Unavngivet (1200 × 800Px) (1)

Almene Boligdage

Vi glæder os til at samles på Almene Boligdage!


I 2023 vil Almene Boligdage finde sted på Tivoli Hotel i København 30. september med spændende oplæg, workshops, ekskursioner og underholdning. Du kan tilmelde dig konferencen nu!

Tilmeld dig til konferencen på Tivoli Hotel via siden her!


Temaet for Almene Boligdage er i 2023 beboerengagement.


I løbet af foråret vil vi også samles til fem lokale events i Roskilde, Svendborg, Varde, Silkeborg og Aalborg, hvor vi også hylder engagementet og demokratiet. Her er alle velkomne til at deltage som gæster, hvis man har lyst til at se, hvordan lokalt engagement i de byer kan se ud. 

Datoer for lokale 'folkefestivaler': 

Roskilde: Boligselskabet Sjælland afholder folkefestival i Roskilde d. 29. april.

Svendborg: Domea.dk er vært for en folkefestival d. 6. maj

Aalborg: Himmerland Boligforening er vært for en folkefestival i Aalborg d. 13. maj

Silkeborg: AAB Silkeborg, er vært for en folkefestival i Silkeborg d. 3. juni

Varde: BK Varde afholder folkefestival i Varde d.10. juni


De lokale events peger frem mod den store konference på Tivoli Hotel. Her præsenteres der nye indsigter, inspiration, workshops, udflugter og underholdning.


Vil i som boligorganisation lave en aktivitet på Tivoli Hotel 30. september - læs mere her!


Engagement er valgt som tema for at starte en fælles samtale om deltagelsens, fællesskabets og beboerdemokratiets tilstand og fremtid. 


"Ved at kombinere konferencen på Tivoli Hotel med en række lokale events bringer vi Almene Boligdage ud i landet, så endnu flere kan deltage i samtalen. Vi får samtidig mulighed for at indhente en bredere viden om de praksisser, perspektiver og muligheder, der er i sektoren. Alt sammen med henblik på at udvikle og styrke det frivillige beboerengagement og beboerdemokratiet," fortæller Rikke Lønne, afdelingschef i BL.
 

BL er ved udvikle konceptet for de lokale events og vil kontakte relevante boligorganisationer for nærmere samarbejde.


Som ved tidligere Almene Boligdage vil boligorganisationerne blive inviteret til at bidrage med indhold til programmet på konferencen på Tivoli Hotel, f.eks. workshops, ekskursioner, oplæg mv.

Tilmeld dig til konferencen på Tivoli Hotel via siden her! 

I forbindelse med konferencen den 30. september tilbyder BL 9. kreds to udflugter søndag den 1. oktober. En går til Brøndby og Rødovre og den anden til Albertslund, og på begge udflugter møder med beboere og ser aktiviteter, som samler lokalt.
Der er et begrænset antal pladser. Tilmelding åbner senere, når programmet er klar.

Vi vil løbende opdatere siden her med nyt omkring Almene Boligdage, ligesom vi også vil kommunikere via Boligens nyhedsbrev.

Praktisk information:

Konference: Almene Boligdage 2023

Hvornår: 30. september (09:00 – 00:00)

Sted: Tivoli Hotel

Arni Magnussons Gade 2

1577 København

Tilmelding til konferencen på Tivoli Hotel

Se beliggenhed på kortet her

Overnatning til Almene Boligdage?

Overnatning
Der ligger mange hoteller i området tæt på Tivoli Hotel i København

Tivoli Hotel (BL har indhentet mindre rabat på værelserne).
Wakeup Copenhagen Bernstorffsgade
Cabinn Copenhagen
Cabinn City
Next House Copenhagen
Hotel Copenhagen Island
Scandic Kødbyen

Oprettelse: 01.11.2022 | Sidst opdateret: 16.03.2023

Sideansvarlig: Kristoffer Friis Sørensen

Søger du bolig? - Klik her