Hvordan kommer vi i gang?

Initiativet til at lave en aftale kan komme fra både kommune og boligorganisationer. Det væsentlige er, at parterne er enige om formålet, og at alle boligorganisationer og kommunen inviteres til at deltage i arbejdet. BL deltager også gerne.

Boligorganisationer og kommunen holder hver for sig indledende møder, hvor de danner sig overblik over egne data (herunder data fra Landsbyggefonden), ideer og ønsker.

Der holdes et fælles Kick-off møde for kommunen og boligorganisationer, hvor de data, som parterne har til rådighed, præsenteres sammen med parternes ønsker. På mødet fastlægger parterne de overordnede mål, der skal opnås med en aftale.

På mødet kan man nedsætte en forhandlingsgruppe, der udarbejder forslag til aftaletekst på baggrund af den samlede viden om områderne. Viden kan fx hentes i Landsbyggefondens data, bestå i ventelisterne til boligafdelingerne, kommunens behov for anvisning, eksisterende aftaler eller hidtidige lokale erfaringer med områdernes udvikling.

Forhandlingsgruppen analyserer de data, parterne i fællesskab har adgang til. Gruppen drøfter de redskaber, der er tilgængelige i lovgivningen, og i hvilket omfang de er relevante i den konkrete kommune og i boligafdelingerne.

BL har gode erfaringer med brug af en trappemodel. I trappemodellen tages der særlige hensyn til eller indføres særlige udlejningsredskaber i nogle boligafdelinger, mens andre afdelinger vurderes ikke at have behov for særlige tiltag. Typisk vil en trappe blive bygget op om andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet. Udlejningsredskaberne vil ofte koncentrere sig om omfanget af kommunal anvisning og omfanget og kriterier for fleksibel udlejning.

Fleksibel udlejning giver fortrin til en andel af de ledige boliger til særlige målgrupper, fx boligsøgende i beskæftigelse eller under uddannelse.

Udlejningsindsatser påvirker beboersammensætningen i en afdeling, men kun i det omfang, der sker fraflytning. Andre indsatser kan med fordel bygges ind i en aftale. Det kunne fx være kommunale indsatser i forhold til beskæftigelse i boligområder med høj arbejdsløshed. Man kan også drøfte nybyggeri, hvis analysen i forhandlingsgruppen viser, at der mangler særlige boligformer eller boliger i bestemte prisklasser.

Forhandlingsgruppen bør se på de oprindelige mål for aftalen og vurdere, om aftalen imødekommer dem.

Det bør indskrives i aftalen, hvordan man i fællesskab måler på, om aftalen har den forventede effekt. Det er en god ide på forhånd at aftale, hvem der samler hvilke data, hvornår man evaluerer, og hvordan man eventuelt kan justere aftalen, hvis der er behov for det.

Hvis samarbejdet ikke på forhånd er organiseret, så er det en god ide at skrive ind i aftalen, hvordan man organiserer det løbende samarbejde. Hvis man i forvejen har en samarbejdsorganisation, skriver man den ind.

BL anbefaler typisk et årligt møde på politisk niveau og en samtidig organisering på embedsmands-niveau, som konkret følger udviklingen i nøgletal, opsamler data, udarbejder evalueringen og forbereder de årlige politiske møder. I embedsmandsgruppen kan man også drøfte konkrete ønsker og problemstillinger løbende i aftaleperioden og forberede kommende aftaler.

Såfremt en aftale rummer bestemmelser om fleksibel udlejning, er der en maksimal løbetid på 4 år iflg. lovgivningen. BL tilråder, at man på forhånd aftaler en fast løbetid, og at man også aftaler, hvornår man opstarter en genforhandling, og hvem der indkalder parterne.