Omlægning af indsatsen mod hjemløshed

Lovforslagets formål er at bidrage til at omlægge indsatsen mod hjemløshed mhp. at reducere antallet af borgere i hjemløshed markant og gøre op med langvarig hjemløshed. Der foreslås en ny bestemmelse om bostøtte i serviceloven, der skal understøtte specialiserede støttemetoder efter Housing First-tilgangen. Derudover foreslås bl.a. en præcisering af målgruppen for og formålet med ophold på boformer samt ændring af refusionsreglerne, så det fremover bedre kan betale sig for kommunerne at hjælpe borgere i hjemløshed til at få egen bolig.

Høringssvar

BL – Danmarks Almene Boliger har den 23. juni 2022 modtaget høring over forslag til omlægningen af hjemløseindsatsen af Social- og Ældreministeriet.

BL takker for muligheden for at afgive høringssvar.

BL ser meget positivt på kommunernes mulighed for at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til hjemløse eller borgere i risiko for at blive det. Det er et fælles ansvar at reducere antallet af hjemløse borgere i Danmark, som BL gerne bidrager til.

De foreslåede lovbestemmelser giver anledning til følgende bemærkninger:

Bostøtte som en mulighed med refusion for visse borgere
Den foreslåede § 85 a i lov om social service er formuleret som en "kan-bestemmelse". Det er altså en mulighed for kommunen at tilbyde hjælp, omsorg, støtte mv. til personer i hjemløsehed eller i risiko herfor. Kommunen har ikke pligt. Der ligger et vist incitament for kommunen til at anvende muligheden, idet der gives statsrefusionen på 50 % af støtteudgiften, men BL kan være bekymret for, om nogle af de eksisterende nuværende støttebestemmelser i stedet vil blive brugt, hvis de samlet set er billigere – også efter refusionen, selvom disse støtteordninger ikke er mere velegnede. Det handler om § 85 (hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer) eller § 99 (støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig).

Dertil kommer, at statsrefusionen ydes alene til bostøtten til de borgere, som forinden har haft et herbergophold. Det betyder en risiko for, at borgere, der ikke har haft ophold på et herberg, ikke får de særlige indsatser ud fra økonomisk tankegang. Det drejer sig om 65 pct. af de hjemløse, der ikke har ophold på et herberg, jf. VIVEs hjemløsetælling 2019. De kommer til at koste ”dobbelt” for kommunen. Risikoen vil særligt være ved unge hjemløse, hvor man jo netop har et mål om, at de skal holdes ude af herberger.

BL opfordrer til, at det overvejes, hvordan det sikres, at borgerne får de rette støttetilbud, og om det er muligt, at den nye støtte ville kunne ydes for samme pris ud fra borgerens problemstillinger og ikke ud fra tidligere boform.

Social opfølgning
Som vi har nævnt i tidligere høringssvar, er den helt afgørende betingelse for, at hjemløseaftalen kan blive en succes, at der sker en professionel og grundig social opfølgning i forhold til de hjemløse og udsatte grupper, der anvises en bolig.

Det er afgørende vigtigt for de anviste personers trivsel, velfærd og mulighed for at opnå stabilitet i tilværelsen som afsæt for deltagelse i samfundet ud fra det potentiale, som den enkelte har.

Det er ligeledes vigtigt for naboernes trivsel og tryghed, at der sker en virksom social opfølgning, så uhensigtsmæssig og utryghedsskabende adfærd forebygges bedst muligt. Det er desværre et velkendt problem, at anvisning af socialt udsatte personer kan føre til store udfordringer for naboer, hvis den sociale støtte er utilstrækkelig. Det fører til sørgelige situationer for den udsatte borger, og det er på alle måder urimeligt, at engagement i et socialt ansvar i en boligafdeling fører til store problemer, fordi samfundet ikke løfter sit ansvar.

Endelig er det afgørende vigtigt samfundsmæssigt, at der sker en virksom social opfølgning, som vil have positive og stabiliserende effekter i forhold til den enkelte persons fremtidige deltagelse i samfundslivet og muligheder for at klare sig selv. Perspektiverne afhænger selvfølgelig af den enkelte persons baggrund og potentialer.

Særligt for unge hjemløse vil der være et stort samfundsmæssigt potentiale i at sikre dem fodfæste i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Her skal der være opmærksomhed på, at der blandt de unge hjemløse er en overrepræsentation af unge, der har en fortid som anbragte. Disse mere dybtliggende sociale udfordringer bør der også tages hensyn til, når de unge fx anvises til en ungdomsbolig via den boligsociale anvisning. Det er således vigtigt, at der er aktiv opmærksomhed på, at den unge reelt bliver en del af fællesskabet både for den unges egne fremtidsudsigter og for trivslen i ungdomsboligerne blandt de unge.

Den rette sociale støtte og opfølgning vil desuden være helt afgørende for, at den anviste opnår en udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse, som sikrer, at den anviste får en økonomi, der sikrer at boligen kan fastholdes.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør

 

 

Oprettelse: 11.08.2022 | Sidst opdateret: 05.09.2022

Sideansvarlig: Sanne Steen Petersen

Download høringssvaret som PDF

PDF Fil
Download

Søger du bolig? - Klik her