Udviklingsplaner og indsatser

Emne/boligområde

Almindelige boligområder

Forebyggelsesområder

Udsatte boligområder

Parallelsamfund (tidligere kaldet ghetto-områder)

Omdannelsesområder (tidligere kaldet hårde ghetto-områder)

Udviklingsplan
Den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen skal i fællesskab udarbejde en udviklingsplan for et omdannelsesområde, jf. § 61 a, stk. 4

(Uddrag af lov om almene boliger § 168 a, stk. 1 og bekendtgørelse om fysisk forandring)

Opnås der ikke enighed om en fælles udviklingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen anmode boligministeren om at godkende en kommunal udviklingsplan. Den kommunale udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde, jf. § 61 a, stk. 4. 

Kommunalbestyrelsen kan give almene boligorganisationer påbud om at gennemføre en godkendt kommunalplan efter stk. 1, herunder udføre foranstaltninger, som er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af den kommunale udviklingsplan og for varetagelsen af almene samfundsinteresser, inden for en frist fastsat af kommunalbestyrelsen. Hvis påbuddet ikke efterleves, kan kommunen udpege en forretningsfører for området.

(uddrag af lov om almene boliger § 168 b)

Boligministeren kan meddele en almen boligorganisation påbud om at afvikle et omdannelsesområde…, hvis boligorganisationen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udviklingsplan efter … og kommunalbestyrelsen ikke har fået godkendt en kommunal udviklingsplan, … eller hvis den godkendte fælles udviklingsplan eller den godkendte kommunale udviklingsplan ikke bliver implementeret.

(Uddrag af lov om almene boliger § 169 c)

I de almindelige boligområder skal der ikke udarbejdes udviklingsplaner med et krav om nedbringelse af andelen af familieboliger. Det er alene et krav, der stilles til omdannelsesområder.

For tidligere omdannelsesområder skal en godkendt udviklingsplan dog stadig udmøntes, selvom området ikke længere er et hårdt omdannelsesområde, parallelsamfund, udsat område eller kommende forebyggelsesområde. 

I forebyggelsesområder skal der ikke udarbejdes udviklingsplaner med et krav om nedbringelse af antallet af familieboliger. Det er alene et krav, der stilles til omdannelsesområder.

For tidligere omdannelsesområder skal en godkendt udviklingsplan dog stadig udmøntes, selvom området ikke længere er et omdannelsesområde, parallelsamfund eller udsat område.

I udsatte boligområder skal der ikke udarbejdes udviklingsplaner med et krav om nedbringelse af antallet af familieboliger. Det er alene et krav, der stilles til omdannelsesområder.


For tidligere omdannelsesområder skal en godkendt udviklingsplan dog stadig udmøntes, selvom området ikke længere er et omdannelsesområde eller parallelsamfund.

I parallelsamfund skal der først udarbejdes udviklingsplaner med et krav om nedbringelse af antallet af familieboliger, hvis området defineres som et omdannelsesområde.

For tidligere omdannelsesområder skal en godkendt udviklingsplan dog stadig udmøntes, selvom området ikke længere er et omdannelsesområde.

Der er pligt til at udarbejde en udviklingsplan for et omdannelsesområde. Målet for planen er, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til 40 % inden 2030.

Udviklingsplanen udarbejdes som udgangspunkt i fællesskab mellem kommunen og boligorganisationen, og skal godkendes af ministeren. Opnås der ikke enighed, kan kommunen udarbejde en plan, der ligeledes skal godkendes af ministeren efter høring af boligorganisationen. Herefter kan der gives påbud til boligorganisationen om at efterleve planen.

Såfremt kommunen og boligorganisationen ikke udarbejder en udviklingsplan, kan ministeren give påbud om at afvikle et område, der er udpeget som omdannelsesområde.

Udviklingsplanen skal gennemføres uanset, at området senere kommer af listen over omdannelsesområder.

Omsætning af en udviklingsplan til en helhedsplan

Afdelingsbestyrelsen forelægger de overordnede rammer for iværksættelse af arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse, forinden disse iværksættes, jf. dog § 41.

(lov om almene boliger § 37, stk. 1)

Kan afdelingsmødets godkendelse af gennemførelse af arbejder og aktiviteter ikke opnås, eller forkastes forslag herom ved urafstemning, kan boligorganisationens øverste myndighed uden afdelingens samtykke træffe beslutning om gennemførelse af

1) større renoveringsarbejder,

2) større energibesparende foranstaltninger,

3) boligsociale helhedsplaner,

4) fremtidssikring af bebyggelsen og

5) indsatser, der forebygger dannelse og opretholdelse af udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1.

Det er en betingelse for øverste myndigheds adgang til at træffe beslutning efter stk. 4, at de pågældende arbejder og aktiviteter er nødvendige for at gøre boligerne og boligafdelingen tidssvarende og konkurrencedygtige over for en bred kreds af boligsøgende. Arbejder, der består i modernisering af køkkener eller badeværelser, kan ikke gennemføres uden afdelingens samtykke, medmindre disse arbejder er nødvendige for, at det samlede projekt kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde.

(Lov om almene boliger § 37, stk. 4 og 5)

Når en udviklingsplan er godkendt af de relevante instanser, skal der udarbejdes en helhedsplan, der nærmere udmønter udviklingsplanen.

Helhedsplaner skal altid forelægges afdelingsmødet til godkendelse.

Såfremt afdelingsmødets godkendelse ikke kan opnås, kan øverste myndighed (generalforsamling eller repræsentantskab) benytte call-in bestemmelsen i almenboliglovens § 37, stk. 4.

Godkendes den udmøntende helhedsplan ikke, betyder det at den godkendte udviklingsplan ikke realiseres, og så kan ministeren give pålæg om afvikling af området, se ovenfor.

Iværksættelse af indsatser
Kommunalbestyrelsen kan give påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder eller forebyggelsesområder, herunder indsatser mod dannelse af parallelsamfund
(Lov om almene boliger § 165 a)

Kommunen kan ikke stille krav om særlige indsatser mod parallelsamfund i almindelige boligområder

For tidligere omdannelsesområder omfattet af en udviklingsplan kan kommunen dog stille krav indtil udviklingsplanen er gennemført, dog senest den 1. januar 2030.

Kommunen kan stille krav om særlige indsatser i forebyggelsesområder

Det kan fx være renoveringer og infrastrukturændringer

Kommunen kan stille krav om særlige indsatser mod parallelsamfund i udsatte boligområder.

Det kan fx være renoveringer og infrastrukturændringer

Kommunen kan stille krav om særlige indsatser mod parallelsamfund i udsatte boligområder, herunder også i parallelsamfund.

Det kan fx være renoveringer, infrastrukturændringer, salg eller nedrivning.

Kommunen kan stille krav om særlige indsatser mod parallelsamfund i udsatte boligområder, herunder også i omdannelsesområder.

Det kan fx være renoveringer, infrastrukturændringer, salg eller nedrivning.