indgå aftale med den enkelte. Så gælder katalogget, dvs. at det kun er de arbejder der er omfattet deraf der kan udføres. Kataloget kan naturligvis ændres af mødet.

 

Hvis afdelingsmødet ikke har forholdt sig til om de ønsker en råderetskatalog – så bør Afdelingsbestyrelsen måske forholde sig til dette?  

Lejeforhøjelse som følge af forbedring af boligen

Spørgsmål

Har boligforeningen ret til at forhøje huslejen, således at udgiften til hulmursisolering af lejemålet over en årrække bliver betalt af lejer?

Svar

Da hulmursisolering er en forbedring af det lejede har boligorganisationen ret til at få en lejeforhøjelse der modsvarer forbedringsudgiften.

 

Begrundelsen herfor er, at der tilføres det lejede noget nyt som forhøjer brugsværdien. I det konkrete eksempel spares der penge til opvarmning.

Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål ang. forbedringer i lejligheden.

Indgår forbedringer i den samlede husleje med hensyn til boligydelse.

Det vil sige, at huslejen er splittet op i egentlig husleje + forbedringer, der så betales samlet.

Svar

Forbedringsarbejder som finansieres af afdelingen og som betales af lejeren ved en lejeforhøjelse, medregnes ved beregningen af boligstøtte.

Skadedyr

Spørgsmål

Hvad gør vi, når der er observeret rotter i boligforeningen?

Svar

Når der er observeret rotter er der pligt til at anmelde det til kommunen.

 

Kontakt administrationen, som i denne forbindelse er organisationsbestyrelsens forlængede arm, og få dem til at tage sig af problemet.

Spørgsmål

Har lejer eller udlejer rent juridisk ansvaret for en rationel bekæmpelse af skadedyr, som f.eks. væggelus?

 

Har fundet følgende artikel vedrørende problematikken.

 

Gælder almenlejelovens § 24 analogt med lejelovens § 27?

Svar

Af Lov om leje af almene boliger § 24 følger, at udlejer skal holde ejendommen og det lejede ved lige. Man behøver derfor ikke anvende lejeloven analogt, da det almene område har sin egen tilsvarende paragraf.

Den medsendte artikel slår fast, at forpligtelsen til at bekæmpe og betale ligger hos udlejer - og det gælder også det almene område.

Det kan ikke udelukke, at der kan være situationer, hvor skadedyrene skyldes lejers forhold og at regningen derfor kan videresendes til lejer.

Vedligeholdelse, udskiftning m.m.

Spørgsmål

Kan et afdelingsmøde vedtage, at alle lejligheder skal have installeret røgalarm?

Svar

Spørgsmålet er ikke reguleret i lovgivningen eller afgjort i retspraksis. Som udgangspunkt har udlejer adgang til at foretage enhver modernisering af lejemålene, hvad enten lejerne synes om forbedringen eller ej. Afdelingsmødet kan derfor gyldigt vedtage, at der skal installeres røgalarmer i alle lejemål.

 

Installationen af røgalarmerne skal varsles over for beboerne med 6 ugers varsel, jf. almenlejelovens § 33, stk.2.

Spørgsmål

Jeg har et gammelt køleskab som blev indkøbt i 1998. Det fungerer dårligt og bruger alt for meget strøm (2 kWh pr. døgn) og det koster over 5 kr. pr. døgn. Et nyt lavenergikøleskab bruger omkring 0.7 kWh pr. døgn. Jeg har ikke råd til at købe et nyt og taget i betragtning, at jeg betaler boligforeningen over kr. 70.000 pr. år for at bo her, anser jeg det for rimeligt, at min lejlighed udstyres med et nyt lavenergikøleskab, som kan købes for omkring kr. 1500.

Svar

Det er rigtigt, at ældre køleskabe bruger mere strøm end nye, og at et køleskab som dit formentligt kun har begrænset restlevetid.

Hvis du har lejet lejemålet med køleskab, så er det afdelingen der skal betale for udskiftningen. De almene boligorganisationer, som har forpligtelsen til at vedligeholde og forny installationerne, herunder de hårde hvidevarer, er for de flestes vedkommende gået bort fra samtidige udskiftninger af alle køleskabe. I stedet udskiftes de efterhånden som de kræver vedligeholdelse, og hvor reparation ikke kan betale sig. Hvis man skal udskifte tidligere for at opnå et lavere elforbrug, vil det kræve en ændret praksis, og det vil igen få betydning for afdelingens budget, idet udgifterne til udskiftning vil stige, og denne stigning skal regnes ind i budgettet.

Det er i givet fald et anliggende for afdelingsmødet at træffe en sådan beslutning. Boligselskabet/boligorganisationen vil normalt være forpligtet til at lade et køleskab fungere så længe det kan betale sig.

Spørgsmål

I forlængelse af installationsrettens muligheder for beboerne at indkøbe hårde hvidevare, er vi blevet stillet spørgsmålet:

Kan en afdeling vedtage at beboerne får mulighed for frit at indkøbe og installere hårde hvidevare til boligen, og modtage det beløb afdelingen har afsat til indkøb af hårde hvidevare? Eksempel – afdelingen har afsat kr. 6.000 til komfur, og en beboere har ønske om at installere et komfur til kr. 11.000. Beboeren betaler differencen kr. 5.000, og afdelingen overtager og vedligeholder herefter komfuret efter installation.

Svar

Den fortolkning som du foreslår, har BL også peget på som en mulig løsning – uden dog at få medhold i det daværende Socialministeriet.

Modellen kan således ikke p.t. rummes inden for den gældende lovgivning.

Spørgsmål

En af vore lejere misligholder boligen, kan vi kræve lejemålet istandsat? Der er tale om et lejemål med A-ordning, og lejemålet bebos fortsat af den pågældende lejer.

Svar

Ifølge lov om leje af almene boliger § 26, stk.1, sørger lejeren for og afholder udgiften til at vedligeholde boligen indvendigt med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling i boperioden, ligesom lejer i henhold til § 78 i lov om leje af almene boliger skal behandle det lejede forsvarligt.

 

I det omfang lejer ikke opfylder disse forpligtelser, vil udlejer kunne kræve disse forhold afhjulpet for lejers regning i boperioden.

 

Grænsen for hvornår lejer behandler det lejede forsvarligt skal blandt andet ses i lyset af, om der er fare for, at den manglende vedligeholdelse indebærer risiko for skade på bygningsdelene.

Spørgsmål

Er det korrekt at man som lejer ikke kan gøre brug af vedligeholdelseskontoen, til f.eks. behandling af gulvene eller maling i forbindelse med istandsættelse inden udflytning, efter opsigelse af lejemålet?

Svar

Ja, det følger af bekendtgørelse nr.640 af 15/6 2006 om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger, § 10, stk.4 vedrørende B ordningen, at lejer - når lejemålet er opsagt - ikke kan fremsætte krav om at der udføres vedligeholdelse af boligen med hvidtning, maling, tapetsering og gulvbehandling, således at udgifterne kan dækkes af boligens vedligeholdelseskonto, jf. almenlejelovens § 27.

Bestemmelsen kan ikke fraviges af boligorganisationen.

Spørgsmål

Hvem har, ved A-ordning, vedligeholdelsespligten vedrørende træværk som paneler, karme og døre?

Svar

Ved A-ordning er det lejer under lejeforholdets beståen, der har vedligeholdelsespligten vedrørende træværk, jf. almenlejelovens § 26, stk. 1. Ved fraflytningen normalistandsættes lejemålet for lejerens regning. Træværk er ikke omfattet af normalistandsættelsen.

