Folkemøde

Folkemøde 2023

 

 

BL - Danmarks Almene Boliger er med på Folkemødet på Bornholm 2023.

BL's Dome er fra 15. juni - 17. juni 2023 fyldt med aktivitet. Kom til meningsfulde talks, spændende debatter og fede fester. Vi hylder engagementet og demokratiet og landets almene boliger med indslag fra morgen til sen aften. Programmet for dagene i BL's Dome i Allinge finder du herunder.

Vi har landets almene boligorganisationer på besøg, men også andre steder på Folkemødet er landets boligorganisationer i debat. Du kan finde det opdaterede program på Folkemødets hjemmeside

Er du på Bornholm, så kig forbi BL's Dome, der bliver fuld fart på!

Torsdag 15. juni

Kl. 12.00-13.00 - Christiania og fremtidens boliger

Kl. 12.00-13.00 - Christiania og fremtidens boliger

Christiania skal bygge almene boliger, der skal huse op mod 300 nye beboere i fristaden midt i København. Aftalen mellem staten og Christiania betyder, at der skal bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger. De skal stå færdige senest i 2031. Vi spørger: Hvordan kan de beboerdemokratiske strukturer og engagementet fortsætte, når der skal implementeres 300 nye beboere i Christiania?

Hvilke overvejelser er der for fortsættelsen af Christiania som selvforvaltet samfund fremover i samspil med en almen boligorganisation? I dag bor der ca. 800 voksne beboere på Christiania i en ombygget kaserne sammen med selvbyggede huse, sociale tilbud, spillesteder og andre kulturelle tilbud. Christiania fungerer i dag som et veludviklet minisamfund, hvor beboerne selv har ansvaret for bydelens udvikling og drift fra arealpleje, renovering, udvikling, infrastruktur til posthus, børneinstitutioner og social-kulturelle arrangementer.


Mød: 

Pia Nielsen, viceadministrerende direktør, Boligkontoret Danmark
Jesper Nygård, adm. direktør, Realdania
Mette Prag, talsperson, Christiania
Søren Blicher, arkitekt, Christiania
Risenga Manghezi, talsperson, Christiania
Knud Foldschack, advokat, Christiania
Søren-Emil Schütt, formand for afdelingsbestyrelsen i Lundtoftegade, AKB København

Kl. 13.30-14.30 – Clement Talk: Hjælp! Hvordan skal vi bo, når vi bliver gamle?!

Kl. 13.30-14.30 – Clement Talk: Hjælp! Hvordan skal vi bo, når vi bliver gamle?!

I fremtiden bliver vi langt flere ældre og seniorer i Danmark med et stigende behov for pleje og flere krav til boligerne og servicen i ældreplejen. Så hvad sker der, hvis vi ser 40 år ud i fremtiden og kommer med nutidens unges bud på, hvordan vi skal bo og løse de opgaver, der ligger forude? Det får vi svaret på i denne vigtige debat, hvor publikum også inddrages i snakken om, hvordan vi skal bo, når vi bliver gamle.


Kom til Clement Talk, hvor Clement Kjersgaard stiller skarpt på vores boformer. Hvordan skaber vi nye attraktive boformer, der kan matche mangfoldige behov, fremme fællesskaber og muligheden for et godt liv – hele livet? Ungdomsbureauet sætter et scenarie op for, hvordan et fremtidigt seniorliv kan se ud. Med udgangspunkt i scenariet tager vi en efterfølgende debat med fokus på fællesskaber og høj livskvalitet, den almene sektors rolle i ældreplejen, sundhedsopgaver og hvordan vi sikrer boliger nok. Vi ses i BL's Dome! ☀️

Mød: 

Clement Kjersgaard, tv-vært, foredragsholder, moderator
Oliver Anton Lunow Nielsen, talsperson, Ungdomsbureauet
Mette Mechlenborg, seniorforsker Aalborg Universitet
Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg
Vinie Hansen, næstformand i BL

 

 

Kl. 15.00-16.00 – Skal vi opgive parcelhuset?

Kl. 15.00-16.00 – Skal vi opgive parcelhuset?

