Opdatering af vejledninger som følge af lovændringer

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, Vejledning om botilbud m.v. til voksne og Vejledning om socialpædagogisk bistand, støtte- og kontaktpersoner, behandling og pasning af nærtstående efter reglerne i serviceloven er blevet opdateret på baggrund af lovændringer som følge af vedtagelsen af L 64 (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.).

Høringssvar

BL – Danmarks Almene Boliger har den 18. august 2023 modtaget høring af bekendtgørelse over udkast til opdaterede vejledninger på baggrund af lovændringer som følge af vedtagelsen af L64 (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.).

Lovændringerne fører til opdatering af 3 vejledninger: vejledning om hjælp og bostøtte efter serviceloven, vejledning om bostøtte m.v. til voksne og vejledning om socialpædagogisk bistand, støtte- og kontaktpersoner, behandling og pasning af nærtstående efter reglerne i serviceloven.

BL har følgende bemærkninger – med udgangspunkt i, at den rette støtte til borgere i almene boliger, er afgørende for beboernes trivsel og fastholdelse i boligen:

  1. Generelt på tværs af de tre vejledninger


Omtale af handleplaner efter serviceloven

Flere steder omtales krav om handleplaner, men det er de fleste steder ikke omtalt, hvad kravene er til sådanne handleplaner. I afsnit 188 om § 110-tilbud i vejledningen om botilbud er der en uddybning, som med fordel kan gentages de øvrige steder, hvor handleplanerne omtales (fx afsnit 1 i Vejledning om hjælp og bostøtte og afsnit 23 samt afsnit 35 i vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven).

Alternativt kan der laves en generel tekst om handleplaner, som de øvrige afsnit kan henvise til.

Hvis borgeren frasiger sig støtte efter indflytning i egen bolig

På tværs af vejledningerne er der mange ord om visitation af støtte.  De almene boligorganisationer møder jævnligt den udfordring, at en borger efter indflytning frasiger sig støtte fra kommune/støtteperson. Ofte er det for både kommune og boligorganisation åbenbart, at borgeren har behov for støtten for at kunne fastholde boligen.

Kommunerne bør arbejde kontinuerligt på at motivere sådanne borgere til at tage imod den tilbudte støtte, også i de tilfælde, hvor borgeren i en periode ikke er motiveret for at modtage støtten.  Dette ud fra det perspektiv, at når kommunen har visiteret en borger til støtte efter en grundig udredning, så bør kommunen søge at yde den støtte, udredningen viser behov for - også i perioder, hvor borgeren ikke er motiveret. Støtten er ofte helt afgørende for, at boligen kan fastholdes. Kommunen bør således afsøge årsagerne til manglende motivation hos borgeren og søge at tilrette støtten efter borgerens ønsker, fx hvis borgeren har ønske om at udskifte af den person, der yder støtten eller ønske om skift til en anden type støtte.

Metodefrihed for kommunerne iht. SL § 85 og SL § 85a

Det nævnes flere gange i de forskellige vejledninger, at kommunen har frihed til at beslutte om de vil yde støtte efter SL § 85 om socialpædagogisk støtte eller efter SL § 85 a om Housing First-metoder. BL ønsker det generelt afklaret, om en kommune metodefrihed betyder, at en borger ikke kan klage over støtte, hvis vedkommende tilbydes § 85 og ikke § 85 a støtte. Afklaringsønsket gælder både borgere, som har haft herbergsophold, og tidligere hjemløseborgere (fx sofasovere), som ikke har haft herbergsophold. Se fx

  • Vejledning socialpædagogisk bistand, Afsnit 16, Klage over støtten
  • Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, afsnit 30, sammenhæng til bostøtte efter § 85 a i serviceloven til personer i hjemløshed eller i risiko herfor og afsnit 36, klage over støtten


Herudover efterspørger BL beskrivelse af, hvilke krav der stilles for at støtte efter Housing First-støtte efter SL § 85 a kan danne grundlag for statsrefusion, og om der er en sikkerhed for, at den støtte, der opnår statsrefusion udføres efter manualerne, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet om housing first metoderne, herunder om anbefalinger til caseload for de pågældende medarbejdergrupper.

