På vej fra BL

Størstedelen af indvandrere har ikke taget en uddannelse i Danmark, men de har i stedet medbragt en uddannelse fra udlandet, som ikke nødvendigvis er officielt anerkendt. Oplysninger om indvandreres medbragte uddannelser blev indsamlet i 2016 af Danmarks Statistik med støtte af Rockwool Fonden. Vi anvender disse oplysninger til at undersøge, hvordan den uddannelsesmæssige profil af de almene beboere ændrer sig, hvis man medtager eller ikke-medtager medbragt uddannelse i opgørelsen, og i hvilke kommuner der sker de største forskydningerne. Desuden samler vi op på resultater fra eksisterende forskningsanalyser om afkast af medbragt uddannelse ift. beskæftigelse og lønninger for indvandrere.

De seneste år har der været et stort fokus på beboersammensætningen og de socioøkonomiske udfordringer i boligområder på ghettolisten, men det bliver ofte glemt, at beboere i disse områder kun udgør 6 pct. af alle almene beboere – og kun 1 pct. af den danske befolkning som helhed. Ser vi bort fra etnicitet og beboerantal, eksisterer der sociale udfordringer i mange andre dele af Danmark. Derfor kortlægger vi i analysen andre steder i Danmark, hvor man er havnet i en negativ social spiral – eller hvor man er i fare for det, og hvor der er behov for at rette politisk fokus.  

Indkomstkriteriet er et af de fem kriterier, der er med til at afgøre, hvornår et boligområde kan betegnes som en ”ghetto”. Et boligområde opfylder kriteriet, hvis den gennemsnitlige bruttoindkomst i området er lavere end 55 pct. af den gennemsnitlige indkomst i regionen. Der kan stilles flere spørgsmålstegn ved metoden bag opgørelsen af indkomstkriteriet, hvor selv moderate justeringer har betydelige konsekvenser for, hvorvidt områder med mindre ressourcestærke beboere opfylder kriteriet og kommer på ghettolisten. I analyse ser vi på betydningen af den geografiske afgrænsning og det anvendte mål for lavindkomst for de boligområder, som i dag er på ghettolisten.