Danmark er et parcelhusland. Godt halvdelen af danskere bor i parcelhus – og oven i det kommer alle dem, som drømmer om at gøre det. Men det kan ikke fortsætte sådan, og ’det gode liv’, vi drømmer om, ser ud til at stå overfor en markant forandring, når vi skal bruge andre materialer, bo både mindre og tættere på hinanden og give mere plads til biodiversitet.


Anne Katrine Harders fra Dansk Arkitektur Center er vært, når vi udforsker danskernes boligdrømme, og hvorfor vi går så meget op i dem – og om vi kan komme til at drømme om mere bæredygtighed. Det gør vi sammen med nogle af dem, der forsker i boligdrømme, skriver om dem eller arbejder på at opfylde dem. Vi tester danskernes boligdrømme, når vi laver live-statistik med publikum. Arrangementet er lavet af Dansk Arkitektur Center. 


Mød: 

Frederik Noltenius Busck, co-Founder og director CPH Village
Anne Katrine Harders, programleder, ph.d., Dansk Arkitektur Center
Pablo Llambías, forfatter, Rytmisk Musikkonservatorium
Lars Lehmann, direktør, Boligkontoret Danmark
Mette Mechlenborg, seniorforsker, institut for Byggeri, By og Miljø, BUILD, Aalborg Universitet

Kl. 16.30-17.30 – Endelig kan vi stoppe hjemløshed – kom og hør hvordan!

Kl. 16.30-17.30 – Endelig kan vi stoppe hjemløshed – kom og hør hvordan!

5800 mennesker i Danmark lever i dag på herberger, sofaer og på gaden. Heraf er 1600 unge under 30 år. For mange fører hjemløshed til et hårdt og kort liv.


Den største omstilling af hjemløseområdet hidtil er nu skudt i gang med en ny hjemløsereform. Helt centralt i reformen står Housing First, som handler om, at mennesker i hjemløshed skal tilbydes en egen fast base med indhold i hverdagen og et styrket netværk.

Forskningen viser, at over 80% af de borgere, der tilbydes en egnet bolig med den rette støtte, kan komme varigt ud af hjemløshed. Men det kræver et stærkt og vedvarende samarbejde lokalt mellem kommuner, boligaktører og civilsamfund. Og at de lokale aktører trækker i samme retning og gentænker egne roller ind i det fælles arbejde.


I debatten sætter vi fokus på, hvad der skal til for at det lykkes, og hvad parterne hver især skal byde ind med i det fælles arbejde. Debat er på terrassen ved BL's Dome. Arrangementet er lavet af Hjem til Alle alliancen og BL.

Mød:
Kira West, direktør for Hjem til Alle alliancen

Bent Madsen, adm. direktør, BL - Danmarks Almene Boliger
Sophie Hæstorp Andersen (S), overborgmester, Københavns Kommune
Lars Benjaminsen, seniorforsker, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Tom Rønning, boligstratetisk konsulent, Odense Kommune
Robert Olsen, forstander, Kofoed Skole

 

Kl. 18.00-19.00 - Koncert: Svaneborg/Kardyb

Kl. 18.00-19.00 - Koncert: Svaneborg/Kardyb

Er du klar til at blive forkælet? BL - Danmarks Almene Boliger glæder sig til at præsentere en mini-koncert med Svaneborg Kardyb og samle folkemødet til jazzduoens lækre og meditative lyd.

Nyd en time i selskab med noget af det ypperste fra dansk jazz og find roen til rytmerne med Østersøen i baggrunden på BL's terrasseanlæg ved domen.

Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb spiller trommer og Wurlitzer piano og dyrker de simple kompositioner. Duoen har vundet adskillige priser for deres stemningsfulde musik, som du nu kan møde til en gratis koncert sammen med resten af folkemødet.

Kl. 21.30-02.00 - DJ Rosa Lux

Kl. 21.30-02.00 - DJ Rosa Lux

Vi samles og glædes over at vi kan præsentere Danmarks førende kvindelige DJ Rosa Lux, når hun spiller stemningsfuld musik i spændingsfeltet mellem elektroniske musik og pop torsdag aften.