Om handicap
Hver gang handicap nævnes, foreslår BL, at det beskrives, om der menes både fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, eller der fx alene er tale om hensyn til indretning pga. fysisk funktionsnedsættelse - se fx vejledning om botilbud afsnit 167.

Opdatering af henvisninger til love og regler og opdatering af tal og beløbsangivelser
Generelt er mange henvisninger til andre regler opdateret, men der mangler opdateringer flere steder. BL foreslår, at vejledninger gennemgås for at sikre opdatering alle relevante steder, herunder:

  • Afsnit 10 i vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (persondatalovgivningen)
  • Afsnit 103 i samme vejledning (arbejdsmiljø, bkg. nr. 559 og nr. 1109 er forældede)
  • Afsnit 123 i vejledning om botilbud - Betaling efter indkomst (Indtægtsgrænse for 2011)
  • Afsnit 153 i vejledning om botilbud - Egenbetaling. (Satsen er beskrevet i 2021 priser).
  • Afsnit 155 i vejledning om botilbud - Børn på kvindekrisecentre. (Tallene er fra 2019)
  1. Vejledning om botilbud mv. til voksne


Indledning – om botilbud
Indledningen beskriver ”denne vejledning om botilbud mv. til voksne omhandler reglerne om forskellige botilbud i almenboliglovens, ældreboligloven, boligbyggeriloven, serviceloven og friplejeloven”. BL henleder opmærksomheden på terminologien.

Boligformerne i kapitel 13 til 18 er almindelige almene lejeboliger og kan ikke defineres som botilbud. For boligorganisationerne er det ulogisk, hvis vejledning om disse boligformer skal findes i en vejledning om botilbud. BL foreslår, at de pågældende kapitler udskilles til en eller flere særskilte vejledninger, eller at titlen på denne vejledning ændres, så den rummer disse særlige boligformer.

Socialtilsynet fører tilsyn med tilbud efter serviceloven, men ikke med de særlige boligformer i kap 13- 18. Dette bør klarlægges, så der ikke opstår tvivlssituationer.

Det bemærkes i øvrigt, at en række af boligtyperne i forvejen er reguleret af selvstændige vejledninger:

I afsnit 2 under indledningen henvises til et kapitel 18 i serviceloven om særligt billige almene familieboliger. Et sådant afsnit findes hverken i serviceloven eller i almenboligloven. I sidstnævnte er de særligt billige almene familieboliger nævnt i § 98 e og f.

Afsnittet Regelgrundlag:
Afsnitsoverskriften ”Lejeloven” vil for de fleste forstås som den private lejelov. BL foreslår, at overskriften rettes til fx ”Lejelovgivningen”, idet punkterne under overskriften rummer både den private lejelov (lov om leje) og almenlejeloven (lov om leje af almene boliger).

Kapitel 1 Almene ældreboliger
Afsnit 21, Balanceleje, henvisning til afsnit 12 om Boligernes udformning og indretning:

Det fremgår af vejledningen omkring rengøring af ældreboliger:

”Særligt om rengøring gælder det, at rengøring af boligarealet den almene ældrebolig som udgangspunkt er den enkelte beboers eget ansvar, som hvortil beboeren kan visiteres til hjælp til efter §§ 83 og/eller § 85 i serviceloven.

Rengøring af fælles boligarealer i almene plejeboliger anses som et fælles anliggende for beboerne og ligger derfor uden for servicelovens formål. Det er op til beboerne at træffe beslutning om, hvordan rengøringen udføres. Det må dog anses naturligt og mest praktisk, at dette gøres i fællesskab, hvorefter udgiften hertil indgår som en driftsudgift i huslejen.”

