Praktikpladser, lærlinge og elever

Når den enkelte boligorganisation sørger for praktikpladser eller ansætter elever, er I med til at fremtidssikre den almene sektors rekrutteringsgrundlag.

Billede af Praktikplads_Odense.gif

Få mere ud af din byggesag med praktikpladser

De historisk mange renoveringer af de almene boliger, der gennemføres i disse år, giver en unik anledning til at sammentænke de fysiske og sociale indsatser i et boligområde.

 

Byggesagerne har et stort alment socialt potentiale. I skal blot kunne se mulighederne og have lyst til at indgå innovative partnerskaber med byggesagens entreprenører.

 

BL opfordrer til, at der i forbindelse med alle større bygge- og renoveringssager arbejdes på at etablere praktikpladser og andre former for job- og uddannelsestiltag for afdelingens beboere. Indsatsen løftes i et tæt samarbejde mellem bygherrens projektleder på byggesagen, de boligsociale medarbejdere, entreprenøren, erhvervsskolen og jobcentret.

 

Herunder kan du læse mere om, hvordan man udnytter potentialet i en byggesag. Du finder bl.a. materiale om, hvordan man laver et partnerskab – trin for trin, hvad der skal skrives i et udbud og få et overblik over, hvilke boligorganisationer, der er i gang med en lignende indsats.

Frivillige partnerskaber i udbud

Frivillige partnerskaber i udbud

Udbudsteksten er formuleret således, at der er tale om en frivillig aftale, dog med det krav, at entreprenøren deltager i et møde om praktikpladsindsatsen, når kontrakten er indgået.

Teksten skrives ind i henholdsvis Udbudsbekendtgørelsen, Byggesagsskrivelsen og den endelige kontrakt.


Frivilligt partnerskab om praktikpladser

BL – Danmarks Almene Boliger og Dansk Byggeri har indgået en partnerskabsaftale om etableringen af praktikpladser og andre uddannelses- og beskæftigelsesfremmende tiltag for beboere i boligorganisationens afdelinger i forbindelse med bygge- og renoveringsarbejder i almene boligområder.
Se aftale. [Aftale mellem BL og Dansk Byggeri som bilag]

XX ser gerne, at der etableres et partnerskab med den vindende entreprenør.

Entreprenøren er derfor senest XX uger efter kontraktindgåelse forpligtet til at deltage i et indledende møde med bygherren om muligheden for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen.

Ved indgåelse af aftale med bygherren om etablering af praktikpladser og midlertidige jobfunktioner fastsættes et fælles mål for indsatsen, herunder indsatsens organisering, opfølgning og evaluering.

Muligheden for at etablere praktikpladser og midlertidige jobfunktioner i forbindelse med entreprisen herom indgår ikke som led i udvælgelses- eller tildelingskriterierne under udbuddet, og vil derfor ikke indgå i bygherrens/ordregivers vurdering af entreprenørens tilbud.

Roller og ansvar

Roller og ansvar

I skal påtage jer ansvaret for at bringe de relevante aktører sammen og for igennem hele byggesagen at fastholde et fokus på indsatsen, følge op og evaluere.

 

En af jeres vigtigste opgaver er, at motivere rådgiver og entreprenører. De skal overbevises om, at der er fordele ved at indgå i partnerskabet. Det er entreprenørerne, der i sidste ende skal åbne deres virksomheder og løfte den økonomiske byrde ved at ansætte en praktikant eller have en ledig i job med løntilskud eller lignende. Processen skal være nem og uden administrative forhindringer for dem. Det skal I hjælpe dem med.

 

Det er dog ikke jer, der skal løfte opgaven alene. Det skal de institutioner, der i forvejen har et ansvar for at finde praktikpladser og sikre beskæftigelse; nemlig erhvervsskolerne, jobcentret og entreprenørerne og eventuelle andre lokale aktører.

Frivillige partnerskaber eller sociale klausuler?

