Corona og Rådgivning
Den 11. marts 2020 lukkede Danmark delvist ned. Det havde også konsekvenser for de almene boligorganisationer
Den 11. marts 2020 lukkede Danmark delvist ned.
Det havde også konsekvenser for de almene boligorganisationer – særligt i forhold til driften af boligorganisationen og boligafdelingerne, herunder afholdelse af møder i beboerdemokratiet og overholdelse af frister for forbrugsregnskaber.
BL Informerer er sendt ud løbende og bl.dk er også løbende blevet opdateret for at holde boligorganisationerne aktuelt orienteret om alle relevante tiltag og udvikling omkring corona.
BL iværksatte hurtigt to hotlines. En juridisk Corona-hotline og Det Rådgivende Byggepanel til at svare på boligorganisationernes mange spørgsmål. BL’s hjemmeside fik to nye undersider med informationer om lovgivning og vejledning om både drift og byggeri.
Derudover blev samarbejdet med Boligministeriet intensiveret for hurtigt at finde løsninger for boligorganisationerne i form af nye midlertidige regler, som siden er forlænget flere gange i tæt dialog med BL.

”I min fritid er jeg fodboldmålmand, og siden jeg var lille, har jeg stået på mål og hjulpet an-dre både på og uden for banen. For et par år siden havde jeg en svær periode og jeg hav-de brug for hjælp. Min kæreste, mine forældre samt mine to bedste venner, som jeg har haft siden folkeskolen, stod på mål for mig. Det at have gode mennesker omkring mig, er det vigtigste i mit liv. Ellers er det som at være målmand uden at have et forsvar. ” Rasmus Skov Andreasen, 27 år, SAB, Bellahøj
Oprettelse: 25.06.2021 | Sidst opdateret: 30.06.2021
Sideansvarlig: Kristoffer Friis Sørensen