Plejehjem kan være indrettet med fælles boligarealer med såkaldte leve-bo-miljøer. Her er indretningen sådan, at et bestemt mindre antal beboere har deres egen bolig/mindre værelse og i tilknytning dertil et fælles areal med køkken og stue. Det fælles areal medregnes forholdsmæssigt som en del af den enkelte beboers hjem og fremgår således af beboerens lejekontrakt som en del af dennes bolig. Andre beboere har ikke adgang til det fælles areal – det tilhører alene de beboere, som har rådigheden som følge af deres lejekontrakt.

Der er således ikke tale om et almindeligt fælleslokale, hvor driftsudgifterne, herunder rengøring af fællesarealer, afholdes af boligorganisationen og betales af alle beboere over huslejen.

Der er heller ikke tale om et serviceareal, som anvendes af kommunen til omsorgs- og servicefunktioner, som normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som indrettes i umiddelbar tilknytning til ældreboligerne med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger, og som således henhører under kommunens drift.

Flere kommuner har gennem flere år varetaget og afholdt rengøringen af disse fælles boligarealer i de almene plejeboliger – og det giver god mening, at kommunen forestår rengøringen af disse boligarealer, som en naturlig del af boligen, ligesom kommunen også forestår rengøring i almindelige ældreboliger, hvor beboeren har fået visiteret hjemmepleje.

BL er således ikke enig i, at rengøring af fælles boligareal ligger udenfor servicelovens formål.

Der bør ikke være forskel på den ydelse, som beboeren får – uanset om den ældre har en ældrebolig med eget køkken og stue, hvor hjemmepleje - herunder rengøring - bevilges til hele boligen, og ældre med en bolig, hvor noget af boligen er placeret i et fælles boligareal.

Generelt fastslår både serviceloven, vejledningen til loven og Ankestyrelsens praksis, at der kan ydes hjælp til rengøring, uanset hvilken boligform borgeren har – og da det fælles boligareal henhører under borgerens bolig, må der kunne visiteres rengøring.

BL anser det for forskelsbehandling af borgerne, hvis beboerne i ældreboliger med leve-bo-miljøer ikke får tildelt rengøring af de fælles boligarealer, og dermed selv skal betale for rengøringen, idet de naturligt ikke selv kan forestå rengøringen.

Hvis vejledningens ord således fastholdes, vil det betyde, at rengøringen skal betales over boligernes drift og derved pålægges huslejen. Beregninger foretaget af BL’s medlemmer viser for et konkret byggeri, at der vil ske en huslejeforhøjelse på op mod 700 kr. om måneden pr. bolig. Dette for personer, der ikke har det alternativ selv at gøre rent, og som vel har hjemmepleje bevilget i egen boligdel, men ikke i resten af sin bolig beliggende i det fælles boligareal.

BL foreslår, at lovgiver genovervejer sin vurdering af dette spørgsmål, hvilket hensigtsmæssigt kan ske i forbindelse med udstedelsen af denne vejledning.

Kapitel 2, Anvisning til almene ældre- og plejeboliger
Almenboliglovens § 54 er klippet ud af afsnittet. BL foreslår, at vejledningen blot henviser til den gældende bestemmelse i lov om almene boliger.

Kapitel 10, Botilbud efter servicelovens § 109-Kvindekrisecentre
Afsnit 164, Tilrettelæggelse af psykologbehandlingen
Der er i dette afsnit en fin beskrivelse af, at tilbud kan genfremsættes efter fraflytning fra krisecenter, fordi timing ikke skal være afgørende for, om kvinden kan få støtten. Et tilsvarende princip kunne med fordel gives til hjemløse, der måske ikke kan overskue, hvad støtten indebærer.

Kapitel 11, Botilbud efter servicelovens § 110 (herberger og forsorgshjem mv.)
I de øvrige afsnit om botilbud er der særlige beskrivelser om indsatser i forhold til unge. Selv om der er beskrevet særlige § 110-boformer målrettet unge, så er der ikke særlige beskrivelser i forhold til disse. Det kan med fordel tilføjes.

Afsnit 183, Målgruppe
Formuleringerne i afsnittet rejser spørgsmålet om, hvordan en kommune kan udskrive en person, der alene er funktionelt hjemløs.