Pladeaktuelle Rosa Lux har spillet på den danske klubscene i over 15 år og listen af steder hun har besøgt er lang. Hun har en eminent fornemmelse for stemning og ved præcist hvilke nummer der skal spilles for at køre stemningen lige derhen hvor hun gerne vil have publikum.


Vi ses måske til fest i BL's Dome!

Fredag 16. juni

Kl. 08.50-10.00 - Morgen Talk med Ane Cortzen – mere demokratisk deltagelse!

Kl. 08.50-10.00 - Morgen Talk med Ane Cortzen – mere demokratisk deltagelse!

Vi gentager succesen! Kom godt i gang med fredagen med BL’s morgentalk med Ane Cortzen. Ane Cortzen har gæster i sofaen og inviterer til kærlig stemning, morgenmad, hygge og en spændende og interessant faglig oplevelse. Og sang.


Hvordan fremmer vi demokratisk deltagelse? Viden, tillid og ikke mindst handling er vigtige forudsætninger for demokratisk deltagelse. Og vi skal som borgere tro på, at det nytter at bruge vores stemme, at give vores bidrag og tage aktiv del i samfundet. Samtalen og nysgerrigheden på hinanden, foreningsarbejde, at stemme på afdelingsmødet eller ved folketingsvalget, små og store praktiske handlinger betyder noget.

Uanset boform eller baggrund, så har man en betydelig stemme - og derfor skal den bruges til noget. Hvordan inspirerer og motiverer vi flere beboere til at engagere sig og bruge deres stemme? Hvordan udvikler og styrker vi beboerengagementet og den demokratiske deltagelse så vi skaber stærke og sunde boligområder?


Mød:
Bertel Haarder, fhv. MF og minister, Venstre
Ane Cortzen, tv-vært og selvstændig, Danmarks Radio
Olav Hesseldahl, initiativtager til Grundlovsfesten og direktør, Grundlovsfesten
Mads Malik Knudsen, formand, fsb
Brit Kofoed Dahl, afdelingsformand og ejendomsmægler, BO42

Kl. 10.30-11.30 – Fremtidens generationskvarterer

Kl. 10.30-11.30 – Fremtidens generationskvarterer

I takt med at vi i Danmark bliver ældre og nye familiestrukturer er på indtog, ser vi ind i en fremtid med nye forventninger til boligen og de uformelle fællesskaber i nærområdet.


Kom og vær med, når vi sammen med Ane Cortzen identificerer behov og tester idéer, når vi bevæger os fra forestillinger om traditionelle måder at bo og leve på til at tænke på nye boformer i fremtidens generationskvarterer.

Vi lægger vejen forbi Horsens og det almene boligområde Axelborg. Hvordan kan den almene boligsektor sammen med kommuner og andre relevante parter gentænke bykvarterer og velfærdstilbud? På en måde så de både imødekommer behovene hos mennesker i forskellige aldre og sikrer socialt samspil mellem generationer, mindsker ensomhed og øger livskvalitet?

Sammen drøfter vi fremtidens generationskvarterer med gode boliger til fremtidens mange ældre. Arrangementet tager afsæt i konkurrencen Neighbourhoods for Generations, som Landsbyggefonden har udskrevet i 2023. Arrangementet er lavet af Landsbyggefonden.


Mød:
Ane Cortzen, tv-vært og selvstændig, Danmarks Radio
Mette Kierkgaard, Ældreminister, Moderaterne
Aviaja Sigsgaard, centerchef, Boligsocial indsats, Landsbyggefonden
Steffen Møller Borgbjerg, direktør, Albo

Kl. 11.30–12.30 – Et samfund med plads til flere?

Kl. 11.30–12.30 – Et samfund med plads til flere?

Hvem er det egentlig, vi bygger boliger til. Lykkes vi fx med at tænke rammerne i den almene sektor, sådan at mennesker med funktionsnedsættelser kan deltage på lige fod med andre?

Der er selvfølgelig boliger, som er specifikt indrettet til mennesker med et handicap, men lykkes vi med at tænke bredere end det? Er der tilbud til de beboere, der kommer galt afsted og får en funktionsnedsættelse – blivende eller midlertidig? Kan de være med på legepladsen, på fællesarealerne, på udearealerne?

