Ældre og behovet for tilgængelige boliger

Antallet af seniorer og ældre i Danmark forventes at vokse med knap 19.000 personer årligt frem til 2040, hvor der vil være 1,5 mio. 65+ årige i den danske befolkning. Det svarer til knap hver fjerde person.

Antallet af seniorer og ældre i Danmark forventes at vokse med knap 19.000 personer årligt frem til 2040, hvor der vil være 1,5 mio. 65+ årige i den danske befolkning, jf. figur 1. Det svarer til knap hver fjerde person.

 

Den største del af stigningen vil ske blandt gruppen af 80+ årige, som ventes at vokse med i gennemsnit 11.000 personer årligt frem til 2040.


Figur 1. Befolkningsfremskrivning af 65+ årige

Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik

 

Den almene boligsektor er kendetegnet ved at have flere seniorer og ældre beboere. I 2019 var knap 22 pct. af de almene beboere fyldt 65 år, mens andelen blandt resten af befolkningen var 19 pct., jf. figur 2a.


Siden 2011 er antallet af almene beboere, som er fyldt 65 år, gennemsnitligt steget med knap 3.000 personer årligt, og i dag bor ca. 215.000 seniorer og ældre alment, jf. figur 2b.


Figur 2. Seniorer og ældre i almene boliger

 

a) Beboere fordelt på aldersgruppe


b) Almene beboere 65+ år


Behovet for tilgængelige boliger
Væksten i antallet af ældre må forventes at øge behovet for tilgængelige almene boliger. Mange personer på over 65 år er friske og raske, men alderdom medfører alligevel en forværring i sundhedstilstanden hos en betydelig andel af seniorer og ældre.

 

En kortlægning af sundhedstilstanden i de almene boliger foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viser således, at 29,7 og 36,7 pct. af hhv. de 65+-årige mænd og kvinder, der bor alment, vurderer de har et dårligt fysisk helbred.[1] De tilsvarende andele blandt gruppen af 45-64-årige er hhv. 22,7 pct. blandt mænd og 28,6 pct. blandt kvinder. Derudover viser en opgørelse fra lægehåndbogen, at hver tredje 65+-årig oplever mindst én faldeepisode pr. år.[2]

[1] Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017, SDU.
[2] Lægehåndbogen (2018), ”Fald og faldtendenser blandt ældre”.

 

Det er vigtigt, at ældre med dårligt helbred og funktionsnedsættelser har mulighed for at bo i tilgængelige boliger tilpasset deres behov. For den enkelte ældre betyder tilgængelighed en nemmere hverdag og potentielt også mindre ensomhed og afskæring fra samfundet, da det er nemmere at komme ind og ud af boligen. Den ældre kan også blive boende hjemme længere, hvis den er tilpasset tilgængelighedsstandarter – det har både en værdi for den enkelte og giver en besparelse for samfundet.

 

Læs også: Hvad er en almen bolig

 

Samfundsøkonomiske besparelser ved tilgængelighedsrenoveringer

Tilgængelighedsrenoveringer omfatter renovering af eksisterende boliger med henblik på at gøre dem bedre egnet til ældre beboere og borgere med handicap. De konkrete renoveringstiltag omfatter blandt andet etablering af niveaufri adgange og elevatorer og ombygning af badeværelser og køkkener, så der er en større venderadius.

 

Siden 2003 er 15.700 almene familieboliger gjort tilgængelige for ældre via renoveringer og med støtte fra Landsbyggefonden. Den gennemsnitlige omkostning til renovering har været ca. 600.000 kr.

 

Disse omkostninger relaterer sig dels til at gøre boligerne tilgængelige, og dels til en række andre elementer i renoveringen, der giver boligerne et ekstra kvalitetsløft.  

 

Ved opførelse af en ny almen ældrebolig er der fastsat et maksimalt beløb pr. kvadratmeter, som der ydes offentligt tilskud til. I dag udgør beløbet mellem 23.230 kr. og 29,710 kr. afhængig af, hvor boligen opføres. Beløbsgrænsen er fx større i hovedstadsregionen og lavere i provinsen.

 

For en gennemsnitlig ældrebolig på 66 m2 vil det maksimale beløb dermed udgøre ca. 1,5-2 mio. kr. Selvom hele beløbsgrænsen ikke udnyttes, peger tallene på en væsentlig besparelse ved at gøre flere eksisterende almene boliger egnede til ældre fremfor at bygge nye ældreboliger, jf. figur 3.


Figur 3. Omkostninger ved tilgængelighedsrenovering ift. opførelse af ny ældrebolig

Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af tal fra Landsbyggefonden.

 

 

 

 

 

 


Søger du bolig? - Klik her