 

Det beror på lejekontraktens indhold/beskrivelse af det lejede, hvilken stand lejemålet overtages i, og dermed hvilke forhold den indflyttende lejer må acceptere.

Spørgsmål

Kan man som lejer kræve at få skiftet køleskab og komfur ud, når disse er 12 år gamle?

Svar

I henhold til almenlejeloven § 24 er udlejer forpligtet til at holde det lejede forsvarligt ved lige. Spørgsmålet om, hvorvidt der kan stilles krav om udskiftning af komfur og køleskab må bero på en konkret vurdering af funktionsevne, energiforbrug m.v.

Spørgsmål

Jeg bor i en lille boligforening. Sidste år blev vi administrativt lagt ind under en større boligforening, med henblik på at blive fuldt medlem.

 

Vi har fælles vaskekælder, hvor vi betaler 15 kr. for at vaske en maskine. Men vores maskiner trænger til at blive udskiftet. Her forslår boligforeningen vi optager et lån til at købe nye maskiner som beboerne skal afdrage med 54 kr. pr mdr. Jeg har hele tiden troet de penge vi betalte for at vaske blev sat til side til rep. og køb af nye maskiner?? Og er det korrekt vi skal betale 2 gange for at vaske?

Svar

Uden at vide hvordan jeres indbetalte 15 kr. for hver vask er blevet konteret i jeres regnskab er der grund til at gætte på, at pengene er gået ind som en indtægt i regnskabet og dermed har fungeret som betaling for de driftsudgifter, der også er ved fællesvaskerier (forbrug af el, vand, reparation, måske varme i lokalet, måske vaskepulver).

 

Med en vaskepris på 15 kr. kan man ikke spare penge sammen til nye maskiner, så det er et helt korrekt forslag, der er kommet fra boligforeningen.

 

I burde have hensat til udskiftning af maskinerne, men det går jeg ud fra dit svar ikke ud fra at I har gjort.

Spørgsmål

Jeg vil gerne sætte mit badeværelse i stand. Byggeriet er fra 1950. Der er ikke foretaget nogen forbedring eller udskiftning i badeværelset i de forløbne 6o år. Jeg har boet her i 15 år.

 

Mit spørgsmål er, om boligforeningen har pligt at betale for de fornødne ændringer i betragtning af, at badeværelset er 6o år og i slidt og dårlig stand.

Det forekommer mig lidt besynderligt, at jeg skal afholde udgiften efter mange års brug, og slid fra andre.

Svar

Boligorganisationen har forpligtelsen til vedligeholdelse af ejendommen og boligerne, bortset dog fra den indvendige overfladebehandling med maling og lak, som påhviler lejer i lejeperioden, hvis A-ordningen er gældende. Er B-ordningen gældende er det afdelingen der har den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse, men her betaler lejerne til gengæld mere i leje.

 

M.h.t. køkkener og badeværelser er det ofte et problem, at boligafdelingen ikke har henlagt (opsparet) tilstrækkeligt mange penge til at så store udgifter kan dækkes. Derfor vil det normalt være en sag, som skal besluttes på et afdelingsmøde, fordi det vil kræve en huslejeforhøjelse. (Der skal hjemtages lån til finansiering af arbejderne).

 

Ofte vil man gøre det som en såkaldt ”kollektiv råderet”, hvor de enkelte lejere får mulighed for at vælge at få moderniseret bad og/eller køkken. Lejer beslutter selv om man ønsker det og hvornår, og boligorganisationen forestår renoveringen, optager lån i afdelingen og beregner en lejestigning, som opkræves hos den/de lejere, som får moderniseringen udført.

 

Denne mulighed forudsætter, at der rejses et forslag på jeres afdelingsmøde. Du kan evt. tale med administrationen eller afdelingsbestyrelsen, om der er sådanne planer.

 

En anden mulighed er den private råderet. Her er det lejeren selv som rekvirerer håndværkere m.m. og selv betale, men kan få nogle af udgifterne dækket i tilfælde af fraflytning. Dette kan du også få mere at vide om hos boligorganisationen.

 

Endelig er der mulighed for, at der på afdelingsmødet træffes beslutning om at badeværelserne renoveres. Alle lejemål vil herefter få en huslejestigning.

Spørgsmål

Jeg vil hermed spørge om det kan være rigtigt, at fordi der bliver sat nyt køkken og nye skabe og toilet ind, så kan der komme en stigning i huslejen på 500,00 kr. pr. md. Da jeg har boet i lejligheden i 15 år, og køkken og badeværelse er 26 år gammel, mener jeg at der er lagt hen til renovering igennem alle disse år. Afdelingen var før en selvstændig forening, men blev fusioneret med en boligforening i 2004, og jeg er med i bestyrelsen der.

Svar

Ja, det kan godt være rigtigt.

Man kan ikke få et nyt køkken og toilet for en huslejestigning på 500 kr. pr. måned. Så udskiftningen er formentligt finansieret delvis ved henlæggelser fra tidligere års huslejer.

Efter reglerne skal en sådan modernisering fremlægges på et beboermøde og godkendes, før projektet iværksættes. Ved denne fremlæggelse har I også fået oplyst hvad det koster, og hvordan det bliver finansieret. Du må også kunne få disse oplysninger fra jeres administration.

Spørgsmål

Jeg bor i almen bolig og har netop haft indbrud.

Politimanden, som var herude i den forbindelse, sagde, at terrassedøren som tyvene er kommet ind af, er meget let at bryde op. Det er et problem som politiet i forbindelse med andre indbrud i området, har gjort varmemesteren opmærksom på. Han rådede mig til at kontakte boligforeningen, for at få sat sikringsbeslag på døren.

Det har jeg så gjort, men får at vide af varmemesteren, at de gerne vil sætte beslag på, men at jeg selv skal betale dem, hvilket jeg synes er urimeligt.

 

Mit spørgsmål er derfor: Har udlejer ikke en forpligtelse til at sikre, at de udlejede lejligheder er forsvarligt sikret?

Svar

Jeres boligafdeling er efter alt at dømme opført lovligt for en del år siden, og der er nu bedre låse- og sikringssystemer.

 

Hvis beboerne ønsker at få installeret sådanne forbedringer, kan det vedtages på et beboermøde, og udgifterne kan lægges ind i budgettet, så der også kan skaffes penge til formålet.

 

Boligorganisationen er ikke forpligtet til at montere nyere udstyr, efterhånden som udviklingen skaber nye behov og teknologien skaber nye løsninger, men i en dialog imellem beboerne og boligorganisationen kan man finde de løsninger, som matcher beboernes ønsker og forventninger – og ligger inden for de rammer, som beboerne ønsker at betale.

Spørgsmål

Vores Boligforening har en række sammenbragte afdelinger, og i en af disse afdelinger er der en bebyggelse, hvor hegnene omkring lejernes haver er begyndt at se kedelige ud.

 

Den aktuelle bebyggelse er fra 1996, og fra starten var der ingen hegn omkring lejernes egne haver der. (Det er der til gengæld i mange af boligforeningens andre afdelinger.)

I årene siden har lejerne selv (for egen regning) sat flethegn op omkring deres have/terrasse. Lejerne har også selv malet deres hegn, i et vist omfang.

 

I dag er der et ønske i afdelingens bestyrelse om at forskønne bebyggelsen med nye, ensartede havehegn betalt af den samlede afdelings beboere. Foreslår vi det på næste budgetmøde, vil der meget let kunne komme indvendinger mod forslaget, med påstand om, at de berørte lejere selv skal betale for nyt hegn, som de har gjort det hidtil.

