Praktikpladser, lærlinge og elever

Find hjælp og vejledning til at få flere uddannelses- og praktikpladser på jeres byggesag.

Billede af Praktikplads_Odense.gif

Flere uddannelses- og praktikpladser på byggesagerne

Med Grøn Boligaftale 2020 er der sat et nyt ambitiøst mål om 14 pct. uddannelses- og praktikpladser på byggesager, der modtager støtte fra Landsbyggefonden.

 

I forbindelse med alle større bygge- og renoveringssager skal der derfor arbejdes på at etablere praktikpladser og andre former for job- og uddannelsestiltag, f.eks. for afdelingens egne beboere. Det kræver engagement og et tæt samarbejde mellem bygherrens projektleder på byggesagen, de boligsociale medarbejdere, entreprenøren, erhvervsskolen og jobcentret.

 

I skaber de bedste resultater, hvis I får tænkt uddannelses- og beskæftigelsespotentialet ind fra starten. Herunder kan du læse mere om, hvordan I kommer i gang.

Byggesagens potentiale

Hvor mange elever kan byggesagen rumme? Og er der et potentiale for at løfte lokale beboere ind i beskæftigelse eller uddannelse?

Det er nogle af de spørgsmål, som I skal stille jer selv, inden I beslutter jer for, hvordan I vil gribe opgaven an.

  • Hvor mange elever byggesagen kan rumme, er en byggeteknisk vurdering, som handler om at kigge på byggesagens indhold og de forskellige faser i byggeriet.
    Se værktøjer og vejledning hos Bygherreforeningen
  • Det lokale potentiale handler om at se på beskæftigelsessituationen i bolig- og lokalområdet og vurdere, om der er et behov for, at byggesagen gøres til et springbræt for uddannelse og job for nogle af afdelingens beboere. Hvis der er boligsociale indsatser i eller i nærheden af byggesagen, kan det være et godt sted at starte.

 

Dette kan give jer et godt grundlag for at vurdere, om I skal arbejde med partnerskaber eller anvende sociale klausuler.

Partnerskaber eller sociale klausuler – hvad er den rigtige løsning for jer/lokalt?

Der er to forskellige metoder hvormed man kan sætte fokus på uddannelses- og praktikpladser på byggesagen.

  • Frivillige partnerskaber, som er et formaliseret samarbejde mellem boligorganisation og entreprenører og fx erhvervsskoler, jobcentre mv. om praktik- og lærepladser og andre beskæftigelsesrettede tiltag.
  • Sociale klausuler (uddannelsesklausuler) som er et kontraktvilkår, som er indskrevet i kontraktforholdet mellem bygherre/boligorganisation og entreprenør/leverandør, om hvor mange praktik- og lærepladser entreprenøren skal stille med på den konkrete sag​.

Frivillige partnerskaber eller sociale klausuler - hvad er fordelene?

Frivillige partnerskaber eller sociale klausuler - hvad er fordelene?

Fordele ved partnerskaber

  • De er fleksible og giver mulighed for at skabe lokale uddannelsespladser. I boligområder, hvor der er behov for at fremme uddannelse og beskæftigelse for lokale unge vil det ofte være en fordel.
  • I perioder, hvor arbejderne på byggepladsen ikke giver grundlag for mange uddannelsespladser, f.eks. ved nedrivning, kan parterne aftale andre former for beskæftigelsesfremmende indsatser, f.eks. fritidsjobs eller virksomhedspraktik.
  • Det kan skabe direkte værdi i form af færre udgifter pga. hærværk i de boligområder, som renoveres.
  • Det kan styrke samarbejdet mellem boligorganisation, entreprenør og beboere.
    Case: Al2bolig

Fordele ved sociale Klausuler

  • Sociale klausuler kræver ikke en aftale med entreprenøren, men er et krav om praktikpladser, som bygherren stiller og entreprenøren forpligter sig til.
  • Især i nybyggerisager, kan der være anledning til at overveje, om sociale klausuler er en mere effektiv fremgangsmåde.

