Læs mere om programmet og mød oplægsholderne
Allan Werge, formand for BL - Danmarks Almene Boliger
Mød BL’s nye formand Allan Werge, som vil være samlende formand for alle. 56-årige Allan Werge er direktør for Al2bolig i Aarhus.
Oprindeligt var han mejerist i Vestjylland. Men begyndte at læse statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han i 2002 blev færdiguddannet. Han er formand for BL’s 5. kreds, der dækker Aarhus.


Flemming Jensen, direktør i AAB Silkeborg
AAB Silkeborg har i løbet af de seneste år været igennem flere større organisatoriske forandringsprocesser; En omlægning af driftsområder og en større tilpasning og effektivisering af administrationen.
Der er derfor organisatorisk blevet arbejdet med både ny organisering og et nyt fælles værdisæt. Samtidig har der været et stort ønske fra afdelingsbestyrelsesmedlemmerne, om at få sat mere struktur og fokus på kompetenceudviklingen for de frivillige hos AAB Silkeborg.
Hør Flemming Jensen fortælle om, hvordan AAB Silkeborg arbejder med talentudvikling blandt de frivillige.
Frederik C. Boll, Ingerfair
Ingerfair har gennem de sidste 12 år været med til at sætte den fagprofessionelle, systematiske og strategiske tilgang til involvering af frivillige på dagsordenen.
Hør direktør Frederik C. Boll fortælle om tendenser inden for frivilligheden. Vi ser blandt andet på betydningen af den demografiske udvikling og på forskelle generationer imellem. Og så får vi konkrete eksempler på organisationer, som har skabt nye engagementsformer.
Ingerfair vil sammen med konsulenter fra BL afholde en workshop, som giver inspiration og værktøjer til at skabe engagement blandt beboerdemokrater og frivillige.


Kim Bildsøe Lassen, journalist og tv-vært
Kim Bildsøe Lassen indleder konferencen med et oplæg om demokrati.
Kim Bildsøe Lassen har i en årrække været fast nyhedsvært DR’s TV Avisen, og har fra sin tid som udenrigskorrespondent opnået en enorm indsigt i udenrigspolitiske forhold, politik og demokrati.
På konferencen vil Kim Bildsøe Lassen bl.a. sætte fokus på udfordringer i demokratiet.
Journalist Lotte Bundsgaard
Hele konferencen bliver styret af Lotte Bundsgaard, journalist og redaktør på TV2 Nyhederne.


Bent Madsen, adm. direktør i BL - Danmarks Almene Boliger
Bent Madsen runder konferencen af!