 

Hvad siger juraen om dette forhold, der i mangt og meget ligner nogle problemstillinger boligforeningen har omkring en udvidelse af parkeringspladser i sammenbragte bebyggelser? Hvem skal betale for forbedringer udendørs?  De lejere, der får forbedringen, eller den samlede afdeling?

Svar

Efter almenboligloven § 37 er det afdelingsmødet, der træffer beslutning om iværksættelse at arbejder i afdelingen.

 

I forhold til opsætning af hegn er det derfor min opfattelse, at afdelingsmødet kan beslutte, at der skal opsættes et ens hegn for hele bebyggelse/alle lejere – og som udgangspunkt uden hensyntagen til at der er nogle lejere, der allerede har opsat eget hegn.

 

I denne situation vil udgiften til hegnet indgå som udgift i afdelingen, og dermed være en del af huslejen, som alle skal betale for.

 

Som du er inde på, vil en sådan beslutning evt. kunne opfattes som ”urimelig” for de lejere, der har opsat og bekostet eget hegn. Derfor vil det evt. være muligt at afdelingsmødet efter reglerne om kollektiv råderet i almenboliglovens § 37 b beslutter, at de lejere der ønsker opsat hegn, kan få dette gjort mod at deres husleje stiger svarende til den forbedring som opsætning af hegnet indebærer.

 

Ud fra det oplyste fremgår det ikke om opsætning af de eksisterende hegn er sket efter reglerne om individuel råderet, og om der derfor kan være særlige forhold, der gør sig gældende i denne sammenhæng.

 

Hvad angår etablering af yderligere parkeringspladser i en sammenlagt afdeling, er det min opfattelse, at udgiften skal fordeles på alle lejemål i afdeling.

Spørgsmål

Jeg har flere gange spurgt min boligforening om at få sat autosluk på lyset i kælderen, da flere af beboerne klager over at det er tændt, og giver mig skylden. Men boligforeningen vil ikke sætte autosluk på, da afdelingen skal renoveres om et par år. MEN jeg kan nu se at man har sat flere lamper op i kældergangen, stadig uden autosluk, og man har skiftet alle yderdørene i boligblokken, og dette er sket uden at vi er blevet informeret om det, og det undrer mig meget når man jo har afvist ønsket om autosluk på lyset. Derfor mit spørgsmål:

 

Kan man godt bare lave den slags, uden at informere os beboere om det på forhånd?

Er det ikke lidt fjollet at gøre det, når afdelingen alligevel skal totalrenoveres om et par år? Det var jo det der var grunden til, at man afviste ønsket om autosluk på lyset.

 

Håber du kan svare på dette, og evt. oplyse hvad der gælder af regler på området. Specielt det med at dørene er blevet udskiftet uden varsel, det er jo os beboere der i sidste ende skal betale.

Svar

Spørgsmål om opsætning af autosluk, er typisk et anliggende der behandles som forslag, eller som en del af budgettet på et afdelingsmøde. Der er temmelig hurtig tilbagebetalingstid og investeringen er beskeden, så det vil normalt være fornuftigt at udføre, selv om der forestår en renovering.

 

Udskiftning af yderdøre vil normalt også være noget man orienterer om, i forbindelse med fremlæggelse af budgettet for afdelingen – det er jo også en aktivitet, som beboermødet skal vedtage, eventuelt som en del af budgettet eller DV-planen.

 

Lejerne skal også varsles på forhånd, da man skal have adgang til boligerne for at kunne udskifte hoveddøren.

Spørgsmål

Vi er nogle stykker, som gerne vil høre, om et alment boligselskab kan kræve, at beboerne skal betale for reparation af vinduer?

 

Spørgsmålet stilles på baggrund af, at vi i boligselskabet hvor jeg/vi bor, fik nye vinduer og altandøre for lidt over 6 år side. Imidlertid viser det sig, at flere af vinduerne nu er begyndt at “svigte”, når de skal vendes ved f.eks. vinduespudsning. Palen i karmen, som vinduet skal glide på ved vending, går i stykker.

For reparation af dette, har boligselskabet nu udsendt regninger på flere tusinde kroner til os, der er ramt af skaderne.

 

Kan det have sin rigtighed, at lejerne skal betale for det?

Svar

Efter almenlejeloven § 24 er det udlejer, der har den udvendige vedligeholdelse, og hvis problemerne ikke skyldes lejerens forhold (forkerte brug e.l.), er det min opfattelse, at udgiften til reparationerne skal afholdes af afdelingen.

 

Reparationsomkostningerne vil herefter indgå som del af afdelingens økonomi, og derved indgå som en del af de udgifter som huslejen for de enkelte lejemål fastsættes ud fra.

Spørgsmål

Et spørgsmål omkring viceværtarbejde. En afdeling ønsker at viceværten skal udføre havearbejde for beboere der ikke selv kan, altså ældre og svage personer. I afdelingen har beboerne ifølge vedligeholdelsesreglementet pligt til at renholde haverne.

 

Mit spørgsmål er derfor, grænser det ikke op til hvad vi/viceværten kan udføre, uden at der skal svares moms af viceværtarbejdet?

Svar

Jeg forstod det således at der ikke ifølge de enkelte lejekontrakter påhviler lejeren en vedligeholdelsesforpligtelse vedrørende renholdelse af haver, men at der har udviklet sig en praksis, hvor lejerne selv forestår dette.

 

Jeg forstod videre, at spørgsmålet om ændring af vedligeholdelsesreglementet til at omfatte vedligeholdelsen af haverne ikke formelt var truffet på et afdelingsmøde.

 

Efter almenlejeloven har udlejer den udvendige vedligeholdelse.

 

Efter almenlejelovens § 24, stk. 4 kan der dog i et vedligeholdelsesreglement, jf. § 25, stk. 2, fastsættes bestemmelser om, at lejeren uanset reglerne i stk. 1 og 2 overtager udlejerens pligt til at vedligeholde og renholde visse nærmere angivne adgangs- og opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen samt til at vedligeholde og renholde udvendigt træværk og lignende. Hvis der ikke er fastsat sådanne bestemmelser i vedligeholdelsesreglementet, kan udlejer indgå aftale med den enkelte lejer om, at lejeren overtager den nævnte pligt.  

 

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen vil der ved beslutning efter § 24, stk. 4 skulle tages hensyn til ældre og svage personer, og vedtagelsen af ændringen i vedligeholdelsesreglementer efter § 24, stk. 4 bør derfor tage højde for dette, således at ændringen kun omfatter de lejere, der ønsker det.

 

I en sådan situation vil udlejer fortsat have vedligeholdelsesforpligtelsen for de lejemål, hvor lejeren ikke kan magte opgaven, og denne vedligeholdelse vil kunne udføres uden moms, men således at lejeren skal betale for den udførte ydelse via huslejen.

 

Hvis vedligeholdelsesforpligtelsen påhviler lejer ifølge kontrakt, eller ifølge efterfølgende aftale, vil viceværtsarbejdet som udgangspunkt skulle pålægges moms. Momsloven indeholder dog i § 48 en bagatelgrænse på kr. 50.000 indenfor hvilken, der kan udføres arbejder uden at der skal pålignes moms.

Spørgsmål

Jeg har flere gange set, at der står jeg har pligt til hel eller delvis indvendig vedligeholdelse. Hvad består "hel" og "delvis" indvendig vedligeholdelse af, og hvad er forskellen?