Herudover ser BL behov for afklaring af, hvordan en kommune skal håndtere det, hvis kommunen vurderer, at borgeren har behov for et botilbud efter fx SL § 108, men borgeren kun ønsker at samarbejde om egen bolig.

De øvrige servicelovstilbud har bestemmelser vedr. handicaptilgængelighed. Det har § 110-afsnittene ikke. BL foreslår, at årsagen hertil adresseres.

Afsnit 185, Optagelse, afvisning, bortvisning og udskrivning
BL efterspørger afklaring af, hvad der sker, hvis en borger ikke falder indenfor målgruppen på lokale § 110 tilbud.

Afsnit 186, Betinget kommunal udskrivningskompetence
BL ønsker afklaring af, hvordan det håndteres, hvis borgeren gerne vil acceptere boligen, men ikke ønsker den type støtte, som kommunen har besluttet, er relevant. Trækkes tilbuddet om boligen tilbage eller anvises borgeren uden støtte?

Det kan med fordel beskrives i vejledningen, at der bør være en forventningsafstemning mellem borger og kommune om at modtage støtten. Er der tvivl om borgerens motivation ift. støtte, vil udslusningsboligen være en god mulighed, fordi boligen her er betinget af et samarbejde den første tid.

Afsnit 187, Klageadgang
BL foreslår, at det tydeligere fremgår, at afsnittet handler om klager over både § 109 og 110. Afsnittet er placeret, så det let kan læses som kun omfattende § 110, men hovedparten af eksemplerne omhandler § 109.

Afsnit 192, Beskæftigelse og aktivering
Afsnittet kan med fordel omtale det sociale frikort.

Afsnit 200, Uenighed om, hvem der er handlekommune
BL forslår, at det nærmere beskrives, hvordan sagen skal afgøres, når en borger gennem flere år har haft ukendt adresse.

Afsnit 207, Refusion
Regelafsnittet indbefatter § 109, men § 109 omtales ikke i afsnittet.

Afsnit 209, Kommunernes handlepligt og afsnit 210 om målgruppe
Der henvises til samme principafgørelse – C-21-04 - i to bokse i samme afsnit.

Afsnit IV om Almene boliger til særlige målgrupper
Som foreslået kunne afsnittet lægges i en særskilt vejledning.

Kapitel 13 om almene bofællesskaber
Generelt bør kapitlet have en klar afgrænsning til seniorbofællesskaber i almene familieboliger, hvor udlejningen sker efter særlige fleksible kriterier. BL læser lange tekstafsnit i afsnit 214 som om, at de omhandler sådanne bofællesskaber. Der bør være en meget klar skillelinje mellem bofællesskaber som etableres af kommunen ud fra sociale behov og ”almindelige bofællesskaber”, som fx seniorbofællesskaber. Kun de sociale bofællesskaber bør omtales i denne vejledning, fordi vejledningen relaterer sig primært til serviceloven.

Kollektive bofællesskaber kan ikke kun udlejes til flygtninge, men også til andre målgrupper med lav betalingsevne.

Afsnit 212, Almene bofællesskaber
Der nævnes fire typer af bofællesskaber, men disse er ikke klart afgrænsede, og det er dermed svært at få antallet af muligheder til fire.

Afsnit 216, Kommunalbestyrelsens muligheder og forpligtelser
BL foreslår, at det fremgår, at der i kollektive bofællesskaber skal ske særlig brandsikring. Der er pr. 1. juli 2023 kommet hjemmel til at kommunen kan påtage sig udgiften, fordi det er kommunen, der har interessen i etableringen af boligtypen. Kommunerne kunne med fordel udveksle erfaringer om ordningen, da det er BL’s indtryk, at ordningen er meget lidt brugt.

Kapitel 14 om udslusningsboliger
Afsnittet om udslusningsboliger mangler generelt vejledning i, hvordan og hvorfor kommunerne forlænger en udslusningsbolig. Der kan med fordel tilføjes, at ordningen kræver et tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisation, fx i forbindelse med forlængelse af tilskud og tilsvarende særlige vilkår.

