Fusion og administrativt samarbejde

Få individuel rådgivning om administrationsformer, samarbejdsmodeller og fusioner
Billede af Finlandsparken 092.jpg

Fusioner mellem almene boligorganisationer

Kravene til professionalisme i administrationerne stiger, og den udbredte digitalisering af administrative procedurer medfører behov, som reelt forudsætter større administrationer for at kunne opfyldes teknisk og økonomisk forsvarligt.

Når to eller flere almene boligorganisationer overvejer at fusionere, er der en række praktiske og formelle forhold, der skal tages stilling til. Vores konsulenter har en betydelig erfaring fra mange fusioner i den almene sektor og kender til de problemer, som kan opstå og hvordan de kan løses til alles tilfredshed.

Vi tilbyder individuel rådgivning om administrationsformer, samarbejdsmodeller og fusioner. Derudover tilbyder vi processtøtte til gennemførelse af den model, som boligorganisationen foretrækker samt udarbejdelse af skriftlige oplæg til de beboerdemokratiske organer, deltagelse i den demokratiske proces og udformning af formelle dokumenter som f.eks. samarbejds- eller fusionsaftale og vedtægter mm.

Find relevante dokumenter herunder og brug gerne BL's tjekliste, der giver boligorganisationen et redskab til at huske og strukturere hvilke spørgsmål, der skal træffes beslutninger om, men også inspiration til, hvilke forhold der i øvrigt skal afgøres.

Oprettelse: 07.01.2019 | Sidst opdateret: 25.07.2019

Sideansvarlig: Bjarne Zetterström


Søger du bolig? - Klik her