Læs mere om programmet og mød oplægsholderne

Billede af Ceciliebeck

Thomas Senderovitz, senior vice president, Novo Nordisk

Thomas Senderovitz er senior vice president i Novo Nordisk og tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen. Og så er han ophavsmanden til NGO’en AidUkraine, der blev etableret i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. Thomas Senderovitz giver på baggrund af sine egne erfaringer med at stå midt i krisen – om det er håndteringen af Covid-19 eller flygtningestrømme - perspektiver på lederskab, hvordan man træffer hurtige og svære beslutninger og hvordan disse beslutninger har betydning.

Søs Marie Serup og Anders Langballe

Tidligere spindoktor og chefrådgiver for Venstre, Søs Marie Serup, og journalist og tidligere politisk redaktør på TV 2, Anders Langballe, kommer til Topledertræf med tasken fuld af historier fra et liv med dansk politik. 

Søs Marie Serup har gennem otte år rådgivet hele to statsministre, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Den tidligere spindoktor og chefrådgiver for Venstre har derfor en unik viden og indsigt i politik, strategisk kommunikation og professionelt PR- og Public Affairsarbejde.

Anders Langballe er journalist og tidligere politisk redaktør på TV2. Han kender livet på Christiansborg indgående. I øjeblikket er han aktuel med sin bog Forfra, der handler om arbejdskultur, lange dage, stress og belønninger til dem, der slider sig i stykker.

Anders Rønnebro, tidligere direktør for Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) i Aarhus

Anders Rønnebro opsagde tidligere i år sit job som direktør for AAB i Aarhus. I 19 år tegnede han AAB som direktør for boligforeningen, som har været i en  »voldsom udvikling« i Rønnebros direktørperiode. 

Anders Rønnebro vil på årets Topledertræf fortælle om sin tid med landets almene boliger - på godt og ondt.

Ian Wright, CEO for Disruptive Innovators Network

Vi glæder os til at byde Ian Wright velkommen. Han er CEO for Disruptive Innovators Network. Det er en medlemsorganisation for almene boligudbydere, der gerne vil investere i innovation for at øge deres sociale værdiskabelse. Han har stor ekspertise i at bygge erfaringsprogrammer og ledernetværk med fokus på teknologi, lederskab og kultur. Han har samarbejdet med virksomheder som Apple, Google, Microsoft, Amazon og IKEA.

På Topledertræf vil Ian Wright dele sine indsigter om, hvordan den almene sektor er ved at blive disrupted, give eksempler på innovative tilgange og dele sine råd om, hvad ledere bør tænke på i en verden efter Covid 19.

Oprettelse: 14.06.2021 | Sidst opdateret: 11.05.2022

Sideansvarlig: Kristoffer Friis Sørensen

Cecilie Beck, journalist

Cecilie Beck er moderator på Topledertræf 2022 og vil føre os sikkert igennem det spændende program.

Bent Madsen, direktør i BL - Danmarks Almene Boliger

Bent Madsen, direktør i BL, glæder sig til at være vært ved Topledertræf 2022. 

Søger du bolig? - Klik her