Frivillige partnerskaber eller sociale klausuler?

BL har igennem flere år anbefalet landets boligorganisationer at indgå Partnerskaber om Praktikpladser med de udførende på alle større renoveringssager. Partnerskaber er fleksible og giver mulighed for at skabe lokale uddannelsespladser. I perioder, hvor arbejderne på byggepladsen ikke giver grundlag for mange uddannelsespladser, f.eks. ved nedrivning, kan parterne aftale andre former for beskæftigelsesfremmende indsatser, f.eks. fritidsjobs eller virksomhedspraktik. Partnerskaberne har dermed en direkte betydning i de boligområder, som renoveres, og styrker samarbejde mellem boligorganisation, entreprenør og beboere.

 

Partnerskaberne giver rigtig gode resultater – i de sidste to år har optællinger på landsplan vist mellem 11 og 12 pct. elever på renoveringssager med støtte fra Landsbyggefonden.

 

Mulighederne for at arbejde med praktikpladser er nu blevet udvidet til også at omfatte sociale klausuler.

 

Sociale klausuler kræver ikke en aftale med entreprenøren, men er et krav om praktikpladser, som bygherren stiller. Til gengæld har sociale klausuler ikke den samme fleksibilitet, der kan f.eks. ikke stilles krav om, at entreprenøren skal ansætte lokale unge.

 

I boligområder, hvor der er behov for at fremme uddannelse og beskæftigelse for lokale unge vil det ofte være en fordel, at arbejde med partnerskabsmodellen.

 

Især i nybyggerisager, kan der være anledning til at overveje, om sociale klausuler er en mere effektiv fremgangsmåde.

Reglerne for anvendelsen af sociale klausuler

Reglerne for anvendelsen af sociale klausuler

Efter almenboliglovens § 107a, der blev indsat ved lov 224 af 3. marts 2015 kan almene boligorganisationer i forbindelse med udbud af bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser vælge at anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler.  

 

En social klausul om uddannelses- og praktikaftaler er et kontraktvilkår, som den ordregivende myndighed kan stille i forbindelse med udbud af bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter.

 

Den sociale klausul fastlægger, at leverandøren skal benytte elever i opgaveløsningen. Ved elever forstås en arbejdstager, som leverandøren eller dennes underleverandør indgår/ har indgået en uddannelsesaftale om et uddannelsesforløb med.

 

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning ” Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud”, 2013 – hvortil der henvises for en mere detaljeret gennemgang.

Betingelserne for at anvende en social klausul

Betingelserne for at anvende en social klausul

Boligorganisationen kan lovligt stille krav (kontraktvilkår) om, at leverandøren ansætter en eller flere elever til udførelse af opgaven. Kontraktvilkåret er ikke et af de elementer, som tilbudsgiverne kan konkurrere om. Det vil sige, at vilkåret gælder uanset hvilken leverandør, der vinder opgaven. Hvis en tilbudsgiver ikke accepterer vilkåret, fx ved at tage forbehold, er tilbuddet ikke i overensstemmelse med udbudsbetingelserne og er dermed ukonditionsmæssigt. Ordregiver er i givet fald som udgangspunkt forpligtet til at afvise ansøgningen/tilbuddet.

 

Der er en forudsætning, at vilkåret:

  1. overholder EU-regler og grundlæggende principper
  2. er knyttet til kontraktens udførelse
  3. er offentliggjort i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne

 

Essensen af betingelserne er, at ordregiver alene må stille krav om ansættelse af elever til brug for leverandørens udførelse af den konkrete opgave, og kravet skal være rimeligt (proportionalt) i forhold til opgaven. Samtidig skal ordregiver acceptere, at leverandøren kan ansætte elever fra et andet EU/EØS-land, som er omfattet af en ordning med et uddannelsesmæssigt formål.

 

Nedenfor er de tre betingelser nærmere beskrevet.