Afsnit 218, Udslusningsboliger
Det kan med fordel omtales, at kommunen ved anvisning af ungdomsboliger som udslusningsboliger skal tage højde for målgruppen til ungdomsboliger. Hvis det ikke sker, kan ungdomsboligbidraget bortfalde.

Ligeledes bør det omtales, at ældreboliger alene kan benyttes som udslusningsboliger ved udlejningsvanskeligheder ift. den almindelige målgruppe for ældreboliger.

Afsnit 220, Lejer på særlige vilkår
Det kan med fordel beskrives, at

  • de særlige vilkår løber i den periode, kommunen yder tilskud – og at de dermed kan forlænges i takt med, at tilskudsperioden forlænges.
  • tilskud som udgangspunkt ydes i en 2-årig periode og herefter kan forlænges i mindst 1 år ad gangen.
  • lejeren er omfattet af almindelige regler om husorden, og at lejemålet kan ophæves ved lejerestance.

De særlige lejeforhold beskrives typisk i et tillæg til lejekontrakt, som bortfalder, når tilskuddet udløber. Hvis der skulle laves en ny lejekontakt efter tilskudsudløb, ville der efter BL’s opfattelse også skulle foretages flyttesyn af boligen mv., idet der vil være tale om ny udlejning.

Kapitel 15 om startboliger til unge
BL gør opmærksom på, at mange projekter står over for udløb, og at den nuværende lovgivning ikke giver muligheder for at forlænge projekterne eller for at forankre dem lokalt. BL efterlyser generelt en evaluering af ordningen.

Med fordel kunne der indføres en ret til et botilbud eller en alternativ bolig, hvis de opsiges fra startboligen.

Afsnit 228, Bostøtte
Det foreslås, at det generelt fremgår, at den bostøtte, som leveres af boligorganisationen i startboliger, ikke kan erstatte den støtte, borgeren har ret til efter servicelovsbestemmelserne. Støtten i startboliger kan kun være et supplement.

Afsnit 230, Lejeaftalen
Det bør beskrives klart, hvem der vurderer, at den unge ikke har behov for støtten og derfor kan opsiges.

Kapitel 17 om skæve boliger
Afsnit 243, Social støtte
Det kan med fordel i vejledningen beskrives, at en social vicevært kan være væsentlig i skæve boliger, hvor personer med større sociale problematikker bor tæt sammen.

Afsnit 244, Tilskud og ansøgning om etablering af skæve boliger
Hvis beløbet på 500.000 indeksreguleres, bør dette beskrives.

Det bør beskrives, at det efter 1. juli 2023 klart er beskrevet i loven, at kommunerne også kan yde tilskud til etablering af skæve boliger.

Kapitel 18, Særligt billige almene familieboliger
BL foreslår, at kapitlet opdeles i et afsnit om boliger med midlertidigt huslejetilskud og boliger med varigt huslejetilskud, da den nuværende tekst er svær at forstå, når de to ordninger er beskrevet samlet.

Afsnit 274, Formål og indhold
Det beskrives, at boligerne har en husleje på omkring 3.500 kr.  Pr. 1. juli 2023 blev der imidlertid foretaget en ændring i huslejegrænsen for boligerne med midlertidigt huslejetilskud. Tilskuddet er fast 15.000 kr. i 2021-niveau, aktuelt ca. 1.400 kr. pr. md. og huslejen som udgangspunkt er mellem 4.500 og 6.500, hvorfor boligerne med midlertidigt huslejetilskud nu koster mellem 3.100 og 5.100 kr. pr. måned.

Afsnit 249, Tilskud og ansøgning om etablering af særligt billige almene boliger
BL opfordrer til, at det af de planer for bekæmpelse af hjemløshed, som kommunerne skal udfærdige for at få del i midlerne, også fremgår en nærmere beskrivelse den kommunale sociale opfølgning, og at sådanne aftaler offentliggøres.

