100år_baby.png

I 2019 fylder BL 100 år

I 2019 fylder BL 100 år. Så lang tid siden er det, at en række boligorganisationer gik sammen og formede det, der i dag er fællesskabet, BL - Danmarks Almene Boliger. I dag bor hver 6. dansker i en almen bolig hos vores medlemmer - landets mere end 500 boligorganisationer.

Vi vil bruge året på at fejre det BL repræsenterer – nemlig en almen boligsektor, der igennem mere end 100 år har dannet rammen om helt almindelige danskeres liv.


Hele året inviteres du, din nabo, din afdeling og din boligorganisation til at engagere jer – ved at bidrage med din historie, ved at rekvirere en fotoudstilling og sætte fokus på den almene sektors samfundsbetydning, at arrangere et fødselsdagsmorgenbord eller deltage i efterårets festforestilling og udstilling. Mulighederne er mange.


Året kommer til at indeholde en række aktiviteter. Du vil løbende kunne følge med på bl.dk.

 

 

Arrangementer i løbet af 2019

Hele 2019

Nationalmuseets indsamler din bolighistorie

Nationalmuseet gennemfører i foråret en beretningsindsamling og er interesseret i at høre fra netop dig. Alle almene beboere i Danmark inviteres til at bidrage med egen historie gennem tekst, foto, podcasts og film om den almene bolig som rammen om det levede liv i 2019.

 

For at sikre den størst mulige tilslutning, opfordres der til at gennemføre lokale arrangementer med præsentation af boligorganisationens historie, kollektive fortælle-workshops eller andet.

 

Sekretariatet leverer i samarbejde med Nationalmuseet et ideoplæg til gennemførelse af lokale aktiviteter, der støtter op om beretningsindsamlingen.

 

Læs mere om begivenheden her

Hele 2019

Hej nabo! – en mobil fotoudstilling

En række portrætfotos vil i 2019 ’turnere’ rundt på både BL’s og boligorganisationernes konferencer.

 

Med en mobil udstilling får både ansatte og valgte mulighed for at opleve vores kernefortælling gennem en række flotte portrætter og personlige historier.

 

Udstilling kan rekvireres hos sekretariatet. Der vil blive kommunikeret nærmere om, hvordan du kan få udstillingen ud.

 

Læs mere om begivenheden her

Hele 2019

Optursdanmark!

Vi laver et jubilæumsalbum med sange af børn og unge fra almene boligområder i hele landet. 

 

Projektet gennemføres af organisationen Turning Tables, som laver musikworkshops med børn og unge.

 

De unge stemmer bidrager med et kunstnerisk modsvar, der er med til at nuancere billedet af de almene boligområder i dag.

 

Læs mere om begivenheden her

15. juni 2019

Danmarks længste fødselsdagsbord

100-året fejres den 15. juni 2019 i så mange almene boligområder i Danmark som muligt.

 

Vi skal lave Danmarks længste fødselsdagsbord! Vi møder hinanden lokalt og viser hinanden og omverdenen, at vores fællesskab og frivillighed er en del af vores eksistensberettigelse, og at sammenhængen i samfundet også er afhængig af gode boligområder i fremtiden.

 

Sekretariatet leverer et koncept, og der kan rekvireres en ’festpakke’ – bestående af servietter, pynt, tale, drejebog, udkast til skåltale, pressemeddelelse mv. Mere info følger.

 

Læs mere om begivenheden her

22. og 27. august 2019

100-års stafet

I forbindelse med DHL stafet i København og Aarhus inviterer vi ansatte fra almene boligorganisationer til at løbe 5 x 5 km med efterfølgende hygge, netværk samt mad og drikke i fælles telt.

Der kan enten løbes i Aarhus (i Mindeparken) d. 22. august eller i København (i Fælledparken) d. 27. august 2019.

Læs mere om begivenheden her

3. november 2019

Festforestilling på Det Kongelige Teater

Den 3. november inviteres repræsentantskabet til festforestilling på Det Kongelige Teater i samarbejde med Zetland på Gamle Scene. 

Danmarks almene boligers historie præsenteres via en kavalkade af indlæg. Der lægges op til en festaften, der skal gøre os alle klogere, stolte og bevægede.

 

Øvrige gæster er politikere, samarbejdspartnere fra andre organisationer og repræsentanter for de almene boligorganisationer. Et stort antal billetter reserveres til almene beboer, der er aktive i det lokale kredsarbejde. 

 

Læs mere om begivenheden her

Om BL

513

BL - Danmarks Almene Boliger er interesse- og brancheorganisation for 513 almene boligorganisationer, der drives på et non-profit grundlag.

1 million

Cirka 1 mio. danskere bor alment i mere end en halv million boliger - eller næsten hver femte danske bolig. 

8.000

Danmarks almene boliger er fordelt på cirka 8.000 afdelinger med tilsammen cirka 560.000 boliger

Oprettelse: 04.01.2019 | Sidst opdateret: 14.08.2019

Sideansvarlig: Rikke Lønne


Søger du bolig? - Klik her