 

1. Vilkåret skal overholde EU-regler og grundlæggende principper

Det er en betingelse, at klausulen overholder EU-rettens principper om proportionalitet, ikke-diskrimination og ligebehandling
(TEUF - Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde ).

 

Med andre ord skal kravet til leverandøren være rimeligt i forhold til den udbudte opgave. Forpligtelsen til at ansætte elever skal dermed vurderes i forhold til den opgave, som ordregiver udbyder. I vurderingen skal ordregiver inddrage følgende forhold:

  • Er kravet om elever relevant i forhold til de arbejdsopgaver kontrakten indeholder?
  • En klausul om ansættelse af elever må ikke forpligte leverandøren i længere tid, end den udbudte kontrakts løbetid. Løber kontrakten eksempelvis 10 måneder, må ordregiver ikke stille krav om ansættelse af en elev i to år. 
  • Hvis den udbudte opgave vurderes egnet til en klausul om ansættelse af elever, skal antallet af elever der kræves beskæftiget under kontraktens udførelse være proportional med opgavens art og størrelse.  Kontraktværdien og den samlede lønsum kan være gode indikatorer for, hvor mange medarbejdere, der kræves for at løse opgaven.
  • Som en tommelfingerregel kan tages udgangspunkt i, at det normalt vil være muligt at beskæftige 10 pct. elever af det samlede timetal for faglærte på opgaven. Rådgiver og den lokale erhvervsskole kan hjælpe med at fastsætte det konkrete krav. 
  • Vilkåret må ikke diskriminere leverandører eller arbejdstagere fra andre medlemslande. Det vil derfor også være ulovligt at stille krav om ansættelse af elever fra en bestemt erhvervsskole eller geografisk område. Leverandøren skal frit kunne ansætte elever fra ethvert EU/EØS-land, som er omfattet af en uddannelsesordning svarende til den ordning, som søges fremmet med klausulen.
  • Kravet skal formuleres uafhængigt af danske ordninger. Konkret betyder det, at den pågældende uddannelsesordning skal beskrives på en sådan måde, at det kan læses og forstås selvstændigt uden kendskab til den pågældende danske uddannelsesordning. Samtidig skal ordregiver udtrykkeligt anføre, at leverandører fra andre EU/EØS-lande kan opfylde klausulen ved at anvende elever fra. En klausul må ikke fastsætte, at små virksomheder vil kunne nøjes med at ansætte færre elever end en stor virksomhed.

 

2. Den sociale klausul skal være knyttet til kontraktens udførelse.

En social klausul er ikke knyttet til udførelsen af kontrakten, hvis den fx fastsætter:

  • At en bestemt andel af leverandørens ansatte totalt set skal være elever.
  • At leverandøren allerede skal have oprettet et antal/en andel praktikpladser i virksomheden for at komme i betragtning.
  • At leverandøren skal oprette et antal/en andel praktikpladser i forbindelse med udførelse af andre opgaver i virksomheden.

 

3. Vilkåret skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne

Det følger af udbudsdirektivet, at en social klausul skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne.  Om formulering af vilkår med eksempler se kapitel 4 i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning.

 

Relevante lokale samarbejdspartnere

Relevante lokale samarbejdspartnere

Erhvervsskole                       
Erhvervsskolen er en afgørende samarbejdspartner, når det handler om at skabe praktikpladser på byggesagen.

 

Et praktikforløb er den praktiske del af en erhvervsuddannelse til fx murer, tømrer, anlægsgartner eller elektriker. En praktikant er derfor, det man tidligere kaldte en lærling. En erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg tager typisk 3-4 år, men der er mange muligheder for at sammensætte et praktikforløb af kortere eller længere varighed.

 

På alle erhvervsskoler er der ansat opsøgende konsulenter, der skal hjælpe eleverne med at finde praktikpladser, hjælpe med papirarbejdet i forbindelse med en praktikaftale og godkende praktikvirksomheder.