Svar

Delvis vedligeholdelse er den officielle betegnelse for almene boliger med A-ordning, hvor lejeren principielt forestår al indvendig vedligeholdelse af lejligheden, men hvor afdelingen overtager en del af (eller hele) udgiften til normalistandsættelse ved fraflytning. Dette skal ses i forhold til andre ordninger i privat udlejningsbyggeri, hvor lejeren også betaler hele udgiften til istandsættelse ved fraflytning.

Spørgsmål

Jeg har en afdelingsbestyrelse som gerne vil have tilføjet nedenstående i deres vedligeholdelsesreglement.

”Beboeren skal selv sørge for renholdelse (gælder også snerydning) af interne adgangsveje, trapper og fortov.”

 

Hvordan er det med snerydning og fortov? Er der nogen regler for det?

Svar

Det følger af almenlejelovens § 24, stk. 4, at i et vedligeholdelsesreglement, jf. § 25, stk. 2, kan fastsættes bestemmelser om, at lejeren uanset reglerne i stk. 1 og 2 overtager udlejerens pligt til at vedligeholde og renholde visse nærmere angivne adgangs- og opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen samt til at vedligeholde og renholde udvendigt træværk og lignende. Hvis der ikke er fastsat sådanne bestemmelser i vedligeholdelsesreglementet, kan udlejer indgå aftale med den enkelte lejer om, at lejeren overtager den nævnte pligt.

 

Renholdelse, herunder snerydning af adgangsveje, vedligeholdelse af haver, maling af hegn i skel, af redskabsskure og af garager og carporte mv. Gyldigt vedtagne bestemmelser i vedligeholdelsesreglementer om ændret vedligeholdelses-/renholdelsesfordeling iht. stk. 4 har efter § 25, stk. 2 forrang for modstående kontraktbestemmelser.

 

Motiverne præciserer, at der ved reglens anvendelse skal tages de fornødne individuelle hensyn til lejere - f.eks. ældre og personer med handicap - der kan have svært ved at opfylde vedligeholdelses- og renholdelsesforpligtelser. Medfører anvendelse af stk. 4, at der opstår forskelle i omfanget af lejernes vedligeholdelses- og renholdelsespligt, skal der ved lejefastsættelsen tages hensyn hertil.

Fælles husstand

Spørgsmål

Hvad forstår man ved fælles husstand efter almenlejeloven?

Svar

Fælles husstand er ikke nærmere defineret i almenlejeloven, men ægteskabslignende forhold er omfattet af begrebet. Eksempelvis vil søskende dog også under visse omstændigheder kunne have fælles husstand, hvilket dog forudsætter at der har været et gensidigt økonomisk og personligt afhængighedsforhold.

 

Udvidelse af husstand

Spørgsmål

4-værelses, manden er død, konen bor der nu og de havde 1 fællesbarn. Nu bor der 6 voksne og 1 barn på adressen - barnet er et barnebarn måske. Er der en regel om at flere husstande på samme lejemål, skal der være tilladelse til? evt. hvor skal jeg finde det?

Svar

Ifølge lov om leje af almene boliger § 79, stk. 2 må lejeren ikke uden udlejers samtykke overlade brugen af det lejede eller nogen del deraf til andre end medlemmer af sin husstand, jf. dog §§ 64 og 65. §§ 64 og 65 omhandler fremleje.

 

Der foreligger en landsretsafgørelse, hvorefter en gift lejer ikke kunne lade sin bror, dennes ægtefælle og 4 børn flytte ind som en del af lejerens husstand. Da indflytningen heller ikke kunne anses som midlertidig gæsteophold, kunne lejemålet ophæves.

 

I en anden landsretsafgørelse nåede landsretten frem til, at en bedstemor kunne lade sit barnebarn og oldebarn flytte ind som en del af sin husstand.

 

Der er således tale om en konkret vurdering. Når du frem til at de ikke er en del af husstanden, så kan du forlange en fremlejekontrakt. Du skal i den forbindelse påse, at reglerne for fremleje er overholdt.

Bopælspligt

Spørgsmål

Har man bopælspligt, eller kan man ”bare” have en lejlighed stående og bruge den nogle dage om ugen mens man reelt bor med familien og dermed har sin folkeregisteradresse i en anden del af landet?

Svar

Som lejer er man forpligtet til at benytte sin lejlighed som bolig – dvs. at der er bopælspligt. Der er givet betydelige offentlige tilskud til boligerne, og derfor skal de også benyttes af borgere, som har behov for det.

 

Man må naturligvis godt have sommerhus o.l. og benytte det efter de regler som gælder for sommerhuse.

Lejebetaling ved fraflytning

Spørgsmål

Lejer er fraflyttet før opsigelsesvarslets udløb, og lejligheden blev først genudlejet en halv måned efter fraflytningen. Hæfter den fraflyttede lejer for den periode, hvor lejligheden stod tom?

Svar

Lejer har et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Såfremt fraflytning sker før opsigelsesvarslets udløb skal boligorganisationen herefter bestræbe sig på, at få lejemålet genudlejet så hurtigt som muligt, jf. lov om leje af almene boliger § 88.

 

Den fraflyttede lejer hæfter for betaling af leje indtil lejemålet er genudlejet, dog maksimalt svarende til de 3 måneders opsigelsesvarsel.

Skadedyr i fraflytningslejlighed

Spørgsmål

Indflytter har konstateret skadedyr, muligvis lopper, i lejligheden kort efter indflytning. Ved fraflytningssynet blev der ikke bemærket skadedyr. Kan der gøres krav gældende mod fraflytter i forbindelse med udbedring/skadedyrsbekæmpelse?

Svar

Af Lov om leje af almene boliger § 94 fremgår, at såfremt udlejeren ikke senest 2 uger efter synet underretter lejeren skriftligt om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og lejerens andel heraf, bortfalder udlejerens krav mod lejeren. Såfremt manglen ved lejemålet imidlertid ikke har kunnet erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, eller lejeren har handlet svigagtigt kan 2 ugers fristen dog fraviges, jf. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger § 16.

 

Hvorvidt krav kan fremsættes mod fraflytter afhænger derfor af om manglen (skadedyrene) konkret har kunnet erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed, og om det kan bevises, at manglen (skadedyrene) i givet fald hidrører fra fraflytters brug af det lejede. I praksis vil det derfor ofte blive afdelingen der betaler udgiften.

Beboermappe

Spørgsmål

Afdelingsbestyrelsen ønsker at lave en beboermappe, der skal følge lejemålet.

Mappen skal uddeles til beboerne, således at de kvitterer for modtagelse. Hvis mappen ikke forefindes ved fraflytning vil der blive opkrævet 100/150 kr. for mappen, layout og faste pjecer.

Er dette lovligt?

Svar

Der er ikke umiddelbart noget til hinder for, at der laves en beboermappe som beskrevet.

Tidspunkt for fraflytning

Spørgsmål

I overensstemmelse med Almenlejelovens § 93, stk.3, har udlejer og lejer, da lejer er underlagt a-ordningen, aftalt i lejekontrakten, at lejemålet skal fraflyttes 14 dage før lejeforholdets ophør.

Lejer ønsker at opsige til den 1. i måneden. Boligforeningen mener at lejer skal være ude den 15. i måneden før, men lejer mener at kunne vente med at flytte til f.eks. den 17./10. når lejemålet er opsagt til den 1./11.

Hvordan skal 14-dages fristen i almenlejelovens § 93, stk.3, forstås?

Svar

Almenlejelovens § 93, stk.3, skal forstås således, at fraflytter kan vente med at flytte til den 17. i måneden.

Tvist omkring rettidig modtagelse af synsrapport

Spørgsmål

Boligforeningen har sendt synsrapport rettidigt ud til en lejer, som almindelig post. Brevet er ikke modtaget retur med besked om ubekendt adresse eller andet.

