Læs mere om programmet og mød oplægsholderne

Billede af Presse Nynne Bjerre Sh 6372

PDF Fil

Program for Topledertræf 2021

Download

Niels Nygaard, formand for Sport One Danmark

Niels Nygaard, formand for Sport One Danmark og tidligere formand for DIF, holder konferencens indledende oplæg om at lede i krydsfeltet mellem forretning og forening. 

Nynne Bjerre Christensen, journalist, moderator.dk

Nynne er moderator på Topledertræf 2021 og vil føre os sikkert igennem det spændende program.

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania

Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, vil på baggrund af sin mangeårige erfaring som leder - både i og udenfor den almene sektor – give personlige vinkler  på principper for god ledelse, relationen mellem softlaw og hardlaw, samfundskontrakten m.v., der bringer dagens emne i perspektiv. Og måske falder der også et personligt råd eller to af.

 

Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL

Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL og cheføkonom, giver på konferencens dag 1 en status på den nye aftale om effektivisering. Der præsenteres gode eksempler på, hvordan der arbejdes med effektivisering i praksis.

Finn Borch Andersen, PET-chef

PET’s mission er at identificere, forebygge, efterforske og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. En vigtig del af dette er samarbejdet med de almene boligorganisationer og andre civilsamfundsaktører for at kunne styre den forebyggende indsats i den rigtige retning, så indgribende foranstaltninger får målrettet effekt. PET-chefen fortæller bl.a. om efterretningstjenestens forebyggelsesindsats på dag 1.  

Ole Jacobsen, direktør i DAB

Ole Jacobsen, direktør i DAB og formand for BL’s udvalg for God Almen Ledelse, i samtale med Nynne Bjerre Christensen på dag 1.

Gennem oplæg og drøftelse ved bordene sætter vi fokus på, hvordan vi i lyset af forårets sager sikrer, at den almene sektor kendes for sin troværdighed, åbenhed, samarbejdsorientering og samfundshensyn. 

Camilla Bjerre Damgaard, fondschef, Den sociale investeringsfond

Den sociale investeringsfond er nedsat af Folketinget med det formål at modne og udvikle markedet for sociale investeringer i Danmark. Fondschefen fortæller på dag 2 om fondens arbejde, og hvilken betydning sociale investeringer kan have, for den måde vi tænker velfærd på i dag og i fremtiden.

Sigge Winther Nielsen, journalist og politisk analytiker

På baggrund af sin anmelderroste nye bog - Entreprenørstaten - tager Sigge os med ind i boblen på Slotsholmen og om hvordan gode viljer hos embedsmænd, politikere og journalister ofte ender med pseudopolitik for borgerne. Det sker på dag 2.

Bent Madsen, direktør i BL - Danmarks Almene Boliger

Bent Madsen, direktør i BL, glæder sig til at være vært ved Topledertræf 2021. Bent står på dag 2 for et indlæg om den almene sektor som civilsamfundsaktør. Men hvad ligger der i denne rolle og hvordan skal den almene sektor bidrage til velfærdssamfundet i fremtiden? 

Oprettelse: 14.06.2021 | Sidst opdateret: 20.08.2021

Sideansvarlig: Rikke Lønne

Søger du bolig? - Klik her