 

Kort over tekniske skoler i Danmark

 

Den Regionale Praktikpladsenhed

BL har i januar 2014 indgået et samarbejde med Den Regionale Praktikpladsenhed.

 

Praktikpladsenheden fungerer som én fælles indgang på praktikpladsområdet, så det bliver så let som muligt at ansætte og fastholde praktikanter.

 

Den regionale praktikpladsenhed arbejder tæt sammen med erhvervsskoler, jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) om at skaffe praktikpladser.

 

Kontakt Den Regionale Praktikpladsenhed 

 

Jobcenter            
Jobcentret er en afgørende samarbejdspartner, hvis I ønsker at skabe muligheder for beboere i afdelingen, der mangler tilknytning til arbejdsmarkedet i forbindelse med byggesagen.

 

Hvis I lægger vægt på, at der skabes muligheder for de beboere i afdelingen eller kommunen, der mangler tilknytning til arbejdsmarkedet og har brug for jobtræning, skal I kontakte det lokale jobcenter.

 

Her kan det være en mulighed at indgå aftaler om, at byggevirksomheden i samarbejde med kommunen sikrer f.eks. virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller andre former for aktivering. I udsatte boligområder er det også en mulighed at indgå aftaler om ferie- og fritidsjobs til de unge i boligområdet især i forbindelse med større renoveringer og helhedsplaner.

 

Find det lokale jobcenter

 

Øvrige samarbejdspartnere
Der kan være nogle lokale aktører som er afgørende for en succes i netop jeres indsats. Eksempelvis:

 

Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det lokale UU-Center har til opgave at vejlede unge under 25 år om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv.

 

Lokale projekter med godt kendskab til afdelingens beboere såsom fritidsjobindsats, fædregrupper, pigeklubber osv.

Københavnermodellen - vi arbejder for flere praktikpladser til unge

Københavnermodellen - vi arbejder for flere praktikpladser til unge

Der er et stort potentiale i etableringen af praktikpladser mv. på bygge- og renoveringsprojekter i den almene sektor. Men det er også en ny og til tider vanskelig opgave. Derfor har Boligforeningen AAB, Københavns Kommune og BL igennem det seneste år afprøvet i praksis, hvordan de tre organisationer i et tæt samarbejde kan skabe resultater.

 

På den baggrund har vi udviklet ’Københavnermodellen’.  Den konkrete model, som bygger på en særlig praktikpladsindsats fra Københavns Kommunes Ungecenter, er målrettet udvalgte københavnske boligorganisationer med aktuelle bygge- og renoveringssager. Materialet kan frit benyttes som inspiration af andre boligorganisationer. Modellen beskrives i en drejebog og en række bilag med skabeloner for mødeindkaldelser, aftaler med entreprenører osv.

 

Palle Adamsen, formand for BL: Vi oplever, at der er et meget stort potentiale for at skabe praktikpladser til unge på bygge- og renoveringssagerne i den almene boligsektor. Med Københavnermodellen sikrer vi, at potentialet også munder ud i resultater - til glæde for de unge, for de almene beboere, for Københavns Kommune og for virksomhederne.


Drejebog til Københavnermodellen

Drejebog til Københavnermodellen

Download:
Drejebog
Samlede bilag


Denne drejebog henvender sig til boligorganisationernes projektledere, der som bygherrer forestår gennemførelse af bygge- og renoveringssager i Københavns Kommune.