Lejer gør nu gældende at synsrapporten ikke er modtaget inden udløbet af 2-ugers fristen i almenlejeloven.

Hvordan skal boligforeningen forholde sig, og hvordan er chancerne for at få medhold i, at lejer skal betale flytteomkostningerne?

Svar

Det er jer som boligorganisation, der har bevisbyrden for, at kravet er fremsendt, og hvis lejer ikke har deltaget under synet, og kravet ikke er fremsendt anbefalet eller med afleveringsattest, vil det være svært at løfte denne bevisbyrde.

 

Det fremgår ikke om lejeren deltog under synsforretningen, og der fik synsrapporten med overslaget udleveret. Hvis ikke, vil lejer ved en retssag herom have gode chancer for at få medhold i, at lejer ikke skal betale flytteomkostningerne.

Lejer vil ikke fraflytte lejemålet trods opsigelse

Spørgsmål

Hvad gør man i den situation hvor en lejer har underskrevet en opsigelse, synstidspunktet er fastlagt, men lejeren ikke er fraflyttet når der skal synes, og ikke vil flytte?

Håndværkerne skal have ca. 2 uger til at istandsætte lejemålet (der er A-ordning), og en ny lejer skal flytte ind derefter.

 

Kan boligforeningen rekvirere en vognmand til at flytte indboet, eller holder dette ikke rent juridisk? Boligforeningen risikerer jo pludselig at stå med en ny lejer der ikke kan flytte ind.

Svar

Nej det holder ikke rent juridisk. Vil lejeren ikke fraflytte et opsagt lejemål, så skal boligforeningen anlægge sag ved fogedretten med henblik på udsættelse ved umiddelbar fogedforretning.

 

Forholdet til lejeren der ikke kan flytte ind er reguleret i lov om leje § 17, stk. 2.

Udskiftning af navneskilte før fraflytning

Spørgsmål

Må varmemestrene udskifte navneskiltene til opgangen og på lejemålets dør, en måned før vi som beboere fraflytter lejligheden?

Svar

Med mindre I har oplyst at I fraflytter før tiden, er det bestemt ikke i orden.

Lejers hæftelse trods umyndighed

Spørgsmål

En lejer var på indflytningstidspunktet under 18 år, og der er ikke underskrift fra en værge på kontrakten. Lejeren fyldte først 18 år efter at have opsagt og fraflyttet lejemålet.

Depositum og første måned leje betaltes kontant ved afhentning af nøgler, og de følgende måneder blev huslejen betalt via giro.

Moderen har underskrevet fraflytningsrapporten, men mener ikke at kravet om betaling af istandsættelse og lejerestance er berettiget da lejer var umyndig og værges samtykke ikke forelå.

Hæfter den nu forhenværende lejer, alligevel for husleje samt istandsættelse ved fraflytningen?

Svar

Selvom lejer var umyndig, bør kravet fastholdes under henvisning til at moderen har underskrevet fraflytningsrapporten(taler for efterfølgende accept af lejeforholdet), depositum og leje er betalt kontant, og endelig skal den umyndige i henhold til Værgemålsloven § 45 svare erstatning ved tilbagetrædelse fra aftalen. I henhold til § 45 omfatter ”nytte” blandt andet anvendelse af bolig.

 

Medmindre moderen udtrykkeligt har påtaget sig at hæfte for datterens forpligtelser, hæfter datteren dog alene.

Hæftelse for krav trods fraflytning

Spørgsmål

Et par har i fællesskab lejet en lejlighed i boligforeningen, og den ene flytter og framelder sig på folkeregistret, men meddeler ikke dette til boligforeningen,

Kort efter sendes en sag vedrørende lejerne til fogedretten pga. restance, og det ender med en udsættelse og lejemålet frigøres.

Kan boligforeningen fastholde at begge parter skal hæfte for den regning der formentlig kommer?

Svar

Ja, Boligforeningen er sin gode ret til at fastholde at begge parter hæfter for et kommende krav. Frigørelse fra en kontrakt kræver at den anden part (udlejer) giver samtykke hertil.

Opbevaring af glemte effekter

Spørgsmål

I de tilfælde hvor lejer er fraflyttet men har efterladt enkelte effekter i boligen, effekter som ikke virker særlig værdifulde, og lejeren ikke reagerer på henvendelse herom, kan der så indkaldes til syn med besked om at effekterne vil blive opbevaret i x antal dage inden de sendes til destruktion? Hvor lang tid skal de efterladte genstande opbevares?

Svar

Når lejer er fraflyttet, har tømt lejemålet og afleveret nøgler, så må udgangspunktet være, at efterladte effekter, er noget lejer ikke ønsker at beholde.

Administrator er nødsaget til at se på om effekterne har en vis værdi og såfremt de har det opbevare effekterne i en passende periode. Periodens længde kan passende fastsættes under hensyntagen til værdien. Det vil være en god idé at tage billeder af de efterladte effekter, så det kan dokumenteres at de ikke har nogen værdi.

Ny lejers adgang til lejemål

Spørgsmål

Hvor findes reglerne om ny lejers adgang til at se lejligheden, før den nuværende lejer er flyttet ud?

Svar

Du kan finde det i lov om leje af almene boliger § 93:

Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor. Besigtigelse kan kun finde sted med deltagelse af udlejeren eller dennes stedfortræder, når lejeren ikke er repræsenteret.

Beboerklagenævn vedrørende flyttegebyr for aflæsning

Spørgsmål

I forbindelse med fraflytninger bliver der opkrævet et gebyr for aflæsning af forbrugsmålere. Vi medtager dette flyttegebyr på flytteopgørelsen, men når en fraflytter klager over gebyret, og vi sender klagen i beboerklagenævnet, taber vi sagen i Odense, men vinder i Nordfyns kommune.

Er I bekendt med, om der er kørt en retssag på dette forhold?

Svar

Der opkræves et gebyr fra et selskab, som I har bestilt og købt til at levere en del af jeres administrationsopgave – nemlig aflæsning af varmemålere og udarbejdelse af individuelle varmeregnskaber. Det kan man kalde udlicitering af en administrationsopgave, det er boligforeningen som er opdraggiver, og I køber ydelsen hos et målerfirma. Den pris som I betaler, er en del af administrationsudgiften, og I kan som en tillægsydelse opkræve en aftalt pris i afdelingen for denne ydelse, uanset om det er boligforeningen selv eller en ekstern leverandør, som udfører opgaven.

 

At den eksterne leverandør fastsætter sin pris ud fra fx antal lejemål og opkræver en særskilt betaling for en flytteaflæsning giver ikke udlejer ret til at opkræve gebyret hos fraflytteren.

 

Helt generelt skal udlejer have en ”hjemmel” til enhver opkrævning hos lejeren. Denne hjemmel skal være givet i lov om leje af almene boliger eller fastsat i Lov om almene boliger eller bekendtgørelser i medfør heraf. Der er kun meget begrænsede muligheder for opkrævninger af gebyrer, og disse er oplistet i et bilag til driftsbekendtgørelsen. Gebyr for aflæsning af varmemålere optræder ikke på denne liste.

 

BL er bekendt med, at flere boligorganisationer er uenige i denne fortolkning og mener, at gebyret kan opkræves, hvis det er aftalt i lejekontrakten.

Formkrav for faktura til flytteopgørelse

Spørgsmål

Jeg sidder med en flytteopgørelse med tilhørende malerfaktura. Fraflytter mener ikke fakturaen fra maleren er tilstrækkeligt detaljeret. Jeg har forsøgt at undersøge evt. krav til fakturaen, men har ikke fundet noget.

