Kunsten om Det Vilde Strøg, Allemandsretten
Boligselskabet Fjordparken, Nykøbing Falster
"I samarbejde med kommune og museum, har de etableret et unikt kunstprojekt, hvor de inviterer hele lokalområdet ind. Stærkt og kompromisløst!"
(Tina Saaby og Anders Strange Sørensen, jury)
Resumé
Boligorganisation: Boligselskabet Fjordparken
Adresse: Lindeparken
Fynsvej, Lindevænget, Vendsysselve1
4800 Nykøbing F.
Startdato: 2019-02-01 Slutdato: 2023-05-02
------------------------------------------------------------------------
Vi har en klar holdning til, at kunst er til for alle også for vores almene beboere. Det skaber værdi og giver afsæt til nye fællesskaber og livet i boligafdelingerne. Ved etablering af Det Vilde Strøg i Lindeparken, var det derfor helt naturligt også at indtænke kunst. Vi udbød et Open Call for billedkunstnere, hvor 40 professionelle kunstnere kom med deres bud på kunst i Lindeparken. Buddet skulle understøtte vores tro på kunstens egenværdi og kunstens evne til at formidle boligselskabets kerneværdier som defineret i vores kunstpolitik Kunsten at bo alment: Fællesskab, Samvær, Nærhed og Tryghed.
Sys Svinding vandt med forslaget Allemandsretten, som består af 4 granitskulpturer: Stille Rejse, Tilbage til naturen, Luftpost, Kaffe med fløde.
3 argumenter for at initiativet fortjener at vinde Stjerneprisen for bedre boligområder.
- Er banebrydende og usædvanligt af sin art. Sjældent har beboere besluttet så stort et kunstprojekt i en boligafdeling.
- Beror på beboeres beslutning om at indgå i en kreativ proces, hvor ingen kender resultatet. En stærk kontrast til regelstyrede rammer. Det kræver modige beboere
- Samarbejdet er unikt. Guldborgsund Kommunes Billedkunstråd indgik i udvælgelseskomiteen + en særlig fagperson fra Fuglsang Kunstmuseum (hjernerne) sammen med beboerdemokrater (hjerterne)
Eksempelværdi
Profilering af en boligafdeling i et udsat boligområde er et must. Fokus på kunsten har givet afdelingens beboere, et særligt ejerskab til og stolthed over deres afdeling og det sted de bor samt en unik mulighed for en positiv reference og fortælling om afdelingen. Kunsten om Det Vilde Strøg, har en vedvarende positiv effekt på boligområdet og dets beboere og vil både nu og i fremtiden trække folk til og påvirke deres perspektiv på, hvad definitionen af at udsat boligområde er/ser ud/indeholder.
Resultater
- Flere udefra går turen gennem boligområdet og besigtiger kunsten. Afd. Bestyrelsen har haft guidede ture i området.
- Ny stolthed hos beboerne over afdelingen – de har noget de andre ikke har.
- Opmærksomhed på landsplan. 2019. Statens Kunstfonds konference Work-in-Progress
- Stille Rejse indgår i Trap Danmark 6, 2022; Kunst i det offentlige rum https://trap.dk/
- Lindeparken er sat på landkortet og understøtter den kommunale turisme- og bosætningsstrategi.


3 gode råd
- Brug tid på at søge fonde, tilskud mv. til finansiering, selvom det tager tid og der er mange bump på vejen.
- Samarbejd med relevante eksterne parter målrettet dit projekt.
- Skab forståelsen hos beboerne for og accepten af, at det at være en del af en kreativ proces betyder, at resultatet ikke kendes på forhånd. Det giver ejerskab til projektet.

Øget natur- og miljøbevidsthed
Med kunstpolitikken Kunsten at bo alment, blev der i 2012 sat en ny retning for de almene beboere i Boligselskabet kunne møde kunsten i deres nærområde. Når mennesket møder kunsten, bliver de påvirket heraf og forhåbentligt tager de noget af det med på deres videre færd i livet. Derfor er det vigtigt, at kunsten inkluderer, kan benyttes og skaber rammerne for fællesskab og nærhed. Kunsten skaber et samlingsrum for beboere og andre, der lægger vejen forbi boligområdet. Den gode historie i et udsat boligområde – der trækker andre til.