Udkast til bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper

Indledning

Energistyrelsen har den 12. april 2019 anmodet om bemærkninger til høring over udkast til bekendtgørelse om midlertidig ordning for tilskud til varmepumper, der installeres af energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges. Bekendtgørelsesudkastet udmønter et af de fire grundbeløbsinitiativer, der er besluttet i energiaftalen.

Det fremgår af udkastet, at der kan ydes tilskud med op til 15.000 kr. pr. varmepumpe, dog maks. 45 % af de støtteberettigede omkostninger. Tilskuddet skal anvendes direkte til en nedsættelse af varmekundens installationsomkostning.

BL vil gerne sikre, at almene boliger har samme mulighed for tilskud til varmepumper som boligejere, da de i samme omfang kan rammes af ekstraomkostninger til etablering af varmepumper i forbindelse med afvikling af fjernvarmeanlæg og net. Adgangen til at modtage et sådan tilskud bør derfor ikke være forbeholdt boligejere, men i stedet en lige mulighed for både boligejere og lejere, så tilskuddet tildeles pr. boligenhed.

BL står naturligvis til rådighed, såfremt der ønskes en uddybning af ovennævnte.


Med venlig hilsen

Bent Madsen

Oprettelse: 22.05.2019 | Sidst opdateret: 06.04.2020

Sideansvarlig: Sanne Steen Petersen

PDF Fil

Download høringssvaret som PDF

Download

Søger du bolig? - Klik her