Drejebogen gennemgår trin for trin, hvordan Københavnermodellen gennemføres – og der er vedlagt bilag for inspiration. Først et samlet overblik over Københavns Kommunes opgaver, en tidsplan og liste over kontaktpersoner – herefter gennemgår drejebogen modellen trin for trin, vedlagt bilag til inspiration.
Se bilag 0a: Københavns Kommunes opgaver
Se bilag 0b: Tidsplan til projektleder
Se bilag 0c: Hvor kan du hente hjælp – en liste over kontaktpersoner

UDBUD OG KONTRAHERING
1. Skriv tekst i entreprenørudbud
Indsæt en tekst om praktikpladsindsatsen i jeres udbudsmateriale. Så er total/hovedentreprenøren forberedt
på, at I forventer et samarbejde om indsatsen, når kontrakten er indgået.
Se bilag 1: Tekst til entreprenørudbud
Se bilag 1a: Aftale mellem BL og Dansk Byggeri

2. Indkald og afhold første møde med entreprenør
Når kontrakten er underskrevet, holder I et møde med total/hovedentreprenøren, hvor I bliver enige om,
hvordan samarbejdet om flere praktikpladser til unge gennemføres. Tidspunktet for mødet har I fastsat i udbudsmaterialet.

Total/hovedentreprenøren skal forberedes på at engagere de underentreprenører, der hyres til projektet, til at deltage i indsatsen.
Se bilag 2: Skabelon til mødeindkaldelse og dagsorden

3. Referat fra møde med entreprenør
Skriv og udsend mødereferat til entreprenør.

4. Udarbejd aftale med entreprenør
Udarbejd et forslag til en aftale. Forelæg og gennemgå aftalen med entreprenøren på det første møde. Når I er enige om indholdet, underskrives aftalen af begge parter. Entreprenøren udleverer aftalen til alle underentreprenører på byggepladsen – evt. i forbindelse med et byggemøde.
Se bilag 3: Inspiration til aftale med entreprenør

5. Send tekst til underentreprenørudbud
Hvis total/ hovedentreprenøren udbyder arbejder til underentreprenører, inden han afgiver tilbud, skal projektleder have teksten med i udbudsmaterialets byggesagsbeskrivelse for at sikre, at entreprenøren indarbejder teksten i sit udbudsmateriale til underentreprenørerne.
Se bilag 4: Tekst til underentreprenørudbud

UDFØRELSE
6. Indhent information til Ungecentret
Inden mødet med underentreprenørerne udarbejder hovedentreprenør en oversigt over underentreprenører med angivelse af virksomhedens navn, cvr.nr., kontaktperson og entreprise. Oversigten sendes fire uger før mødet til Ungecentret. Dette giver Ungecentret mulighed for at forberede mødet, herunder om entreprisen forudsætter faglært arbejdskraft, om virksomheden er godkendt til praktikophold, om der er ansat lærlinge og om udløb af evt. uddannelsesaftaler. Jobcentret afklarer desuden inden mødet, om de har kontakt til unge, der mangler praktikplads
til den type erhvervsuddannelse, underentreprenørerne beskæftiger.

7. Indkald og afhold møde med underentreprenører
Bygherre og total/hovedentreprenør inviterer i fællesskab underentreprenørerne til et møde. Målet med mødet er, at alle underentreprenører informeres grundigt om praktikpladsindsatsen og siger ja til at være med. 

Projektlederen er mødeleder. Til mødet deltager foruden underentreprenørerne og boligorganisationens projektleder også byggelederen, boligorganisationens byggechef samt Ungecentret. Mødet kan med fordel afholdes skurbyen i forlængelse af et byggemøde. Server gerne frokost eller anden forplejning. 

Kig på entreprenørens hovedtidsplan og vurder, hvornår der er tilpas mange underentreprenører i gang på sagen til, at det giver mening at gennemføre mødet. Mødet kan gentages senere i byggefasen, hvis der kommer mange nye underentreprenører til.
Se bilag 5: Skabelon til mødeindkaldelse og dagsorden
Se bilag 6: Informationsblad fra Ungecentret

8. Følg op og hold fokus
Senest tre uger efter mødet vil alle underentreprenører blive kontaktet af en medarbejder i Ungecentret. Ungecentret vil herefter løbende følge op på entreprenørerne. Kommunen sørger for at levere en løbende status for indsatsen til projektlederen.