Afsnit 250, Kommunal anvisning
Det forudsættes, at kommunen har 100 % anvisning til både boliger med varigt og boliger med midlertidigt huslejetilskud. Det er korrekt, når der er tale om det permanente tilskud, som ydes til etablering. Men det gælder ikke i forhold til boliger med midlertidigt huslejetilskud.

Ved det midlertidige huslejetilskud er tilskuddet bundet til den konkrete bolig. Det betyder, at hvis borgeren fraflytter, så ophører tilskuddet. Af denne årsag er der ingen grund til en permanent kommunal anvisning til boligen. Generelt udpeges boligerne blandt de boliger som i forvejen stilles til rådighed for kommunens boligsociale anvisning. Der er tale om boliger, som ellers ville blive returneret og udlejet efter almindelige venteliste, fordi de er for dyre for kommunens målgrupper. Ingen har derfor interesse i at fastholde boligerne til fast kommunal anvisning.

Der kan indgås konkret aftale mellem boligorganisation og kommune om, at boligen på ny anvises, hvis oprindelig lejer fraflytter indenfor 2 år, fordi kommunen i så fald kan fastholde den resterende støtteperiode i forhold til en ny anvist lejer. Dette kræver dog efter BL’s mening en særlig aftale efter ABL § 59, stk. 2, og er derfor ikke noget, der kan hvile på en ensidig kommunal beslutning. Det skyldes det generelle princip om anvisning , hvorefter kommunen får rådighed over en andel af de ledige boliger. Det stemmer i øvrigt bedst overens med Housing First-principper, fordi lejerens problemstillinger så ikke kan identificeres af andre ud fra hans/hendes adresse. BL foreslår, at 2 års-reglen beskrives i vejledningen.

Afsnit 251, Huslejetilskud
Det bør beskrives, at tilskuddet størrelse er fastlagt i 2021. Der kan med fordel indsættes henvisning til Udbetaling Danmark, hvor man kan finde det aktuelle beløb.

Det har givet væsentlige udfordringer for de almene boligorganisationer, at loven beskriver, at tilskuddet reguleres pr. 1. januar, men det indeks, der fastlægges samtidig, først offentliggøres medio august. I de konkrete lejekontrakter har boligorganisationerne været nødt til at beskrive dette, så lejeren forstår, at beløbet reguleres pr. 1. marts, men med virkning tilbage fra 1. januar. For at sikre støtte til denne løsning, foreslår BL, at dette beskrives i vejledningen.

Det foreslås, at vejledningen beskriver, hvad der sker i tilfælde af permanent genhusning.

Kapitel 20, Fritvalgordningerne
Afsnit 269 Hvad omfatter det frie valg
Det kunne være hensigtsmæssigt, at det beskrives, hvad der er forskellen på et botilbud og et botilbudslignende tilbud.

  1. Vejledningen om socialpædagogisk bistand, støtte- og kontaktpersoner, behandling og pasning af nærtstående efter reglerne i serviceloven

Kapitel 1, Socialpædagogisk bistand
Afsnit 1, Formål
Det bør tilføjes, at en del af formålet også er, at borgeren kan fastholde egen bolig.

Afsnit 3, Generelt
Her omtales ”boligafdelinger for socialt udsatte”. Boligtypen kaldes normalt skæve boliger, hvilket også indgår i overskriften på afsnit 8. For at sikre forståelsen af afsnit 3, bør ”(skæve boliger)” tilføjes teksten.

Når skæve boliger omtales selvstændigt i afsnittet, bør det overvejes om ikke fx udslusningsboliger og tilskudsboliger (boliger med midlertidigt huslejetilskud fra Fonden for blandede byer) også skal omtales.

Afsnit 5, Bistandens art
Afsnittet beskriver, hvilke typer indsatser, bistanden kan bestå af. Der foreslås at tilføje et perspektiv om, at borgere, der anvises til selvstændig bolig (med eller uden huslejetilskud) skal støttes i at tilpasse sig et liv med naboer eller et almindeligt boligmiljø og i at overholde husorden. Det gælder uanset, hvilken målgruppe borgeren tilhører.