Frivillige partnerskaber i udbud

Frivillige partnerskaber i udbud

Udbudsteksten er formuleret således, at der er tale om en frivillig aftale, dog med det krav, at entreprenøren deltager i et møde om praktikpladsindsatsen, når kontrakten er indgået.

Teksten skrives ind i henholdsvis Udbudsbekendtgørelsen, Byggesagsskrivelsen og den endelige kontrakt.


Frivilligt partnerskab om praktikpladser

BL – Danmarks Almene Boliger og Dansk Byggeri har indgået en partnerskabsaftale om etableringen af praktikpladser og andre uddannelses- og beskæftigelsesfremmende tiltag for beboere i boligorganisationens afdelinger i forbindelse med bygge- og renoveringsarbejder i almene boligområder.
Se aftale. [Aftale mellem BL og Dansk Byggeri som bilag]

XX ser gerne, at der etableres et partnerskab med den vindende entreprenør.

Entreprenøren er derfor senest XX uger efter kontraktindgåelse forpligtet til at deltage i et indledende møde med bygherren om muligheden for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen.

Ved indgåelse af aftale med bygherren om etablering af praktikpladser og midlertidige jobfunktioner fastsættes et fælles mål for indsatsen, herunder indsatsens organisering, opfølgning og evaluering.

Muligheden for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen herom indgår ikke som led i udvælgelses- eller tildelingskriterierne under udbuddet, og vil derfor ikke indgå i bygherrens/ordregivers vurdering af entreprenørens tilbud.

Roller og ansvar i partnerskaber

Roller og ansvar i partnerskaber

I skal påtage jer ansvaret for at bringe de relevante aktører sammen og for igennem hele byggesagen at fastholde et fokus på indsatsen, følge op og evaluere.

 

En af jeres vigtigste opgaver er, at motivere rådgiver og entreprenører. De skal overbevises om, at der er fordele ved at indgå i partnerskabet. Det er entreprenørerne, der i sidste ende skal åbne deres virksomheder og løfte den økonomiske byrde ved at ansætte en praktikant eller have en ledig i job med løntilskud eller lignende. Processen skal være nem og uden administrative forhindringer for dem. Det skal I hjælpe dem med.

 

Det er dog ikke jer, der skal løfte opgaven alene. Det skal de institutioner, der i forvejen har et ansvar for at finde praktikpladser og sikre beskæftigelse; nemlig erhvervsskolerne, jobcentret og entreprenørerne og eventuelle andre lokale aktører.

Reglerne for anvendelsen af sociale klausuler

Reglerne for anvendelsen af sociale klausuler

Efter almenboliglovens § 107a, der blev indsat ved lov 224 af 3. marts 2015 kan almene boligorganisationer i forbindelse med udbud af bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser vælge at anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.  

 

En social klausul om uddannelses- og praktikaftaler er et kontraktvilkår, som den ordregivende myndighed kan stille i forbindelse med udbud af bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter.

 

Den sociale klausul fastlægger, at leverandøren skal benytte elever i opgaveløsningen. Ved elever forstås en arbejdstager, som leverandøren eller dennes underleverandør indgår/ har indgået en uddannelsesaftale om et uddannelsesforløb med.

 

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning ”Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud”, 2018 – hvortil der henvises for en mere detaljeret gennemgang.

Betingelserne for at anvende en social klausul

Betingelserne for at anvende en social klausul

Boligorganisationen kan lovligt stille krav (kontraktvilkår) om, at leverandøren ansætter en eller flere elever til udførelse af opgaven. Kontraktvilkåret er ikke et af de elementer, som tilbudsgiverne kan konkurrere om. Det vil sige, at vilkåret gælder uanset hvilken leverandør, der vinder opgaven. Hvis en tilbudsgiver ikke accepterer vilkåret, fx ved at tage forbehold, er tilbuddet ikke i overensstemmelse med udbudsbetingelserne og er dermed ukonditionsmæssigt. Ordregiver er i givet fald som udgangspunkt forpligtet til at afvise ansøgningen/tilbuddet.