Projektlederen følger op og fastholder fokus på sam¬arbejdet og indsatsen over for entreprenørerne i hele byggefasen. Sørg for, at total/hovedentreprenøren gør praktikpladsindsatsen til en fast del af dagsordenen på byggemøderne og at der på alle byggemøder gøres status på indsatsen.

9. Synliggør indsatsen
Gør opmærksom på praktikpladsindsatsen i hele udførelsesfasen. Det er vigtigt at fastholde fokus og opbakning både i jeres egen organisation, blandt entreprenørerne og hos beboerne i afdelingen. Tænk gerne presseomtale og synliggørelse på boligorganisationens hjemmeside ind i hele processen. En måde at skabe positiv opmærksomhed er ved at synliggøre projektet på byggepladsskiltet og løbende angive antallet af lærlinge på byggesagen på skiltet.
Se bilag 7: Eksempel på byggepladsskilt

10. Fortæl om jeres successer
Når I har afsat ressourcer til at etablere et samarbejde om at skabe praktikpladser, skal I også sørge for, at fortælle om jeres succeser. Hold fokus på indsatsen, evaluer og hav overblik over resultaterne. Så har I en
god historie at fortælle. Det kan være i boligorganisationens egne medier, i pressen, på konferencer osv.

Byg dem op

Byg dem op

– byfornyelse med lokal jobskabelse i udsatte boligområder

Massive investeringer i udsatte boligområder løfter kvartererne fysisk, men de indeholder også potentialer for bedre fællesskaber, lavere konfliktniveau og beskæftigelse.

Byg dem op – byfornyelse med lokal jobskabelse i udsatte boligområder, som er udarbejdet af det tidligere udlændinge-, integrations og boligministerium, giver opskriften på, hvordan byfornyelsens aktører på tværs af sektorer kan udnytte byfornyelses- og renoveringsprocesser til at skabe reelle sociale løft i udsatte boligområder.

Praktikpladser til flere

Praktikpladser til flere

Anbefalinger til bygherrer ud fra best practices

I publikationen Praktikpladser til flere - anbefalinger til bygherrer ud fra best practices optegner Region Hovedstaden de tre fungerende metoder til at skabe flere praktikpladser indenfor bygge- og anlægsbranchen:

  • Partnerskaber
  • Sociale klausuler
  • Frivillige aftaler

Publikationen bringer bl.a lys over fordele og ulemper ved de tre metoder og man kan finde relevante informationer og vejledninger under hvert tema.

Optælling af praktikpladser

Optælling af praktikpladser

BL foretager årligt en optælling af, hvor mange praktikanter mv. der er på nybyggeri og renoveringssagerne i den almene sektor.

Optællingen fra efteråret 2016 viser, at i gennemsnit er 13,9 pct. af de beskæftigede på nybyggeri og renoveringssagerne praktikanter. Det er et rigtig positivt resultat, da man ifølge Dansk Byggeri normalt vil forvente, at en byggevirksomhed har 5-10 pct. praktikanter på en byggesag. 

 

Praktikanter på almene byggesager

2013: 12,0 pct. *
2014: 11,6 pct. *
2015: 11,2 pct. *
2016: 13,9 pct

Få en elev eller lærling i virksomheden

Alle virksomheder i Danmark har et medansvar for at der stilles uddannelsespladser til rådighed for elever/lærlinge på landets erhvervsskoler.

 

Når I uddanner elever er den enkelte boligorganisation med til at fremtidssikre den almene sektors rekrutteringsgrundlag.

 

Mulighederne er mange – kontorelever, ejendomsserviceteknikerelever, it-elever, gartner-, maler- og tømrerlærlinge mv. Ligeledes er de mulige uddannelsesaftaler, som kan skræddersys, så de lige præcis passer til jeres organisation.

 

Herunder kan I læse mere om de mest almindelige elever i almene boligorganisationer – kontorelever og ejendomsserviceteknikerelever – og I kan finde vejledning og inspiration til at komme i gang.

