Mød din nabo: Freia

Billede af Bank På Header NY
Billede af Mgl2661freja

Freia Amanda Westergaard
21 år, FAB, Ringe


"Jeg trivedes aldrig i folkeskolen. Jeg blev mobbet og flyttede skole seks gange. 


Da jeg var 16 år, fandt man ud af, at jeg var det, man kalder ”special gifted”, det vil sige højt begavet. 


En af de to procent, der har en IQ over 130.  Og jeg blev sendt på en specialskole for børn som mig. Det var fantastisk.


Jeg har nok altid været lidt speciel, jeg elsker bøger, teater og Harry Potter. 


I dag læser jeg historie på Syddansk Universitet i Odense og drømmer om at lave en ph.d. og arbejde i udlandet. Jeg elsker at rejse og vil ud at se verden.


Men jeg har også fået en angstdiagnose. Nogle gange, når jeg bliver bange, så trøster min hund mig. Hun gør mig tryg og glad. Derfor er jeg glad for, at man må have husdyr i min lejlighed.  


I min fritid er jeg gamer. Jeg brugte hele min børneopsparing på en fed gamercomputer.  Det er de bedste penge, jeg har brugt."

Søger du bolig? - Klik her