Casper Eric har en række erfaringer med at italesætte, hvordan rammerne er en barriere for ham; det har han blandt andet gjort i sin nyeste digtsamling Nye Balancer, som udkom tidligere på året.


Ane Cortzen sætter ham i sofaen med handicapforsker og post.doc. i Bevica Fonden Emil Falster og dekan i arkitektur på Det Kongelige Akademi Jakob Brandtberg Knudsen i en samtale om, hvordan og hvilken rolle den almene sektor spiller i forhold til at skabe et samfund, hvor der er plads til flere.


Vi går blandt andet på opdagelse i, hvordan vores sprog har betydning for den måde, vi behandler mennesker med handicap på og forstår de udfordringer, gruppen oplever. Kan et nyt sprog om handicap repræsentere et første skridt på vejen mod bedre løsninger? Debatten er arrangeret af Bevica Fonden.


Mød:
Ane Cortzen, TV-vært og selvstændig, Danmarks Radio
Casper Eric, digter, selvstændig
Emil Falster, handicapforsker og postdoc, Bevica Fonden og Aalborg Universitet
Jacob Brandtberg Knudsen, dekan, arkitektur, Det Kgl. Akademi

 

Kl. 12.30-13.00 – Sådan realiserer vi potentialet hos alle unge

Kl. 12.30-13.00 – Sådan realiserer vi potentialet hos alle unge

Lær for Livet

Kl. 14.00-15.00 – Byggeriets Dilemmaer med Sara Bro

Kl. 14.00-15.00 – Byggeriets Dilemmaer med Sara Bro

Med programvært Sara Bro som vært og kaptajn vil vi bringe en række dilemmaer til torvs i krydsilden mellem borgere, politikere og centrale aktører i byggebranchen.


Aktuelle emner i 2023 vil fx være byudvikling versus naturhensyn, hvordan vi kombinerer klimahensyn, idealisme med realisme, boliger der er til at betale, renovering kontra nybyggeri - og nye trends som tiny living. Vi har samlet to tværfaglige hold bestående af bl.a. arkitekter, ingeniører, udviklere, almene boligorganisationer og politikere.


Arrangører af debatten er BL – Danmarks Almene Boliger, Danske Arkitektvirksomheder og Byens Netværk. Sammen har vi tidligere år afholdt flere omgange af Byggeriets Dilemmaer, hvis formål er at udbrede forståelsen af - og debatten om - de svære dilemmaer byggeriet - og boligejerne - står overfor. Det hele foregår udenfor BL’s Dome - på den flotte udendørs scene med havet som baggrund. Vi ses!


Mød: 

Holger Dahl, arkitekturanmelder, Berlingske
Sara Bro, TV-Vært, DR
Katja Viltoft, partner, JJW Arkitekter
Frederik Noltenius Busck, co-Founder og director, CPH Village
Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør, Domea.dk
Henriette Dybdal Cajar, adm. direktør, Sinuz

Kl. 15.00-16.00 – Clement Talk: Ingen skal lades i stikken: Nye veje til unge i uddannelse

Kl. 15.00-16.00 – Clement Talk: Ingen skal lades i stikken: Nye veje til unge i uddannelse

Clement Kjersgaard zoomer ind på vores unge mennesker i denne udgave af Clement Talk. 45.000 unge under 25 år er hverken i job eller i gang med en uddannelse. Det kan og skal vi gøre bedre for det efterlader dem med et dårligere udgangspunkt i livet – socialt og økonomisk.


Vejen frem er ikke længere de gamle løsninger, men i stedet nye lokale veje med partnerskaber mellem virksomheder, frivillige foreninger, boligorganisationer og andre aktører i samfundet. Men hvordan gør vi? Det debatterer vi sammen med de unge og de partnere, der skal trykke speederen i bund, så vi kan lykkedes med ikke at lade nogen i stikken. Kom gerne i god tid! Vi ses i BL's Dome!


Mød: 
Kim Nøhr Skibsted, Poul Due Jensen Fonden
Allan Werge, formand BL
Modstrøm – Elevorganisationen for unge på FGU
Anders Winnerskjold, Rådmand Aarhus (S)
Christina Barfoed-Høj, Direktør i Danmarks evalueringsinstitut.