 

Hvis I har interesse for elever fra andre fagområder, eksempelvis indenfor IT eller håndværksfagene, kan I med fordel kontakte en af de mange erhvervsskoler, som står parat til at hjælpe jer.

Video: HK-elev i BL

Hør Katharina Frydlund Hansen fortælle om at være kontorelev i BL og hvordan hendes uddannelsesforløb er.

HK-elever i boligorganisationen

På landsplan er der i 2016 omkring 65 HK-elever i de almene boligorganisationer. Der er, samtidig beskæftiget ca. 2.800 HK-medarbejdere, hvoraf flere er på vej på efterløn eller pension. På den baggrund kan det være en overvejelse værd, at vi begynder at investere i at uddanne de medarbejdere, som skal løfte opgaverne i fremtiden. 

 

Der er derfor mange gode grunde til at uddanne kontorelever: 

 

  • Driften af de almene boliger er afhængig af kompetente HK’er – også i fremtiden.
  • Kontorelever er muligheden for at uddanne jeres eget administrative personale.
  • Unge mennesker giver ny energi og inspiration til arbejdspladsen.
  • Elever kan bidrage til udvikling af medarbejderstaben.
  • Som boligorganisation udgør I et alsidigt læringsrum.
  • Elevpladser bidrager til løsningen af en samfundsøkonomisk udfordring - ved at tage del i praktikpladsansvaret kan I styrke jeres image.

Administration, økonomi og eventkoordinator

Administration, økonomi og eventkoordinator

Her kan I få overblik over de relevante HK-elevuddannelser.

Via de forskellige links kan I få yderligere information om uddannelserne, downloade godkendelsesskemaer, vejledende uddannelsesplaner samt finde kontaktoplysninger til den nærmeste handelsskole.

Handelsskolen kan hjælpe jer i gang med uddannelsesrollen. 

 

Administration:
Specialet ”Administration” retter sig bredt mod det administrative og merkantile arbejdsområder. Den uddannede kan udføre arbejdsfunktioner inden for formidling, service, sagsbehandling mv. og lærer at vurdere informationer og instrukser og dermed udføre sine opgaver rationelt og effektivt.

Læs mere om administrationsuddannelsen

Godkendelsesskema og vejledende praktikplaner for administrationsuddannelsen 

 

Økonomi:
Specialet ”Økonomi” er rettet mod uddannelse i økonomiafdelinger, hvad enten afdelingen beskæftiger sig med bogholderi/regnskab, controller-funktioner eller en kombination heraf.  Den uddannede har lært at varetage sine opgaver ud fra en forståelse af økonomifunktionen som et serviceorgan såvel internt som eksternt.  

Læs mere om Økonomiuddannelsen

Godkendelsesskema og vejledende praktikplaner for Økonomiuddannelsen 

 

Eventkoordinator:
Målet med uddannelsen til eventkoordinator er, at den uddannede kan deltage i kreativ ideudvikling og planlægning samt gennemførelse af oplevelser/events. Uddannelsen udbydes kun i Københavnsområdet samt i Kolding (CPH WEST, EUC Nord, IBC International Business College) 

Læs mere om Eventuddannelsen

Godkendelsesskema og vejledende praktikplaner for Eventuddannelsen 

Sådan ansætter man en HK-elev

Sådan ansætter man en HK-elev

Her finder I en række redskaber, som kan forenkle ansættelsen af en HK-elev.

Tringuide: processen til en HK-elev
I tringuiden kan I få vejledning om de skridt, I skal igennem, når I overvejer at få en HK-elev og når I har besluttet jer.

Download: 
Tringuide

Information om løn- og ansættelsesvilkår for HK-elever findes i 
BL-HK Overenskomst 2014 - 2017.

Rekruttering: Tjekliste til elevopslag (rekruttering)
Tjeklisten kan hjælpe til at få alle relevante informationer med i stillingsopslaget.