 

Der er en forudsætning, at vilkåret:

  1. overholder EU-regler og grundlæggende principper
  2. er knyttet til kontraktens udførelse
  3. er offentliggjort i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne

 

Essensen af betingelserne er, at ordregiver alene må stille krav om ansættelse af elever til brug for leverandørens udførelse af den konkrete opgave, og kravet skal være rimeligt (proportionalt) i forhold til opgaven. Samtidig skal ordregiver acceptere, at leverandøren kan ansætte elever fra et andet EU/EØS-land, som er omfattet af en ordning med et uddannelsesmæssigt formål.

 

Nedenfor er de tre betingelser nærmere beskrevet.

 

1. Vilkåret skal overholde EU-regler og grundlæggende principper

Det er en betingelse, at klausulen overholder EU-rettens principper om proportionalitet, ikke-diskrimination og ligebehandling
(TEUF - Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde).

 

Med andre ord skal kravet til leverandøren være rimeligt i forhold til den udbudte opgave. Forpligtelsen til at ansætte elever skal dermed vurderes i forhold til den opgave, som ordregiver udbyder. I vurderingen skal ordregiver inddrage følgende forhold:

  • Er kravet om elever relevant i forhold til de arbejdsopgaver kontrakten indeholder?
  • En klausul om ansættelse af elever må ikke forpligte leverandøren i længere tid, end den udbudte kontrakts løbetid. Løber kontrakten eksempelvis 10 måneder, må ordregiver ikke stille krav om ansættelse af en elev i to år. 
  • Hvis den udbudte opgave vurderes egnet til en klausul om ansættelse af elever, skal antallet af elever der kræves beskæftiget under kontraktens udførelse være proportional med opgavens art og størrelse.  Kontraktværdien og den samlede lønsum kan være gode indikatorer for, hvor mange medarbejdere, der kræves for at løse opgaven.
  • Som en tommelfingerregel kan tages udgangspunkt i, at det normalt vil være muligt at beskæftige 10 pct. elever af det samlede timetal for faglærte på opgaven. Rådgiver og den lokale erhvervsskole kan hjælpe med at fastsætte det konkrete krav. 
  • Vilkåret må ikke diskriminere leverandører eller arbejdstagere fra andre medlemslande. Det vil derfor også være ulovligt at stille krav om ansættelse af elever fra en bestemt erhvervsskole eller geografisk område. Leverandøren skal frit kunne ansætte elever fra ethvert EU/EØS-land, som er omfattet af en uddannelsesordning svarende til den ordning, som søges fremmet med klausulen.
  • Kravet skal formuleres uafhængigt af danske ordninger. Konkret betyder det, at den pågældende uddannelsesordning skal beskrives på en sådan måde, at det kan læses og forstås selvstændigt uden kendskab til den pågældende danske uddannelsesordning. Samtidig skal ordregiver udtrykkeligt anføre, at leverandører fra andre EU/EØS-lande kan opfylde klausulen ved at anvende elever fra. En klausul må ikke fastsætte, at små virksomheder vil kunne nøjes med at ansætte færre elever end en stor virksomhed.

 

2. Den sociale klausul skal være knyttet til kontraktens udførelse.

En social klausul er ikke knyttet til udførelsen af kontrakten, hvis den fx fastsætter:

  • At en bestemt andel af leverandørens ansatte totalt set skal være elever.
  • At leverandøren allerede skal have oprettet et antal/en andel praktikpladser i virksomheden for at komme i betragtning.
  • At leverandøren skal oprette et antal/en andel praktikpladser i forbindelse med udførelse af andre opgaver i virksomheden.

 

3. Vilkåret skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne

Det følger af udbudsdirektivet, at en social klausul skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne.  Om formulering af vilkår med eksempler se kapitel 4 i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning.