Vi har 3 malermestre tilknyttet, som har forskellige specifikationer af fakturaen.

 

Den ene oplyser udgiften som delsummer på fakturaen iht. linjenumrene på synsrapporten.

Den anden oplyser udgiften rum for rum, benævnt med de forskellige bygningsdele og behandlinger.

Den tredje oplyser udgiften som maleren noterer på selve synsrapporten, ud for hver enkelt linje på synsrapporten.

 

Ingen oplyser materiale- og tidsforbrug. Er der nogen formkrav til fakturaen?

Svar

Nej, der er ingen formkrav til fakturaen, der er end ikke krav om at dokumentere med faktura, men det er alle normalt enige om er både klogt og rimeligt.

Fremsendelse af flytteopgørelse når fraflytter har ukendt adresse

Spørgsmål

Vi sidder med et par fraflyttere med ukendt adresse ved folkeregistret – hvordan skal vi forholde os ved afregning – skal afregningen sendes til ukendt adresse for dokumentation eller skal den bare gemmes i arkiv??

Svar

Det er helt korrekt at forespørge ved folkeregistret – husk at gemme dokumentation herfor. I skal forsøge at sende afregningen til sidst kendt adresse – som jo så nok er den lejlighed, lejeren er fraflyttet. Måske har lejeren meddelt adresseflytning til Post Danmark, og så kommer den videre derfra, eller I får oplysning om ny adresse. Og hvis ikke, vil I få kuverten retur og skal gemme den som dokumentation for at I har prøvet.

Krav om hårde hvidevarer ved indflytning

Spørgsmål

Da jeg i 1998 flyttede ind i min nuværende lejlighed fik jeg at vide at jeg selv skulle medbringe komfur og køleskab da det ikke blev sat ind da ejendommen blev bygget i 1950. Men flere i min familie siger at en boligforening skal sørge for komfur køleskab mm i lejlighederne og vi har lige siden diskuteret dette emne flere gange. Derfor spørger jeg nu jer, hvad er reglerne på området?

Svar

Der er ingen krav om at lejligheder skal være udstyret med hårde hvidevarer.

Men når en afdeling er ”født” med komfur og evt. køleskab mm., skal denne facilitet som udgangspunkt opretholdes i fremtiden. Det kan vedtages at nedlægge køleskabe, men det er en meget kompliceret demokratisk og juridisk proces.

Genetablering af originalt køkken ved fraflytning

Spørgsmål

Jeg benyttede min råderet og moderniserede mit køkken for 3 år siden. Nu har jeg fået tilbudt anden lejlighed og skal flytte 1.4. – og har fået at vide, at såfremt at ny udlejer ikke er interesseret i at overtage integreret ovn, kogeplade og ny emhætte, skal jeg genetablere efter boligforeningens standarder, som er en hvid keramisk komfur og en integreret emhætte. Køleskab og opvaskemaskine er ikke en del af boligen og det tager jeg med.

 

Boligforeningen og afdelingsbestyrelsen har godkendt køkkenet for 3 år siden, og jeg kan ikke finde noget på skrift i afdelingens vedligeholdelsesreglement, som fortæller at jeg skal genetablere det. Jeg har kun modtaget det som en mundtlig besked.

 

Jeg kan undre mig over, at man ved en godkendt køkkenmodernisering, står så stejlt på genetablering. Jeg kan undre mig over at de nye hårde hvidevarer (som jeg selv har købt) ikke er og bliver en del af den ’nye’ lejlighed. Det burde være en betingelse for at overtage netop den lejlighed, at man også overtager ovn, kogeplade og emhætte. Desuden er kvaliteten af det langt bedre end boligforeningens standarder og jeg synes det er synd at de går efter ’laveste fællesnævner’ frem for at se det som en kvalitetsforbedring.

 

Jeg er meget i tvivl om jeg kan genetablere køkkenet uden at ødelægge det, da det betinger at jeg skal save i bordpladen, for at få komfuret på plads. Det betinger ligeledes at jeg skal købe et ukorrekt overskab, som den integrerede emhætte kan sidde i, frem for den nuværende emhætte.

 

Kan det virkelig være rigtig, at man er tvunget til at følge boligforeningens og afdelingens standarder – nu da de har godkendt en køkkenmodernisering?

Såfremt det er rigtig – hvor står det skrevet henne? For der er intet i mine papirer, som antyder dette.

Svar

Som udgangspunkt er den aftale, som du og din boligorganisation har indgået om råderetsforbedring af køkkenet gældende - og den foreligger forhåbentligt også på skrift.

 

Der kan være et problem med hårde hvidevarer, og det hænger sammen med, at hårde hvidevarer netop IKKE indgår i reglerne om råderet, som der er fastlagt i Lov om leje af almene boliger. Det er kedeligt, og det kan forekomme uretfærdigt og meget andet, og BL har da også protesteret imod denne urimelige indskrænkning da lovforslaget var i høring - men det er som bekendt de love, der vedtages i Folketinget, som gælder.

 

Et andet princip er, at den nye lejer på ingen måde kan have indflydelse på omfanget af istandsættelse m.v., som den fraflyttende skal betale for.

 

Enten er dit køkken godkendt, eller det er godkendt med forbehold for de hårde hvidevarer, eller det er ikke godkendt. Det skal ikke stå til diskussion ved fraflytningen - det skal være afklaret på tidspunktet for udførelsen af forbedringsarbejderne.

 

Hvis du ikke er tilfreds med den ordning, som du bliver præsenteret for at din boligorganisation, har du mulighed for at indbringe sagen for beboerklagenævnet, som er uvildigt og har kompetence til at træffe afgørelser ved uenighed om råderet.

Demontering af godkendte hvidevarer ved fraflytning

Spørgsmål

En beboer beslutter i boperioden at indkøbe samt installere opvaskemaskine i boligen. Beboeren indhenter tilladelse til installationen, betaler 312,50 kr. incl. moms for skriftlig tilladelse, ejendomsfunktionæren kontrollerer opsætningen og godkender.

Beboeren beslutter at flytte, men i stedet for at nedtage opvaskemaskinen, overdrages/sælges den til ny indflytter. Så langt så godt.

Administrationen kommer nu ind i billedet og forlanger, at fraflytter demonterer opvaskemaskinen samt reetablerer skabet, som oprindelig stod på stedet.

Administrationen oplyser, at ønsker den nye beboer at installere en opvaskemaskine, skal vedkommende søge tilladelse, og dermed betale 312,50 kr. for denne tilladelse.

Ved køkkenrenoveringen i 1998 blev køkkenerne forberedt med el og vandtilslutning for opvaskemaskiner. Der skal fjernes et skab for at installere maskinen.

Bestyrelsens spørgsmål er: Kan det virkelig være rigtig, at en godkendt maskine skal demonteres ved fraflytning, når den nye beboer gerne vil overtage den?

 

 

Spørgsmål 2: Nu må du ikke tro, at jeg ønsker at starte en diskussion, men har I tænkt over, at en opvaskemaskine såvel som et komfur, kan trækkes ud fra deres position. Hvis dette ikke var muligt kunne disse ikke forbindes til henholdsvis vand- og elforsyningen.

Ved at trække opvaskemaskinen ud, blotlægges underlaget som maskinen står på, og herved kan man konstatere, om der er evt. skader.

Hvis vedk. der har haft/anvendt opvaskemaskinen i boperioden, demonterer denne inden flytning, og anbringer skabet, som var udtaget, på sin plads, skal der ved fraflytning anvendes værktøj for at komme til at kontrollere underlaget under skabet.

