Mød oplægsholderne på Almene Boligdage

Her kan du se alle de spændende oplægsholdere og indslag, du kan møde på Almene Boligdage. 

Billede af Vi Samles Bl.Dk (1)

Vi glæder os til at præsentere et stort line-up af spændende og dygtige mennesker på vores hovedscene. Vil du læse nærmere om alle oplæggene, som du kan vælge dig ind på om eftermiddagen, så klik dig videre ind på breakout-sessioner og ekskursioner her. 

DAGENS VÆRT

Gertrud Højlund vil guide os alle igennem en dag med spændende oplæg, workshops og ekskursioner, med masser af ny viden og samvær med kolleger fra hele landet inden vi går ombord i en dejlig middag med en bred vifte af fed underholdning fra scenen.

Gertrud Højlund, moderator

Vi glæder os til at have Gertrud Højlund som moderator på Almene Boligdage på Tivoli Hotel. Hun vil med sikker hånd styre os igennem det spændende program. Gertrud Højlund arbejder som vært på TV2 News. 

Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors

Anders Ladekarl er generalsekretær for Dansk Røde Kors. Du kan opleve ham til Almene Boligdage i en panelsamtale med bl.a. Olav Hesseldahl om, hvor frivilligheden er på vej hen, og hvad nye engagementsformer betyder for frivilligt engagement og foreningslivet. Anders Ladekarl er generalsekretær for Dansk Røde Kors.

Maj Morgenstjerne, chef for civilsamfund og samskabelse, Aarhus Kommune

Vi glæder os til at Maj Morgenstjerne deltager i Almene Boligdage. Hun vil være i panelet om fremtidens engagement og frivillighed med Anders Ladekarl og Olav Hesseldahl.

Olav Hesseldahl, stifter og leder af Grundlovsfesten

Olav Hesseldahl er stifter og leder af Grundlovsfesten. Du kan opleve ham til Almene Boligdage i en panelsamtale med bl.a. Anders Ladekarl om, hvor frivilligheden er på vej hen, og hvad nye engagementsformer betyder for frivilligt engagement og foreningslivet.

Tor Nørretranders, forfatter

Tor Nørretranders er faglitterær forfatter og debattør. Til Almene Boligdage kan du høre ham i en samtale med Jane Sandberg om, hvorfor fællesskaber er vigtige, og hvilken rolle civilsamfundet har i den forbindelse.

Nadeen Aiche, klummeskribent, debattør og tidligere forperson i MinoDanmark

Til Almene Boligdage kan du opleve hende i panelsamtale med Anders Ladekarl, Maj Morgenstjerne og Olav Hesseldahl, hvor hun vil dele ud af sin viden om at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse via nye fællesskaber og deltagelse i den demokratiske samtale.

Jane Mylenberg, debattør

Jane Mylenberg er debattør og tidligere museumsdirektør på Enigma og tidligere formand for Brobyggerne. Du kan på Almene Boligdage høre hende i en samtale med Tor Nørretranders om udviklingen i vores måde at bruge fællesskaber på, og hvordan kulturen kan bringes ind i etableringen af fællesskaber på tværs af befolkningsgrupper og samfundslag.

Kristine Virén, formidlingschef i Bolius

Arkitekt, formidlingschef ved Videncentret Bolius og kendt fra ’Hammerslag’. Om bl.a. boligens rolle i det gode liv, og hvordan vi kan bo mere bæredygtigt samt være energibesparende på arbejdspladsen.

Stem med til Stjernepriserne

BL ønsker at anerkende det store engagement og vise de mange indsatser og værdiskabende aktiviteter, som hver dag løftes af medarbejdere og beboere i boligorganisationer overalt i Danmark. 

Med 4 priser indenfor 2 kategorier - Klima og miljø - og Socialt engagement - hylder vi derfor engagementet og virkelysten i de almene boliger. Se alle de nominerede her.

Specialklassen

Danmarks mest toptunede prisvindende impro comedy gruppe. De tre venner Gatti, Leffe og Ras udgør comedygruppen Specialklassen. De giver på Almene Boligdage publikum et satirisk break fra ordentlighed, struktur og moralsk forventning. De skaber sjove og underholdende sketches, sange, jokes, og punchlines. En aften om jer, for jer!

Rikke Thomsen, sanger og guitarist

Mojn! Glæd dig til at høre sanger, sangskriver og guitarist Rikke Thomsen, når hun optræder på Almene Boligdage med sange om hjemstavn, udlængsel, drømme, venskab og svigt – på sønderjysk. Rikke Thomsen kan minde om Allan Olsen i tonefald. Hun kan være både melankolsk og eftertænksom, men også give den gas. Teksterne tager bl.a. udgangspunkt i barndomsbyen Blans mellem Sønderborg og Aabenraa – sange med historiefortællinger om længsel på én gang både tilbage og væk til lillebysamfundet med 517 indbyggere. Som en anmelder har skrevet: "Er do tumpe, Rikke Thomsen ka' syng!".

Jørgen de Mylius, dj og radio- og tv-vært

Manden er en legende i dansk musikhistorie og du kan opleve ham og dj Peter Christensen til Almene Boligdage, hvor de spiller udødelige hits sidst på aftenen. Han vil bl.a. spille musik fra 80'erne. Noget som han er specialist i og kendt for, da han i sin tid lavede programmet 'Eldorado' på DR. Jørgen de Mylius er fortsat ekstrem aktiv og sender fortsat 8-10 timers radio om ugen på P5. Og havde i januar 60 års jubilæum på DR!

Vi samles

Temaet for Almene Boligdage er i 2023 engagement, demokratisk deltagelse og fællesskab under overskriften Vi samles. 

Med Vi samles sætter vi fokus på, hvordan du og jeg kan gøre en forskel – sammen. For når vi engagerer os i hinanden og i vores lokalområde, er vi med til at styrke hverdagsdemokratiet og fællesskabet, der hvor vi bor.

Læs mere om de fem folkefestivaler i Roskilde, Svendborg, Aalborg, Silkeborg og Varde og Vi samles-kampagnen på www.visamles.dk.

Overnatning til Almene Boligdage?

Overnatning
Der ligger mange hoteller i området tæt på Tivoli Hotel i København

Tivoli Hotel (BL har indhentet mindre rabat på værelserne).
Wakeup Copenhagen Bernstorffsgade
Cabinn Copenhagen
Cabinn City
Next House Copenhagen
Hotel Copenhagen Island
Scandic Kødbyen

Praktisk information:

Konference: Almene Boligdage 2023

Hvornår: 30. september (09:00 – 00:00)

Sted: Tivoli Hotel

Arni Magnussons Gade 2

1577 København

Tilmelding til konferencen på Tivoli Hotel

Se beliggenhed på kortet her

Oprettelse: 04.07.2023 | Sidst opdateret: 22.09.2023

Sideansvarlig: Kristoffer Friis Sørensen

Søger du bolig? - Klik her