 

Relevante lokale samarbejdspartnere

Relevante lokale samarbejdspartnere

Erhvervsskole                       
Erhvervsskolen er en afgørende samarbejdspartner, når det handler om at skabe praktikpladser på byggesagen.

 

Et praktikforløb er den praktiske del af en erhvervsuddannelse til fx murer, tømrer, anlægsgartner eller elektriker. En praktikant er derfor, det man tidligere kaldte en lærling. En erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg tager typisk 3-4 år, men der er mange muligheder for at sammensætte et praktikforløb af kortere eller længere varighed.

 

På alle erhvervsskoler er der ansat opsøgende konsulenter, der skal hjælpe eleverne med at finde praktikpladser, hjælpe med papirarbejdet i forbindelse med en praktikaftale og godkende praktikvirksomheder.

 

Kort over tekniske skoler i Danmark

 

Jobcenter            
Jobcentret er en afgørende samarbejdspartner, hvis I ønsker at skabe muligheder for beboere i afdelingen, der mangler tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med byggesagen.

 

Hvis I lægger vægt på, at der skabes muligheder for de beboere i afdelingen eller kommunen, der mangler tilknytning til arbejdsmarkedet og har brug for jobtræning, skal I kontakte det lokale jobcenter.

 

Her kan det være en mulighed at indgå aftaler om, at byggevirksomheden i samarbejde med kommunen sikrer f.eks. virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller andre former for aktivering. I udsatte boligområder er det også en mulighed at indgå aftaler om ferie- og fritidsjobs til de unge i boligområdet især i forbindelse med større renoveringer og helhedsplaner.

 

Find det lokale jobcenter

 

Øvrige samarbejdspartnere
Der kan være nogle lokale aktører som er afgørende for en succes i netop jeres indsats. Eksempelvis:

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det lokale UU-Center har til opgave at vejlede unge under 25 år om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv.

 

Lokale projekter med godt kendskab til afdelingens beboere såsom fritidsjobindsats, fædregrupper, pigeklubber osv.

Optælling af praktikpladser

Optælling af praktikpladser

BL foretager årligt en optælling af, hvor mange praktikanter mv. der er på nybyggeri- og renoveringssagerne i den almene sektor.

Optællingen fra 2019/2020, foretaget i forbindelse med Vores Bidrag kortlægningen viser, at i gennemsnit er 12,7 pct. af de beskæftigede på nybyggeri og renoveringssagerne praktikanter.

Det er et fint stykke over den målsætning på 12 pct., der blev fastsat med Boligaftalen i 2014. Ifølge Dansk Byggeri vil man normalt forvente, at en byggevirksomhed har 5 - 10 pct. praktikanter på en byggesag. 

I Grøn Boligaftale 2020 er målsætningen hævet til et gennemsnit på 14 pct. praktikpladser på de almene byggesager. Det betyder, at uddannelses- og beskæftigelsespotentialet i de almene byggesager igen er kommet i fokus.

Praktikanter på almene byggesager

2013: 12,0 pct. 
2014: 11,6 pct. 
2015: 11,2 pct. 
2016: 13,9 pct.
2017 14,4 pct
2018 13,3 pct.
2019/2020 12,7 pct.

 

Få en elev eller lærling i virksomheden

Alle virksomheder i Danmark har et medansvar for at der stilles uddannelsespladser til rådighed for elever/lærlinge på landets erhvervsskoler.

 

Når I uddanner elever er den enkelte boligorganisation med til at fremtidssikre den almene sektors rekrutteringsgrundlag.

 

Mulighederne er mange – kontorelever, ejendomsserviceteknikerelever, it-elever, gartner-, maler- og tømrerlærlinge mv. Ligeledes er de mulige uddannelsesaftaler, som kan skræddersys, så de lige præcis passer til jeres organisation.

