Genhusning

Hvis ombyning tager lang tid

Spørgsmål

Er der ved nedrivning og ombygning af boliger fastsat nogen tidshorisont for, hvor lang tid der må gå, førend byggeriet skal stå færdigt og beboerne derefter kan blive tilbudt en bolig fter genhusningsreglen i lov om leje af almene boliger stk. 5? Hvad hvis det tager mere end 12 måneder at ombygge, skal beboeren så stadig tilbydes boligen?

 

Læs mere om Ghettoplanen

Svar

Reglen om genhusning for nedrivning og ombygning er ikke ny. Ved nedrivning vil der ske permanent genhusning. Ved ombygning kan genhuses permanetn eller midlertidigt - der kan dog alene blive tale om midlertidig genhusning, hvis der tilvejebringes boliger, som beboerne er berettiget til. Der vil med udviklingsplanerne kunne blive tale om etablering af ældreboliger eller ungdomsboliger, som den berettigede personkreds kan genhuses i. Der vil her gælde de almindelige regler i § 86, stk. 3 om, at hvis der går mere end 12 måneder har beboerne ret til at blive genhuset permanent.

Midlertidig genhusning indtil permanet genhusning er mulig

Spørgsmål

Hvis der ved opsigelse pga. salg eller nedrivning opstår en periode, hvor beboeren efter opsigelsen ikke har en bolig, men har takket ja til et genhusningstilbud, laves der i så fald en midlertidig genhusningsaftale med lejeren?

Svar

Det er en forudsætning og et krav fra lovgivers side, at beboerne først flytter fra sit lejemål på det tidspunkt, hvor genhusningsboligen er indflytningsklar. Udviklingsplanerne/helhedsplaner skal tage højde for dette. Derfor bør derfor ikke opstå et behov for en midlertidig genhusning indtil den permanente genhusningsbolig er ledig. Hvis situationen opstår, vil boligorganisationen formentligt kunne tilbyde midlertidig genhusning, men det fremgår ikke klart af lovgivningen og er således ikke afklaret.

Ophør af retten til genhusning

Spørgsmål

Må boligorganisationen genhuse beboere i egen afdeling ved nedrivning på trods af, at beboerne er på overførselsindkomst.

Svar

Ja. Man kan kun afvise beboere, som ikke allerede har en bolig i afdelingen. Genhusningsreglerne kommer forud for udlejningsreglerne, hvorfor beboerne har ret til genhusning, selvom de opfylder kriterierne for afvisning af nye beboere. Det fremgår af almenboligloven § 51 c, stk. 1., at der kun kan afvises boligsøgende fra ventelisten, som opfylder kriterier om visse overførslesindskomster og ikke allerede har en bolig i afdelingen.

Forskel i husleje efter genhusning

Spørgsmål

Især genhusning skaber problemer, når der 1) ikke findes boliger, 2) boligerne er for dyre. Hvem betaler differencen i huslejen? Ny bolig kontra gammel husleje?

Svar

Det er beboerne, som betaler huslejedifferencen. Genhusningsforpligtelsen omfatter ikke, at beboerne skal genhuses i en bolig med tilsvarende husleje, men derimod passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr, jf. lov om leje af almene boliger § 86, stk. 2. Kommunen og boligorgnisationen bør dog overveje, hvordan man sikrer, at beboerne ikke oplever en markant huslejeforhøjelse.

Genhusning i boligområdet

Spørgsmål

Hvad betyder det, at boligorganisationen skal genhuse i boligområdet ifm. salg?

Svar

Genhusning i forbindelse med salg kan kun ske i boligområdet og ikke i kommunen, jf. lov om leje af almene boliger § 86, stk. 1. Selvom boligorganisationen gerne ville tilbyde genhusning i kommunen, er der ikke hjemmel til det. Det er en forudsætning og et krav, at udviklingsplan/helhedsplan tager højde for, at genhusningen kan finde sted.

For at fremme en frivillig fraflytning fra området og dermed reducere genhusningsbehovet er der i udlejningsbekendtgørelsen § 2, stk. 2 givet mulighed for, at boligorganisationen kan opskrive lejere under 65 år på oprykningsventelisten og betale gebyret herfor.

Desuden er der mulighed for flyttehjælp fra kommunen for at stimulere en frivillig fraflytning efter lov om almene boliger § 63 c.

Søger du bolig? - Klik her