Rekruttering

Et godt forarbejde skaffer de bedste ledere. Vi tilbyder hjælp og sparring til organisationsbestyrelsen, når de skal rekruttere en ny direktør eller forretningsfører.

Billede af Finlandsparken 068.jpg

Hjælp til ansættelsesprocessen

Skal I ansætte en ny direktør eller forretningsfører, er det afgørende at få beskrevet den jobprofil, der afspejler boligorganisationens behov for kompetencer på lederposten.

 

I et nøje gennemarbejdet forløb med samtaler, indhentning af referencer og evt. udarbejdelse af personanalyser afdækker vi kandidaternes faglige kompetencer, personlige egenskaber og motivation. Udover at være med i hele forløbet vil I som organisationsbestyrelse også få et solidt grundlag for at finde frem til det rigtige ”match”.

 

Vi tilbyder assistance og rådgivning  i hele rekrutteringsprocessen og er altid til rådighed med information om muligheder, tilpassede forløb og pristilbud.


Læs også: BL's håndtering af personoplysning ved rekruttering

Rekruttering af ny direktør eller forretningsfører

Rekruttering af ny direktør eller forretningsfører

Når jeres boligorganisationen står foran et lederskifte kan det være sket pludseligt, eller efter mange år med samme leder i stolen. Organisationsbestyrelsen  skal herefter finde en ny samarbejdspartner og en person, der både fagligt og ledelsesmæssigt kan udfylde rollen som forretningsfører eller direktør for personalet.

En af de helt centrale beslutninger der skal tages er, hvor vidt det skal være et krav, at kandidaten har sektorkendskab, eller om man prioriterer ledelseserfaring og andre faglige kvalifikationer.


I de tilfælde, hvor I vælger at ansætte en kandidat uden sektorerfaring, tilbyder vi et introduktionskursus med indføring til den almene lovgivning m.m. Dette giver jeres nyansatte leder et grundigt juridisk indblik i den almene lovgivning på alle hovedområder, samt introduktion til den almene sektor generelt og til de beboerdemokratiske regler.


Vi tilbyder hjælp og rådgivning gennem hele rekrutteringsforløbet. Fra afdækning af boligorganisationens behov, stillingsanalyse, annoncer (tekst, layout og annoncering), korrespondance med ansøgere, udvælgelse, samtaler, personanalyser og samtaler til referencetagning, kontraktindgåelse, opfølgningssamtaler og i introduktionskurser.


Udvalgte referencer:
Bolig Næstved Rødovre Boligselskab

Download produktblad - Rekruttering af direktør eller forretningsfører

PDF Fil

Download produktblad - Rekruttering af direktør eller forretningsfører

Download
PDF Fil

BL's etiske retningslinjer for rekruttering for medlemmer

Download

Oprettelse: 07.01.2019 | Sidst opdateret: 28.01.2019

Sideansvarlig: Bjarne Zetterström


Søger du bolig? - Klik her