 

Herunder kan I læse mere om de mest almindelige elever i almene boligorganisationer – kontorelever og ejendomsserviceteknikerelever – og I kan finde vejledning og inspiration til at komme i gang.

 

Hvis I har interesse for elever fra andre fagområder, eksempelvis indenfor IT eller håndværksfagene, kan I med fordel kontakte en af de mange erhvervsskoler, som står parat til at hjælpe jer.

HK-elever i boligorganisationen

På landsplan er der i 2016 omkring 65 HK-elever i de almene boligorganisationer. Der er, samtidig beskæftiget ca. 2.800 HK-medarbejdere, hvoraf flere er på vej på efterløn eller pension. På den baggrund kan det være en overvejelse værd, at vi begynder at investere i at uddanne de medarbejdere, som skal løfte opgaverne i fremtiden. 

 

Der er derfor mange gode grunde til at uddanne kontorelever: 

 

  • Driften af de almene boliger er afhængig af kompetente HK’er – også i fremtiden.
  • Kontorelever er muligheden for at uddanne jeres eget administrative personale.
  • Unge mennesker giver ny energi og inspiration til arbejdspladsen.
  • Elever kan bidrage til udvikling af medarbejderstaben.
  • Som boligorganisation udgør I et alsidigt læringsrum.
  • Elevpladser bidrager til løsningen af en samfundsøkonomisk udfordring - ved at tage del i praktikpladsansvaret kan I styrke jeres image.

Administration, økonomi og eventkoordinator

Administration, økonomi og eventkoordinator

Her kan I få overblik over de relevante HK-elevuddannelser.

Via de forskellige links kan I få yderligere information om uddannelserne, downloade godkendelsesskemaer, vejledende uddannelsesplaner samt finde kontaktoplysninger til den nærmeste handelsskole.

Handelsskolen kan hjælpe jer i gang med uddannelsesrollen. 

 

Administration:
Specialet ”Administration” retter sig bredt mod det administrative og merkantile arbejdsområder. Den uddannede kan udføre arbejdsfunktioner inden for formidling, service, sagsbehandling mv. og lærer at vurdere informationer og instrukser og dermed udføre sine opgaver rationelt og effektivt.

Læs mere om administrationsuddannelsen

Godkendelsesskema og vejledende praktikplaner for administrationsuddannelsen 

 

Økonomi:
Specialet ”Økonomi” er rettet mod uddannelse i økonomiafdelinger, hvad enten afdelingen beskæftiger sig med bogholderi/regnskab, controller-funktioner eller en kombination heraf.  Den uddannede har lært at varetage sine opgaver ud fra en forståelse af økonomifunktionen som et serviceorgan såvel internt som eksternt.  

Læs mere om Økonomiuddannelsen

Godkendelsesskema og vejledende praktikplaner for Økonomiuddannelsen 

 

Eventkoordinator:
Målet med uddannelsen til eventkoordinator er, at den uddannede kan deltage i kreativ ideudvikling og planlægning samt gennemførelse af oplevelser/events. Uddannelsen udbydes kun i Københavnsområdet samt i Kolding (CPH WEST, EUC Nord, IBC International Business College) 

Læs mere om Eventuddannelsen

Godkendelsesskema og vejledende praktikplaner for Eventuddannelsen 

Sådan ansætter man en HK-elev

Sådan ansætter man en HK-elev

Her finder I en række redskaber, som kan forenkle ansættelsen af en HK-elev.

Tringuide: processen til en HK-elev
I tringuiden kan I få vejledning om de skridt, I skal igennem, når I overvejer at få en HK-elev og når I har besluttet jer.

Download: 
Tringuide

Information om løn- og ansættelsesvilkår for HK-elever findes i 
BL-HK Overenskomst 2014 - 2017.

Rekruttering: Tjekliste til elevopslag (rekruttering)
Tjeklisten kan hjælpe til at få alle relevante informationer med i stillingsopslaget.