 

Kl. 16.30-17.30 – Fremtidens byer bygger på engagement

Kl. 16.30-17.30 – Fremtidens byer bygger på engagement

Landsbyggefonden

Kl. 16.30-17.30 - Musikquiz med Jørgen de Mylius (i BL's Dome)

Kl. 16.30-17.30 - Musikquiz med Jørgen de Mylius (i BL's Dome)

Er du en haj til musik, eller vil bare opleve nogle af tidens hits til en uformel eftermiddag? Så kom forbi, når legenden Jørgen de Mylius byder op til musikquiz med præmier.


Quizzen er ikke den nemmeste, men til gengæld er den sjov, underholdende og nostalgisk. Jørgen de Mylius er ved mixerpulten med sin ven og dj Peter Christensen. Senere på aftenen spiller de op til dans i BL's Dome, men til arrangementet her skal der dystes på musikviden.

Kl. 17.30-18.30 – Koncert: Helveg/Mogensen Band

Kl. 22.00-02:00 – DJ Jørgen de Mylius / Diskotek Venus

Kl. 22.00-02:00 – DJ Jørgen de Mylius / Diskotek Venus

Kom forbi BL's Dome, når legenden Jørgen de Mylius og hans gode ven og DJ makker Peter Christensen fra Diskotek Venus igen i år sætter ild i dansegulvet, og samler Folkemødet.

I 2022 var festen en bragende succes, og der er ingen tvivl om, at Jørgen de Mylius og DJ Peter Christensen har fået mod på endnu mere. De har tilsammen over ”100 År I Musikkens Tjeneste”. Det er derfor unikt og en kæmpe fest hver eneste gang de optræder sammen.


De indtager mixerpulten, når hovedsceneprogrammet er færdig, og bliver ved til kl. 02. Og ja, DJ Peter Christensen har også fødselsdag. Du kender mange af hitsene, så der er ingen undskyldning for ikke at kigge forbi BL's Dome med de nypudsede dansesko!

Lørdag 17. juni

Kl. 08.50-10.00 – Morgen Talk med Ane Cortzen – fede fællesskaber og engagement

Kl. 08.50-10.00 – Morgen Talk med Ane Cortzen – fede fællesskaber og engagement

Vi gentager successen! Kom godt i gang med lørdagen med BL’s morgentalk med Ane Cortzen. ☀️


Ane Cortzen har gæster og inviterer til kærlig stemning, morgenmad, hygge og en spændende og interessant faglig oplevelse. Og sang. For mennesker i alle aldre, er noget af det vigtigste for ens trivsel at opleve at være noget for andre, og at andre er noget for en. At føle sig forbundet med andre giver glæde og mening.


Vi ved, at mistrivsel og ensomhed er stigende i Danmark. En ud af otte føler sig uønsket alene, og har ikke oplevelsen af at være en del af et fællesskab. Flere har mistet troen på, at det nytter noget at tage aktiv del i samfundet. Så hvordan samler vi flere mennesker og meninger? Hvordan inviterer vi ind i fællesskaber?


Hvordan motiverer vi mennesker til at engagerer sig og forblive engageret? Og hvordan får vi skabt endnu bedre naboskab i de almene boliger?


Mød:
Ane Cortzen, TV-vært og selvstændig, DR
Laura Auken, centerchef, Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Karin Liltorp, civilsamfundsordfører og MF, Moderaterne
Roald Bergmann, iværksætter og ildsjæl, Kjøllergaard
Camilla Ekelund, gymnasielærer og korleder, Det Rytmiske Selskab
Vinie Hansen, næstformand i BL - Danmarks Almene Boliger

 

Kl. 10.30-11.30 – Vi afslører hverdagsdemokratiets tilstand

Kl. 10.30-11.30 – Vi afslører hverdagsdemokratiets tilstand

Tilliden til politikerne har været i frit fald siden 2001 på trods af en kort fremgang under corona-pandemiens indtog i 2020 .