Disse argumenter anvendte jeg også ved et kursus i selskabet, og skulle spørgsmålet opstå ved et kursus i råderet, som Boligselskabet afholder i januar d.å., har jeg tænkt mig at fremføre de samme argumenter for at se reaktionen her. Indtil dato har reaktionen været negativ overfor mine argumenter.

Svar

Kan godt forstå, at du finder det uhensigtsmæssigt.

Problemet er bare, at boligorganisationen er nødsaget til at forlange, at den fraflyttende lejer fjerner opvaskemaskinen fra lejemålet. Undlades dette, har man ikke mulighed for at se om der er skader under maskinen m.m. Er der skader, så skal skaderne gøres gældende mod den fraflyttende lejer, idet den nye lejer ikke er ansvarlig for disse skader, da lejer aldrig er forpligtet til, at aflevere det lejede i bedre stand end det blev overtaget.

Jeg kan derfor kun tilslutte mig administrationens fremgangsmåde.

 

 

Svar 2: Ja det har vi også tænkt på og jeg er enig med dig i, at situationen ville være anderledes kompliceret, hvis der f.eks. var tale om et gulvtæppe. Har du tænkt på, at der jo desværre også kan ske skade på gulvet ved indflytningen af maskinen igen?

Det er som jeg svarede dig BL´s holdning, at man bør forlange lejemålet tømt for at undgå tidligere omtalte problemstilling. Jeg vil dog ikke undlade at tilføje, at såfremt I mener, at I kan håndtere situationen, så kan I jo vælge at køre den praksis, men som sagt, BL anbefaler det ikke.

Inddragelse af fællesareal til privat have

Spørgsmål

Er det tilladt for en beboer, at sætte hegn op i fællesområdet og afspærre for andre beboere, uden tilladelse fra afdelingsbestyrelsen?

Svar

En beboer kan naturligvis ikke på egen hånd indhegne en del af fællesområdet til eget brug som privat have eller lignende.

 

Afdelingsbestyrelsen kan heller ikke godkende, at en beboer indhegner en del af fællesområdet til eget brug som privat have eller lignende.

Dette ligger udenfor afdelingsbestyrelsens kompetence.

Såfremt der skal gives adgang til indretning af private haver på en del af et fællesområde, så skal sagen konkret undersøges af administrationen med hensyn til bestemmelser på lejekontrakterne, ansøgning hos kommunen, deklarationer på grunden, trafik på fællesarealet osv. Administrationen skal på denne baggrund udarbejde en samlet plan for uddeling af private haver i afdelingen.

Derefter skal den samlede plan for uddeling af private haver godkendes på afdelingsmødet, således at der er flertal i afdelingen for den samlede plan og således at uddelingen er lovlig og godkendt af kommunen.

Som et eksempel på, hvad afdelingsmødet vil kunne godkende, kan nævnes en samlet plan, hvor beboerne på 1.sal og 2.sal i en treetagers bebyggelse får nye altaner som forbedringsarbejder. Her vil man kunne udstykke private haver til beboerne i stueetagen og foretage en ensartet indhegning af haverne for at alle beboere i afdelingen ligeligt får glæde af et privat udeareal enten som altan eller have. Dette er, hvad der kan forventes tilslutning til på et afdelingsmøde.

Et sådant arrangement kræver samtidig kommunens godkendelse.

Der kan være en undtagelse for dispositioner i forbindelse ved nybyggeri, hvor organisationsbestyrelsen jo er bygherre og ved byggesagens afslutning faktisk overdrager afdelingens økonomiske dispositioner mv. til afdelingen selv. Men selv i dette tilfælde ville en disponering af fællesarealerne skulle fremgå af byggesagsbehandlingen hos kommunen i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.

Konto til udskiftning af radiatorventiler

Spørgsmål

Må man bruge kontoen ”fælles” i forbindelse med udskiftning af ventiler på radiatorer, efterhånden som det er påkrævet? (Ved vedligeholdelsesreglement B-ordning)

Svar

Kontoen ”fælles” kan ikke bruges ved udskiftning af radiatorventiler, da denne konto vedrører den indvendige vedligeholdelse af lejemålene.

Udskiftning af radiatorventiler henhører under konto 115.

Installation der kræver etablering af HFI-anlæg/jordspyd

Spørgsmål

Såfremt en lejer ønsker at installere en vaskemaskine, og der i den forbindelse er behov for at etablere et HFI-anlæg eller jordspyd, hvem skal så betale for evt. stik til vaskemaskinen samt HFI-anlæg/jordspyd?

Svar

Af almenlejelovens § 35 fremgår, at lejeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give meddelelse til udlejeren, inden lejeren foretager installationen.

 

I den nævnte situation har lejer derfor som udgangspunkt ikke ret til at foretage installationen. Såfremt der alligevel gives tilladelse hertil, vil boligforeningen ikke skulle betale for evt. stik til vaskemaskinen m.v.

Gebyr for lovliggørelse af ulovligt opførte udestuer

Spørgsmål

Der er i en afdeling for 10-12 år siden blevet opført nogle udestuer ulovligt. Nu er kommunen blevet opmærksom på at udestuerne er opført. Hvem skal betale for lovliggørelsen af udestuerne?

Svar

Ud fra det oplyste, kan kommunen opkræve gebyr for en lovliggørelse af udestuerne.

 

Hvor de nuværende lejere ikke har opsat udestuerne selv, må beløbet afholdes af afdelingen eller evt. boligorganisationen.

Fremsendelse af flytteopgørelse når lejemål endnu ikke genudlejet

Spørgsmål

Hvad gør vi med en flytteopgørelse, hvor vi har alle fakturaer, men lejemålet er ikke udlejet og frigørelsesdatoen er 1. februar 2013?

Vi har ikke tidligere haft dette problem, men vi har udlejningsproblemer og kan risikere at den først bliver udlejet efter frigørelsesdatoen.

 

Vi kan vel ikke sætte forfalden husleje til og med januar på flytteopgørelsen, da den ikke er opkrævet endnu?

 

Samtidig vil jeg høre om det ikke er korrekt, at der ikke er en tidsfrist (antal dage) til en endelig flytteopgørelse, men at den skal sendes uden unødig forsinkelse dvs., at vi skal have alle fakturaer.

Svar

I skal så hurtigt som muligt fremsende en opgørelse over de afholdte istandsættelsesudgifter til den fraflyttende lejer og oplyse, at endelig afregning vil blive fremsendt, når I kender tidspunktet for genudlejning.

Eftersyn af trappe til loftsrum

Spørgsmål

Vi har i vores lejlighed et loftrum, hvortil der er adgang via loftlem og herpå monteret foldetrappe i træ. Lejlighederne blev bygget i 1985/86 og her 25 år efter er der aldrig foretaget eftersyn eller vedligeholdelse af trappen. Vi syntes, at trappen begynder at blive lidt løs og giver efter ved brug, når man skal op og ned fra loftet vægt/typisk flyttekasser med forskelligt indehold, samtidig er pladen op mod loftet, formentlig blot isoleringsplade begyndt at bule en smule.

Vores spørgsmål er så, om der er nogen former for krav til en vedligeholdelse eller et bestemt eftersynsinterval på sådanne trapper eller de blot skal repareres, hvis der opstår skade eller uheld.

Svar

Der er ingen regler om regelmæssig kontrol/eftersyn af sådanne trapper m.v.

Vedligeholdelse må aftales med den daglige leder af driften, inspektør el. lign.