Download: 
Tjekliste 

Det siger eleverne

Det siger eleverne

For at få et indblik i, hvordan det er at være HK-elev i en boligorganisation, har BL talt med tre elever, der hver især fortæller om det særlige ved at være elev i den almene sektor.

 

Rotation giver bredt kendskab til organisationens funktioner
”Ved at være elev kommer du rundt, og du snakker med alle, det er det, der er superfedt.” Maria Ayoub, kontorelev i ALBOA, fortæller, hvordan hun som elev roterer mellem forskellige afdelinger, og hun på den måde har fået et godt kendskab til, hvordan organisationen er skruet sammen.” Det gjorde, at jeg kunne danne et bedre indtryk af, hvad det handler om. Og rent praktisk betød det f.eks. at når, jeg fik noget i posten, så vidste jeg lige præcis, hvem jeg skulle give det til.”

Samtidig har det givet Maria mulighed for at finde ud af, hvad hun gerne vil arbejde med på langt sigt, og på det punkt er hun ikke i tvivl, det er kontakten til lejerne, der motiverer hende.

 

Et nyt blik på tingene
Louise Ellehave er elev i Rødovre Boligselskab, hendes to kolleger i administrationsafdelingen har begge været der over 20 år:

”De har begge været der rigtig mange år, så de er jo vant til at gøre tingene på deres måde, der er det meget sjovt, at kunne spørge: ”Kan man gøre det anderledes?”

Og netop dette spørgsmål sætter kollegerne stor pris på, da organisationen står overfor en større digitaliseringsproces, hvor der tænkes i, hvordan man kan optimere arbejdsgange, og her har det været en fordel, at Louise har kunnet kaste et nyt blik over arbejdsgangene.

 

Uddannelsen er en kombination af teori og praksis
”Det føles som det rigtige at kombinere arbejde og skole i en uddannelse. Jeg vil gerne indrømme, at jeg var en af dem, der syntes, det var hårdt at komme tilbage på skolebænken efter at have arbejdet i mange år. Der tiltaler den her uddannelse mig rigtig meget. Det er den praktiske del, der er fed,” fortæller Joachim Fænøe, der er elev i fsb. Han har tidligere prøvet andre uddannelser, hvor han savnede læring gennem praktisk erfaring, og derfor endte med at arbejde i stedet for. HK-uddannelsen er ifølge Joachim en ideel kombination af teori og praksis.

 

Karrieredrømme om den almene sektor
Maria, Louise og Joachim har alle ambitioner om at arbejde i den almene sektor, når de har færdiggjort deres uddannelse.

Joachim fortæller, at det der motiverer ham mest til at ville arbejde i den almene sektor, er den betydning sektoren har for velfærdssamfundet og for, at Danmark ude i verden opleves som et socialt land, bl.a. under primærvalget i USA – ” Vi har den her sociale bevidsthed, også når det kommer til vores boliger, det er primært derfor, jeg synes, at branchen er spændende.”

Set i dette lys, kan uddannelsen af HK-elever i den almene sektor, betragtes som en investering i de medarbejdere, der skal løfte opgaven i fremtiden.

Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Ejendomsserviceteknikeruddannelsen er en erhvervsfaglig uddannelse, der nærmest er skræddersyet til den almene sektor.

 

Uddannelsen indeholder adskillige fag, der er relevant for det daglige arbejde i boligorganisationen. Og netop ved at opkvalificere gruppen af ejendomsfunktionærer til ejendomsservicetekniker kan den enkelte boligorganisation spare penge på sigt, da behovet for at benytte eksterne håndværkere m.fl. bliver mindre. 

 

Find relevante links herunder omkring hjælp til uddannelsesaftaler og oplysninger, om både ejendomsserviceteknikeruddannelsen og andre erhvervsfaglige uddannelser.

Oprettelse: 30.10.2018 | Sidst opdateret: 13.08.2020

Sideansvarlig: Dorte Hjerrild


Søger du bolig? - Klik her