Folketinget består primært af akademikere, og sammensætningen er derfor ikke repræsentativ for danskerne, som de er flest . De politiske partiers medlemstal skranter . Og blandt de yngre generationer er der – på nogle parametre –tendens til en vigende tillid til demokratiet. Men det danske demokrati består også af – og bygger på – de mange mini-demokratier, der udspiller sig i vores hverdag – ofte langt fra mediernes søgelys. I elevrådene, idrætsklubberne, skolebestyrelserne, pensionskasserne og boligforeningerne. Alle disse hverdagsdemokratier har stor indflydelse på vores hverdag.


Tænketanken Mandag Morgen er i gang med en større undersøgelse, som kortlægger danskernes deltagelse og oplevelser med disse hverdagsdemokratier. Til dette arrangement vil vi afsløre nogle af de foreløbige resultater fra denne undersøgelse. Debatten er på terrassen v BL's Dome.


Mød:
Allan Werge, formand, BL - Danmarks Almene Boliger
Charlotte Bach Thomsen, landsformand, DGI
Mads Malik Knudsen, formand, fsb
Lene Møller, formand, Tejn idrætsforening

Kl. 12.00–13.00 – Hvordan skal New European Bauhaus forme vores byer?

Kl. 12.00–13.00 – Hvordan skal New European Bauhaus forme vores byer?

Ville du fri til din kæreste her? En samtale om byggeriets æstetik, inklusion og bæredygtighed.


Med afsæt i den historiske Bauhaus-tradition har EU lanceret New European Bauhaus. Gennem ændrede arbejdsmetoder, samarbejde på tværs af forskellige fag- og kunstdiscipliner og i stræben efter nye løsninger, fik man dengang etableret det, der blev startskuddet til en ny europæisk bevægelse, som spredte sig over hele Europa. Det er ligeledes afsættet med New European Bauhaus, hvor fokus er på udviklingen og bruge nye materialer, nye samarbejder, og måden vi skaber fremtidens byggede miljøer. Styrende for New European Bauhaus er tre centrale værdier: inklusion, bæredygtighed og æstetik.


I en samtale vil Ane Cortzen som vært diskutere, hvordan vi skaber en transformation af fremtidens byggede miljøer. I den varme stol får hun Eva Ravnborg fra Henning Larsen og Noel Wibrand Justesen fra Dorthe Mandrup, som vil sætte de arkitektoniske svar på udfordringen til debat. Arrangementet er lavet af DI Byggeri.

Mød:

  • Ane Cortzen, TV-vært og selvstændig, Danmarks Radio
  • Eva Ravnborg, Country Market Director, Denmark, Partner Henning Larsen
  • Noel Wibrand Justesen, Partner & Senior Architect, Dorthe Mandrup

Kl. 12.00-13.00 – Socialøkonomiske virksomheder - en god business case?

Kl. 12.00-13.00 – Socialøkonomiske virksomheder - en god business case?

Nu skal det handle om socialøkonomi som businesscase. Tre borgmestre sætter spot, på hvordan socialøkonomi kan understøtte social forandring i den almene sektor, særligt på beskæftigelsesområdet.


Vi dykker ned i, hvordan der er et uforløst potentiale og en stærk business case i, at kommuner og den almene sektor i højere grad samarbejder med socialøkonomiske virksomheder. En satsning KAB har arbejdet med i organisationens strategi for social bæredygtighed. Borgmestre fra hhv. Albertslund, Kalundborg og Københavns Kommuner giver deres bud på strategier og samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, bl.a. VOKS og I Tråd med Verden og mulige fremtidige greb, der skal implementeres.


Vi runder også kritisk, hvordan samarbejdet med SØV’er i højere grad kan styrkes i en bæredygtig samarbejdsmodel. Er ambitionerne der reelt og hvilke forhindringer skal overkommes for, at der kommer handling bag ordene? Debatten foregår på BL's terrasse ved domen. Arrangementet er lavet af KAB.


Mød:

Jens Elmelund, direktør, KAB
Steen Christiansen, borgmester, Albertslund Kommune
Line Barfod (EL), Teknik og Miljøborgmester, Københavns Kommune
Martha Nina Ozmec, Chef for Mennesker og Udvikling, I Tråd Med Verden

Kl. 13.30-14.30 – Clement Talk: Diagnose søges: Sådan kan vi rette op på den skæve sundhed

Kl. 13.30-14.30 – Clement Talk: Diagnose søges: Sådan kan vi rette op på den skæve sundhed

Clement Kjersgaard zoomer ind på vores sundhed. Det danske sundhedsvæsen er under pres med flere psykiske syge, end nogensinde før. Mere end 580.000 danskere skønnes at være ramt en psykisk lidelse – mange af dem bor i almene boliger.