Afsnit 8, Sammenhæng med bostøtte i skæve boliger
Teksten beskriver, at den sociale vicevært, som er tilknyttet til skæve boliger, kan være et supplement til støtte efter SL §§ 83, 85 og 85 a. BL foreslår, at det understreges, at det forhold, at en borger bor i skæv bolig, og at der her er tilknyttet en social vicevært, ikke kan føre til at kommunen kan give afslag på støtte efter § 83 eller 85. Den sociale vicevært kan ikke erstatte støtte efter § 83, § 85 eller § 85 a.

Overskriften på afsnittet bør tilføjes ordene ”og efterforsorg”, fordi en større del af afsnittet handler om snitfladen mellem efterforsorg.

Kapitel 2, Bostøtte efter de specialiserede støttemetoder fra Housing First-tilgangen til personer i hjemløshed eller i risiko herfor
Afsnit 12, Målgruppen for støtte efter § 85 a i serviceloven
BL foreslår, at teksten i afsnittet eksplicit nævner personer med ophold på herberg efter SL § 110, idet disse personer er de eneste, der kan udløse refusion på en del af bostøtteudgiften til kommunerne.

Afsnit 13, Indhold i støtte efter § 85 a i serviceloven
Housing First beskrives som en helhedsorienteret tilgang, hvor borgeren tilbydes en bolig i et almindeligt byggeri. BL foreslår, at det beskrives, om Housing First-støtten kan ydes i en skæv bolig. Mange beboere i sådanne boliger vil efter BL’s opfattelse have behov for ACT-støtte.

Det er desuden uklart, om hvorvidt almindeligt byggeri omfatter fx udslusningsboliger, tilskudsboliger og inklusionsboliger. BL ønsker sikkerhed for, at støtten ydes, uanset hvilken boligtype borgeren er anvist til.

Det bør desuden afklares, om indsatserne kan føre til mellemkommunal refusion. Man kan forestille sig situationer, hvor en kommune ikke selv råder over skæve boliger, men kan få samtykke fra både modtagerkommune og fra borger til at anvise på tværs af kommunegrænser.

Afsnit 14, Kerneelementerne i de tre specialiserede støttemetoder
Det kan efter BL’s opfattelse give anledning til usikkerhed, når overskriften taler om 3 specialiserede metoder, og teksten så nævner CTI, ICM, ACT og M-ACT. Det kan med fordel beskrives tydeligere, at M-ACT er en variant af ACT. Det kan med fordel også beskrives, at kommunerne skal overholde metodernes rammer, hvis de skal have udløst statsrefusion for støtten til hjemløse, der støttes i bolig efter herbergsophold.

  1. Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Kapitel 5, Socialpædagogisk bistand
Afsnit 23, Generelt
Teksten siger: ”Ved vurdering af, om en person har behov for støtte efter § 85, skal kommunalbestyrelsen, jf. § 88, tage stille til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren”. Teksten bør tilføjes ”eller § 85 a”.

Afsnit 25, Bistandens art
Det beskrives i afsnittet, at støtte kan ydes i forbindelse med udslusning fra en social boform efter §§ 107-110 eller fra skæve boliger. Det bør også omtales, hvor der kan ske sådan udslusning til, og at det kan ske til både almindelige boligformer som familieboliger, ungdomsboliger (med respekt af målgruppen for ungdomsboliger) og ældreboliger (ved udlejningsproblemer i disse), men også i forhold til mere specielle boligtyper som udslusningsboliger, boliger med midlertidigt eller permanent huslejetilskud, inklusionsboliger og startboliger. Målgruppebeskrivelsen i afsnit 27 er næsten enslydende med målgruppen for udslusningsboliger og rummer givet målgruppen for boliger med midlertidigt eller varigt huslejetilskud.

Afsnit 28, Sammenhæng med bostøtte
Det beskrives, at der alene ”ofte”, men ikke altid er knyttet en social vicevært til skæve boliger. BL vil opfordre til, at det altid sker.

