Et bredt flertal af Folketingets partier har afsat 50 millioner kroner til en indsats imod ensomhed under Covid19-pandemien. 15 millioner kroner udmøntes af Kulturministeriet til BL, som vil kanalisere midlerne videre til fællesskabsfremmende indsatser, der skal modarbejde ensomhed og selvisolation i de almene boligområder.
Midlerne kan ansøges af almene boligorganisationer i hele landet i et partnerskab med det lokale foreningsliv primært på kultur- og fritidsområdet. Indsatserne kan være rettet imod både børn/unge, voksne og ældre på kanten af fællesskaberne. Vær opmærksom på, at midlerne skal anvendes i 2021.
Deadline for ansøgning er fredag den 5. februar 2021 kl. 12.
Der er lukket for yderligere ansøgninger.
Der tilstræbes en hurtig behandling af ansøgninger.
Spørgsmål til puljen rettes til pulje@bl.dk.

Projekterne bliver del af kampagnen Vær med!
Puljemidlerne uddeles som led i en samlet kampagne under overskriften Vær med! Kampagnens budskab er, at vi bedst imødekommer ensomhed og mistrivsel ved at handle. Ved at invitere og byde folk ind i nye fællesskaber. Takke ja, til den invitation der kommer, eller være modig og spørge om man må være med.
Alle bærer et ansvar for at imødegå ensomheden i vores samfund. Og det starter med en handling. Vær med!
Oprettelse: 04.12.2020 | Sidst opdateret: 08.02.2021
Sideansvarlig: Rikke Lønne