Download: 
Tjekliste 

Det siger eleverne

Det siger eleverne

For at få et indblik i, hvordan det er at være HK-elev i en boligorganisation, har BL talt med tre elever, der hver især fortæller om det særlige ved at være elev i den almene sektor.

 

Rotation giver bredt kendskab til organisationens funktioner
”Ved at være elev kommer du rundt, og du snakker med alle, det er det, der er superfedt.” Maria Ayoub, kontorelev i ALBOA, fortæller, hvordan hun som elev roterer mellem forskellige afdelinger, og hun på den måde har fået et godt kendskab til, hvordan organisationen er skruet sammen.” Det gjorde, at jeg kunne danne et bedre indtryk af, hvad det handler om. Og rent praktisk betød det f.eks. at når, jeg fik noget i posten, så vidste jeg lige præcis, hvem jeg skulle give det til.”

Samtidig har det givet Maria mulighed for at finde ud af, hvad hun gerne vil arbejde med på langt sigt, og på det punkt er hun ikke i tvivl, det er kontakten til lejerne, der motiverer hende.

 

Et nyt blik på tingene
Louise Ellehave er elev i Rødovre Boligselskab, hendes to kolleger i administrationsafdelingen har begge været der over 20 år:

”De har begge været der rigtig mange år, så de er jo vant til at gøre tingene på deres måde, der er det meget sjovt, at kunne spørge: ”Kan man gøre det anderledes?”

Og netop dette spørgsmål sætter kollegerne stor pris på, da organisationen står overfor en større digitaliseringsproces, hvor der tænkes i, hvordan man kan optimere arbejdsgange, og her har det været en fordel, at Louise har kunnet kaste et nyt blik over arbejdsgangene.

 

Uddannelsen er en kombination af teori og praksis
”Det føles som det rigtige at kombinere arbejde og skole i en uddannelse. Jeg vil gerne indrømme, at jeg var en af dem, der syntes, det var hårdt at komme tilbage på skolebænken efter at have arbejdet i mange år. Der tiltaler den her uddannelse mig rigtig meget. Det er den praktiske del, der er fed,” fortæller Joachim Fænøe, der er elev i fsb. Han har tidligere prøvet andre uddannelser, hvor han savnede læring gennem praktisk erfaring, og derfor endte med at arbejde i stedet for. HK-uddannelsen er ifølge Joachim en ideel kombination af teori og praksis.

 

Karrieredrømme om den almene sektor
Maria, Louise og Joachim har alle ambitioner om at arbejde i den almene sektor, når de har færdiggjort deres uddannelse.

Joachim fortæller, at det der motiverer ham mest til at ville arbejde i den almene sektor, er den betydning sektoren har for velfærdssamfundet og for, at Danmark ude i verden opleves som et socialt land, bl.a. under primærvalget i USA – ” Vi har den her sociale bevidsthed, også når det kommer til vores boliger, det er primært derfor, jeg synes, at branchen er spændende.”

Set i dette lys, kan uddannelsen af HK-elever i den almene sektor, betragtes som en investering i de medarbejdere, der skal løfte opgaven i fremtiden.

Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Ejendomsserviceteknikeruddannelsen er en erhvervsfaglig uddannelse, der nærmest er skræddersyet til den almene sektor.

 

Uddannelsen indeholder adskillige fag, der er relevant for det daglige arbejde i boligorganisationen. Og netop ved at opkvalificere gruppen af ejendomsfunktionærer til ejendomsservicetekniker kan den enkelte boligorganisation spare penge på sigt, da behovet for at benytte eksterne håndværkere m.fl. bliver mindre. 

 

Find relevante links herunder omkring hjælp til uddannelsesaftaler og oplysninger, om både ejendomsserviceteknikeruddannelsen og andre erhvervsfaglige uddannelser.

Oprettelse: 30.10.2018 | Sidst opdateret: 17.09.2019

Sideansvarlig: Dorte Hjerrild


Søger du bolig? - Klik her