Den sociale vicevært har fokus på at få bebyggelsen med skæve bolig til at fungere, men har det ikke som sit hovedmål at yde individuel støtte. Ved interne konflikter i bebyggelsen kan det være en udfordring, hvis den sociale vicevært samtidig skal fungere som individuel støtte for en eller flere beboere. Samtidig fremgår det tydeligt af afsnit 8 i den udsendte vejledning om socialpædagogisk bistand mv. at den sociale vicevært alene udgør et supplement til den socialpædagogiske støtte.

Afsnit 28 har fokus på sammenhængen mellem efterforsorg og § 85 og § 85 a, herunder CTI-støtte. BL finder, at der kan være et tilsvarende behov for at beskrive snitflader til SL § 83 og § 99. BL har i øvrigt den oplevelse at borgere i en skæv bolig oftere vil have behov for ACT-støtte end CTI-støtte.

Kapitel 6, Bostøtte til personer i hjemløshed med særlige sociale problemer
Afsnit 31, (ingen titel)
BL finder afsnittet svært at forstå. Det fremtræder som om, kommunen har valgfrihed ift. om man vil give Housing First-støtte enten efter § 85 eller § 85 a. BL har opfattet reglerne således, at kommunerne kan vælge at give støtten ud fra de beskrevne retningslinjer for støttemetoderne. Overholder man dem, så visiterer man efter § 85 a. Finder kommunen ikke konkret behov for at overholde alle retningslinjer for den evidensbaserede støtte i § 85 a, så kan bestemmelsen ikke benyttes, men kommunerne kan i stedet yde socialpædagogisk støtte efter § 85. Som beskrevet som generel problemstilling i dette høringssvar, så mener BL, at det bør afklares, om en borger kan klage over ikke at få støtte efter § 85 a, hvis vedkommende faktisk har fået bevilget støtte efter § 85.

Det beskrives i afsnittet, at der er særlige regler om statsrefusion for § 85 a-støtte. Det bør beskrives, at selv om § 85 a-støtte kan bevilges også til hjemløse, som ikke har haft herbergsophold umiddelbart inden indflytning i egen bolig, så udløser kun støtte til herbergsborgere statsrefusion.

Afsnit 32, Målgruppen for støtte efter § 85 a i serviceloven
Begrebet ”sofasurfer” kan med fordel forklares. Der er i øvrigt også ældre borgere i denne gruppe.

Afsnit 34, Kerneelementerne i de tre specialiserede bostøttemetoder
Som beskrevet under bemærkningerne til vejledning om socialpædagogisk bistand, så kan det give anledning til forvirring, når overskriften nævner tallet tre, og der så beskrives fire støtte metoder.

Det bør fremhæves, at kun metodebaseret § 85 a støtte kan opnå statsrefusion. Det kan ske i dette afsnit og evt. også i afsnit 37 om refusion.

Kapitel 9, personlig og praktisk hjælp og madservice
Afsnit 74, Samspil med andre ordninger (om § 83)
BL finder det hensigtsmæssigt, at der også her beskrives samspil med § 85 og § 85 a.

Kapitel 19, Afgørelser
Afsnit 123, Fuldt ud medhold
BL ønsker det afklaret, om en borger kan anses for at have fået medhold, hvis vedkommende får støtte efter § 85, selv om vedkommende har bedt om støtte efter § 85 a.

Afsnit 129, Myndighedsfunktionen
§ 85 a bør nævnes i opremsningen i 3. afsnit

Kapitel 62, Demens
Afsnit 322, Boligindretning
Der henvises i afsnittet til nummererede vejledninger til serviceloven. Men den udsendte vejledning er ikke nummereret i titlen. BL foreslår en konsekvensrettelse – rettelse enten i titel eller i afsnittet.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør

Oprettelse: 25.10.2023 | Sidst opdateret: 20.12.2023

Sideansvarlig: Sanne Steen Petersen

Download høringssvaret som PDF

PDF Fil
Download

Søger du bolig? - Klik her