Beboerdemokrati og chikane mod afdelingsbestyrelse

Spørgsmål

Jeg vil gerne spørge BL om, hvordan de forstår beboerdemokrati, og hvordan de forholder sig til chikane fra beboere, mod en afdelingsbestyrelse.

 

1. Er det beboerdemokrati hvis jeg som lejer ikke vil følge de beslutninger som træffes på et afdelingsmøde, men har fået lov til at ytre mig med min mening, men blev stemt hjem med et flertal og overholdelse af vedtægterne i boligorganisationen samt lovgivning??

 

2. Hvor langt kan jeg gå, hvis jeg hver gang der er truffet en beslutning på et afdelingsmøde, og i henhold til gældende regler, uden jeg risikere at det bliver chikane af afdelingsbestyrelsen?

 

Og hvad kan man gøre som afdelingsbestyrelse mod chikane?

Svar

Reglerne om beboerdemokrati er nærmere beskrevet i lov om almene boliger med tilhørende bekendtgørelser.

 

Beslutninger træffes som flertalsbeslutning, hvor den enkelte lejer er underlagt flertallets beslutning. Der skal naturligvis være tale om en lovlig beslutning i henhold til gældende lovgivning og boligorganisationens vedtægter.

 

Den enkelte lejer har gennem afdelingsmødet og evt. generalforsamling mulighed for at påvirke de beslutninger, der træffes, og dermed udøve indflydelse.

 

Hvis en lejer ikke mener at beslutningen er truffet lovligt, er der mulighed for at indbringe sagen for beboerklagenævnet.

 

Hvad der er chikane, beror på en konkret vurdering, ligesom de sanktioner der kan iværksættes, afhænger af chikanes art og karakter. I værste fald vil chikane kunne medføre politianmeldelse og evt. blive betragtet som en husordensovertrædelse med risiko for opsigelse/ophævelse af lejemålet.

Krav om oplysning af CPR.nr.

Spørgsmål

Kan det forlanges at jeg skal oplyse mit cpr. nummer, for at jeg kan deltage aktivt i beboerdemokratiet?

Svar

Nej, det kan de ikke forlange. Den sikkerhed der ønskes, for at det kun er de berettigede der lægger oplysninger ind på hjemmeside, kan opnås uden at folk oplyser deres cpr. nummer.

Krav om tømt lejemål ved fremvisning

Spørgsmål

Undertegnede har læst BeboerBladet fra februar d.å. Jeg mener at kunne huske, at der bl.a. stod, at man, når man fik fremvist evt. ny bolig, skulle have mulighed for at se lejligheden uden tæpper inden man sagde ja, til at overtage lejligheden.

Jeg kan desværre ikke finde bladet, og har heller ikke kunnet finde noget om regler på nettet.

Kan I – ved lejlighed – hjælpe?

Svar

Retten til at besigtige en lejlighed før indgåelse af lejeaftale er en del af processen i den 3-måneders opsigelsesperiode, som enhver lejer har. I disse 3 måneder kan lejeren fortsat blive boende i lejligheden, betaler fuld husleje m.m.

 

Man kan derfor ikke forlange, at lejligheden skal være tømt, eller at gulvtæpper skal være fjernet.

 

Boligorganisationens repræsentant kan oplyse om praksis for istandsættelse ved fraflytning, så du kan få en fornemmelse at den standard, som er normal ved et lejerskifte.

Lejerens andel af istandsættelsesudgifter på flytteopgørelsen

Spørgsmål

Vedr. fraflytning kører vi a-ordning. I forbindelse med fraflytning vil jeg gerne vide om der på den kopi af fakturaen som vi sender ud sammen med flytteopgørelsen, skal fremgå den procentvise fordeling, eller om det er nok at procenten man har opsparet i boperioden, fremgår på selve opgørelsen?

Svar

Det fremgår af bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger, § 15, bl.a.:

 

Stk. 4. Den endelige opgørelse over istandsættelsesudgifterne skal indeholde oplysning om, hvilke istandsættelsesarbejder, der er udført, hvad istandsættelsesarbejderne har kostet, og hvorledes lejerens andel af istandsættelsesudgifterne er beregnet. Det skal udtrykkeligt fremgå, hvilke istandsættelsesarbejder, der er udført som følge af misligholdelse, hvilke andre istandsættelsesarbejder, der er udført, og hvorledes lejerens andel af eventuelle overskridelser af de i medfør af stk. 1 anslåede beløb er beregnet, jf. lov om leje af almene boliger § 94, stk. 2, 2. pkt.

 

Der er ikke formelle krav om at medsende fakturakopi, men det er god skik og forebygger mange spørgsmål.

 

Men det er altså tilstrækkeligt, at beregningen kan ses på selve afregningen.

Tilbageholdelse af depositum til dækning af vand/varme

Spørgsmål

Jeg har betalt vand og varme á conto hver måned, til jeg flyttede den 1. september i år fra min bolig, og nu fremgår det af flytteopgørelsen, at boligforeningen har tilbageholdt 1.500 kr. af depositum til dækning af varme og vand.

Resten af depositum har de nu udbetalt, da vi selv havde istandsat lejligheden.

Vi har hver måned indbetalt for vand og varme løbende sammen med huslejen, og skylder intet.

 

Må boligforeningen så gerne beholde 1.500 kr. af mit depositum til dækning af evt. vand og varme, som først bliver gjort op pr. 1. januar 2013, dvs. jeg først modtager opgørelse i april - maj 2013. Da jeg ved indflytning indbetalte depositum stod der ikke noget om, at man forudbetalte for vand og varme, og normalt må de da ikke modregne husleje i depositum. Må de gerne tage af beløbet til evt. betaling for vand og varme?

Jeg spørger fordi jeg har betalt rigeligt ind, da vi selv havde sat beløbet op, så ekstraregning bliver der nemlig ikke, hvilket fremgår af målinger jeg selv kan kontrollere på ista, da der var fjernaflæsning.

Derfor ser jeg ingen grund til de bare tilbageholder pengene.

Svar

Boligorganisationen har ret til at tilbageholde et passende beløb som sikkerhed for betaling af forbrugsregnskab, som udarbejdes senere.

 

Om beløbet er passende kan jeg ikke vurdere, men formålet er at undgå tab på fraflytninger ved først at tilbagesende indskud til fraflytteren, og kort efter at skulle i gang med at opkræve småbeløb til dækning af en efterregning.

Medlemsskab gældende til flere boligforeninger

Spørgsmål

Jeg vil bare gerne vide, hvis vi gerne vil flytte til Københavnsområdet, og vi gerne vil leje en almen bolig, kan vi som medlemmer ansøge hvor som helst, eller er vi nødt til at skrive os op i hver enkelt boligforening. Vi kan ikke bytte bolig da vi kun har boet her i 1 år. Vi har virkelig ikke lyst til at benytte den private sektor, da den ikke er så sikker som en boligforening.



Svar

Jeg er glad for, at jeres erfaringer med almene boliger er gode.

Desværre gælder jeres medlemsskab i boligforeningen, udelukkende for denne boligforening.

 

Det betyder, at hvis I vil finde en lejlighed i et andet område, er I nødt til at kontakte og blive medlem af en boligforening der. Der er mange forskellige boligforeninger i Københavnsområdet.

 

Reglerne omkring boligbytte siger, at boligforeningen kan nægte jer retten til at bytte, hvis I har boet mindre end 3 år i lejligheden, men de siger ikke at boligforeningen skal nægte jer det. Måske har I allerede spurgt dem. Hvis ikke er det måske chancen værd.

Søger du bolig? - Klik her