Ny boligaftale med mange positive elementer

Den 19. maj 2020 indgik et bredt flertal i Folketinget en ny boligaftale, ”Grøn Boligaftale 2020”. Det er godt for stabiliteten i boligpolitikken.

Billede af Boligaftale Beretning

Den 19. maj 2020 indgik et bredt flertal i Folketinget en ny boligaftale, ”Grøn Boligaftale 2020”. Det er godt for stabiliteten i boligpolitikken.


Op til boligaftalen havde den almene sektor kæmpet hårdt for, at køen af renoveringer på 18,4 mia. kr. og 453 renoveringsprojekter kan blive sat i gang. Mange af projekterne har ventet op til 10 år. Den virkelig gode nyhed med boligaftalen er derfor, at nu kan disse mange, nødvendige renoveringer sættes i gang.


Der er mulighed for, at projekterne bliver endnu grønnere, end det hidtil har været planen. For de 453 projekter skal gennem en grøn screening og revurdering med yderligere midler til f.eks. isolering og installationer. Dermed kan varmebesparelserne for beboerne blive endnu større.


I boligaftalen er der også en grøn garantiordning. Her skal Landsbyggefonden, også i afdelinger uden en renoveringssag støttet af Landsbyggefonden, kunne garantere for, at beboerne får de energibesparelser ved en renovering, som de er stillet i udsigt.


En mindre kendt del af Landsbyggefonden er Nybyggerifonden. Byggerier opført efter 1999 skal indbetale en del af deres udamortiserede lån til denne fond. Som det er nu, går midlerne i Nybyggerifonden hverken til renoveringer eller billigere boliger. Der spares blot op.


På den baggrund lancerede BL i efteråret forslaget om en Basalbolig. Det er er en bolig på ca. 55 kvm men med en husleje på kun 3.500 kr. om måneden og målrettet f.eks. hjemløse i de større byer. Der lægges i boligaftalen op til, at dette forslag bliver virkelighed med midler fra Nybyggerifonden.

 

Mange af signalerne i boligaftalen er virkelig positive og tiltag, som vi selv har efterlyst. Det gælder også en større satsning på digitalisering, hvor initiativer fra Landsbyggefonden og Byggeskadefonden skal drive en større digitalisering i byggeriet. Udover effektivitet og kvalitet kan det også medvirke til en grønnere udvikling.


Boligaftalen lægger dog også på nogle punkter op til en fortsat politisk diskussion. Det gælder de langsigtede renoveringsrammer. Her skal der fortsat arbejdes for, at der ikke igen opstår en kø. Det skal vi følge nøje og sikre politisk opmærksomhed omkring.


Som nævnt indledningsvis er boligaftalen vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Samtidig har der været historisk bred opbakning i ”organisations-Danmark” til en ambitiøs boligaftale. Således kunne BL op til forhandlingernes start sende et brev til stats- og finansministeren om behovet højere renoveringsrammer, hvor toppen af bl.a. FH (tidligere LO), Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, DI, BAT-kartellet og Danske Arkitektvirksomheder var medunderskrivere. Denne historisk brede opbakning er også værdifuld fremadrettet.



Grundkapitalen var også med

En vigtig nyskabelse i boligaftalen er også fastsættelsen af den kommunale grundkapital. Den indgår nu som en del af boligaftalen og ikke som tidligere de årlige økonomiaftaler mellem kommunerne og Finansministeriet. Det er afgørende vigtigt og giver ro til langsigtet planlægning, idet grundkapitalen nu ligger fast frem til 2026.

Søger du bolig? - Klik her