Kriterier for udsatte områder, parallelsamfund og omdannelsesområder

Opgørelse af beboernes arbejdsmarkedstilknytning

Spørgsmål

Hvordan opgøres andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse i kriteriet om arbejdsmarkedstilknytning?

Svar

Opgørelsen er baseret på antal fuldtidspersoner pr. år.

Antallet af fuldtidspersoner beregnes ud fra antallet af timer personen har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i løbet af et år i forhold til årets referencetimer for en fuldtidsansat (7,4 timer pr. hverdag). Fx vil personer, som har været på kontanthjælp i 3 måneder, og resten af året har været beskæftiget, tælle som 0,25 fuldtidspersoner. Personer på ydelser som fx supplerende dagpenge tæller med i opgørelsen og opgøres ligeledes pba. af antal timer, personen har modtaget ydelsen.

Beboere tæller som udenfor arbejdsmarkedet, hvis de modtager følgende ydelser:

Kontanthjælp
Uddannelseshjælp
Selvforsørgelses- og Hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse (tidligere integrationsydelse)

Unge i uddannelse (SU-berettiget) personer på SU, og personer på feriedagpenge, barselsdagpenge, sygedagpenge (fra beskæftigelse), fleksjob, fleksydelse samt efterlønsmodtagere indgår ikke i opgørelsen over andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet

 

Læs mere om Ghettoplanen

Godkendelse af udenlandsk uddannelse

Spørgsmål

Hvad er reglerne for godkendelse af uddannelse fra udlandet?

Svar

Reglerne for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser kan ses på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: Udenlandske uddannelser og dokumentation over grænser — Uddannelses- og Forskningsministeriet (ufm.dk)

Afgrænsning af udsatte boligområder med mindst 1.000 beboere

Spørgsmål

Hvordan skal almenboliglovens § 61 a, stk. 3 om afgrænsning af boligområder i forhold til antallet af beboere forstås?

Svar

Antallet af beboere på minimum 1000 skal være aktuelt på opgørelsestidspunktet, altså 1. januar.

Bygge-, og Boligstyrelsen opgør hvert år, hvilke boligområder med mindst 1000 beboere pr. 1. januar i opgørelsesåret, der opfylder almenboliglovens betingelser for at være hhv. et udsat boligområde, et ghettoområde eller et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a. Listen offentliggøres hvert år den 1. december. Boligområder, der ikke fremgår af denne liste, vil derfor ikke indgå i opgørelsen det følgende år.

Registrering af udenlandsk uddannelse

Spørgsmål

Tæller udenlandske uddannelser med i Danmarks Statistiks opgørelse, hvis de anerkendes af Styrelsen for forskning og uddannelseskontor for vurdering og anerkendelse?

Hvor lang tid går der, fra et udenlandsk uddannelsesbevis anerkendes i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, til det registreres i statistikken hos Danmarks Statistik?

Svar

Udenlandske uddannelser tæller i princippet med, så snart de er godkendt.

Men opgørelserne er lavet på basis af de personer, der boede i området den 1. januar det givne år og deres uddannelsesstatus 1. oktober året før. Danmarks Statistik indhenter nemlig kun oplysninger fra styrelsen om uddannelse én gang om året (1. oktober).

Uddannelser skal derfor godkendes senest 30. september for at tælle med i det kommende års uddannelseskriterium. 

Hvornår har man ikke-vestlig baggrund?

Spørgsmål

Hvornår er man indvandrer eller efterkommer med ikke-vestlig baggrund?

Svar

Et af kriterierne for udpegning af områder er andelen af beboere, der er indvandrere eller efterkommer fra ikke-vestlige lande.

Ifølge Danmarks Statistik er definitionerne: 

Indvandrer: En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Efterkommer: En efterkommer er født i Danmark. Ingen af forældrene må være både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommer.

Person med dansk oprindelse: En person med dansk oprindelse er en person - uanset fødested - der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

En person kan altså selv være dansk statsborger, men tælle i opgørelserne som efterkommer fra ikke vestlige lande, fordi forældrene fortsat er statsborgere i et ikke-vestligt land, er ukendte eller afdøde.




Hvordan opgøres kriteriet om dømte?

Spørgsmål

Hvornår tæller en beboer som dømt ift. kriterierne for udsatte områder mv.?

Svar

Antallet af dømte opgøres som andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer

Man behøver ikke at have fået en dom til afsoning af straf for at tælle med som dømt. Hvis man undlader at betale en bøde for overtrædelse af en af de tre lovgivninger, vil man blive kaldt i retten og vil så også tælle som dømt, selv om den oprindelige bøde ikke ville tælle i opgørelsen.

Dommen tæller fra det øjeblik, hvor den afsiges og tæller i to års opgørelser. Når lister offentliggøres den 1. december 2021, vil der være målt på beboerne i området pr. 1. januar 2021 og deres eventuelle domme i 2019 og 2020.

Andelen af dømte i de enkelte områder sammenlignes med andelen af dømte i hele landet og må ikke udgøre 3 gange landsgennemsnit.

Hvis et område ikke længere overskrider grænseværdien, kan det derfor både skyldes positiv udvikling i området og negativ udvikling i hele landet.

Hvordan opgøres kriteriet om indtægt?

Spørgsmål

Hvor meget skal en beboer tjene for ikke at tælle negativt ift. kriteriet om indtægt?

Svar

Indtægtskriteriet er fastlagt ud fra gennemsnitsindtægten i den region, hvor det konkrete boligområde ligger. Da gennemsnitsindtægten varierer mellem regionerne, så er indtægtsgrænserne også forskellige.

Indtægtsgrænsen fastlægges hvert år den 1. december, når Bolig- og Planstyrelsen fremlægger nye lister.

Grænseværdier til grund for listerne over udsatte områder (herunder ghetto-områder og hårde ghetto-områder) pr. 1. december 2020 var


Region Hovedstaden
Pr. år: 249.446,84 kr.
Pr. md.: 20.787,24 kr.


Region Midtjylland
Pr. år: 218.958,24 kr.
Pr. md.: 18.246,52 kr.


Region Nordjylland
Pr. år: 208.776,01 kr.
Pr. md.: 17.398,00 kr.


Region Sjælland
Pr. år: 217.494,58 kr.
Pr. md.: 18.124,55 kr.


Region Syddanmark
Pr. år: 211.542,04 kr.
Pr. md.: 17.628,50 kr

Søger du bolig? - Klik her