Kan godt naboskab, boligsociale indsatser og bedre lokale løsninger være vejen frem for det pressede og skævvredne sundhedsvæsen? Det er debatten vi tager i BL’s dome – kom og vær med! Kom gerne i god tid, vi glæder os til at se dig!


Mød:
Jørgen T. Lauridsen, professor SDU
Christoffer B. Reinhardt, Region H (K)
Bent Madsen, adm. direktør, BL
Anette Wandel, vicedirektør Danske Patienter
Majbritt Tønnesen, Bornholms Boligselskab

Kl. 14.30-15.30 – Bankoshow og kagebord

Kl. 14.30-15.30 – Bankoshow og kagebord

Kom og vær med, når vi laver folkemødets længste kagebord og laver stort bankoshow.

Kl. 15.00-16.00 – Generationsskifte i medlemsdemokratiet

Kl. 15.00-16.00 – Generationsskifte i medlemsdemokratiet

De unge er politisk bevidste. De er drevet af brændende formål, og de accepterer måske ikke spillereglerne. Men demokratiet er propfyldt med regler. Der er vedtægter, dagsordener til generalforsamlinger og budgetvedtagelser.


Imens de unge mobiliserer og går i klimakamp, så sidder de gamle stadig lunt på de formelle pladser og spilleregler i de store demokratiske foreninger og virksomheder i Danmark. Det gælder både i energiforsyningen, Coop, i pensionskasser og i den almene boligsektor, hvor det kræver aktive og folk, der vil stille op og udvikle den erhvervsdemokratiske sektor i bl.a. en grønnere retning. Hvordan får vi de unge til melde sig ind og tage formelt ansvar?

Hvordan får vi de gamle til at give tøjlerne videre? Og hvordan gør vi det på en måde, så det føles trygt for begge parter. Debatten foregår på terrassen ved BL's Dome.


Mød: 
Tobias Simonsen, ungeminister, Coop
Mikkeline Thomsen, partner, Analyse & Tal
Kasper Fogh Hansen, director, Rud Pedersen Public Affairs
Jens Jonatan Steen, direktør, Tænketanken Demokratisk Erhverv
Lasse Lindquist, beboer og bestyrelsesmedlem i Boligselskabet Hareskovgård, Boligkontoret Danmark
Klaus Bentzen, formand for Boligkontoret Danmark, Bogense Boligforening
Rikke Trikker, kommunikationsdirektør, Andel

Kl. 17.30 – 18.30 – Koncert: Rumpistol / Duelund / Waal / Ljunggren

Kl. 17.30 – 18.30 – Koncert: Rumpistol / Duelund / Waal / Ljunggren

Vi samles en sidste gang på landets smukkeste terrasseanlæg ved BL's Dome. Få en unik musikoplevelse når Rumpistol, Ida Duelund, Emil de Waal og Gustaf Ljunggren fortryller aftenen og inviterer til groovy, jazzy, firnurlige og elektroniske toner. En helt ny og unik konstellation af dygtige musikere. Kom og nyd livet, hinanden og fællesskabet når vi samles til ren magi og til en afslutning i verdensklasse på terrassen ved BL's Dome.

Kl. 22.00-02:00 – DJ Blom - Bornholms bedste DJ lukker Folkemødet

Kl. 22.00-02:00 – DJ Blom - Bornholms bedste DJ lukker Folkemødet

Vi samles på folkemødets sidste aften til en ordentlig omgang kærlig fest i BL's Dome. Når hovedscenen lukker ned blænder BL op for vinderen af Bornholms bedste DJ konkurrence 2023, DJ BLOM alias Anton Blomquist fra Tejn. Få det sidste stik Bornholm i kroppen, når der skrues op for musikken og vi danser i sommeraftenen.

Søger du bolig? - Klik her