Bekendtgørelser, der implementerer elmarkedsdirektivet

Høring over 11 ændringsbekendtgørelser som skal implementere elmarkedsdirektivet, der har været i høring tidligere på året (ændring af lov om elforsyning).

Høringssvar

BL – Danmarks Almene Boliger har den 12. oktober 2020 modtaget høring af bekendtgørelser, der implementerer elmarkedsdirektivet.

 

BL har følgende bemærkninger til høringen:

 

Direktivets klare intention

EU’s elmarkedsdirektiv sætter som noget nyt bestemmelser på de rettigheder, som den enkelte kunde har, ved definitionerne ”aktive kunder” og ”sammenslutninger af aktive kunder”. Disse bestemmelser har til formål at gøre det lettere for f.eks. solcelleejere at dele deres elektricitet, hvilket også er direktivets intention.

 

Desværre er den danske implementering af borgerenergifællesskaber bagudskuende og viderefører den uheldige danske praksis, hvor især netoperatørerne har modarbejdet deling af strøm inden for boligafdelinger og mellem naboer. Det er en udvikling, der har stået på siden ændringen solcellelovgivningen i 2013.

 

BL’s medlemmer oplever, at netselskabernes restriktioner modarbejder den grønne omstilling og intentionerne i både EU’s elmarkedsdirektiv og direktivet om borgerenergifællesskaber, hvor ambitionen er, at op imod 20 pct. af vores energi produceres i borgernes grønne borgerenergifællesskaber.

 

De lokale energifællesskaber vil tillige kunne bidrage til den elektrificering af varme- og transportsektoren, som er et centralt element for at kunne nå målet om 70 pct. mindre CO2-udledning inden 2030.

 

BL mener, at ændringsforslaget til elforsyningsloven besværliggør mulighederne for at etablere borgerenergifællesskaber med en række formuleringer og vurderinger, som skaber inkonsistens.

 

Samtidig er der tale om en meget kompleks regulering af borgernes og andre aktørers muligheder for at etablere og samarbejde om sådanne fællesskaber. Dertil kommer, at den danske implementering af EU’s elmarkedsdirektiv skaber forhindringer for energifællesskaber fremfor at fjerne forhindringer, som ellers er direktivets klare intention.

 

Liberalisering og centralisering

I forbindelse med liberalisering af elmarkedet i Danmark i 90’erne blev elnettet og elproduktionen adskilt for at skabe et mere transparent marked, hvor priserne bliver fastsat på en børs, og hvor kunderne frit kunne vælge leverandør.

 

Denne konstruktion har dog samtidigt ført til en omfattende centralisering og bureaukratisering af virksomhederne, som reelt har svækket forbrugernes indflydelse over deres egne forbrugerejede selskaber. Der er derfor behov for at gøre noget, der kompenserer for dette tab af forbrugerindflydelse på egne selskaber, f.eks. ved at det ved lovgivning sikres, at der gøres plads til, at forbrugerne selv kan organisere sig i lokale energifællesskaber.

 

Der er både et politisk behov og et udbredt ønske blandt beboerne i de almene boligområder, virksomheder, mv. om at engagere sig i den grønne omstilling. Mulighederne for kunderne er dog begrænsede.

 

Her anviser de to EU-direktiver (VE-direktivet og elmarkedsdirektivet) konkrete løsninger ved at muliggøre, at kunder kan slutte sig sammen og handle i ikke-kommercielle fællesskaber, dels som aktive kunder og dels i form af formaliserede energifællesskaber på tværs af boligafdelinger, virksomheder og institutioner.

 

Borgerenergifællesskaber på tværs af matrikler - og boligafdelinger

BL har gennem mange år forsøgt at gøre myndighederne opmærksomme på, at almene boligområder oplever ugunstige betingelser og forhindringer, når de ønsker at etablere større fælles solcelleanlæg.

 

Netselskabernes fortolkning af deres eneretsbevilling til distributionsnettene har spændt ben for en række gode - og for beboerne - fordelagtige solcelleprojekter, f.eks.

 

  • Ligger en boligafdeling på flere matrikler insisterer netselskabet på, at der skal være selvstændige solcelleprojekter for hver matrikel.
  • I en boligafdeling danner 4 blokke en lukket gård, og netselskabets kabel ligger som en stikledning kun til gården. Afdelingen består af seks gårde samt række- og højhuse. Solcelleanlægget blev projekteret som et hoved-bimålersystem. Netselskabet fastholdt, at der skulle være et afregningspunkt for hvert indfødningspunkt fra deres distributionsnet.

 

Ovenstående eksempler på sådanne teknikaliteter og fortolkninger af eneretsbevillingens rækkevidde har spændt ben for gode og rentable solcelleprojekter i almene boligafdelinger. Ofte åbnes der derfor kun op for mange små anlæg frem for større solcelleanlæg, der kan deles solidarisk af et større energifælleskab, hvor man kan opnå en bedre drift og økonomi og dermed nå ud til flere boliger.

 

I det fremsatte forslag er der ikke bestemmelser, der imødegår netselskabernes rigide fortolkning af eneretsbevillingen, som man har fastholdt siden de første fælles solcelleanlæg kom på tale. Dette betyder reelt, at man i mange almene boligområder ikke vil kunne danne borgerenergifællesskaber på tværs af afdelinger samt inde for samme afdeling eller bolig afsnit.

 

Virtuel afregning - i netselskabernes interesse og samfundsøkonomisk en god ide

Som nævnt i vores høringssvar af den 24. august 2020 vedrørende implementering af elmarkedsdirektivet, vinterpakken, så er adgangen til at benytte de kollektive net, egne energidata og målere bl.a. for borgerenergifællesskaber og ”aktive kunder” ikke klarlagt tilstrækkeligt.

 

Et fælles solcelleanlæg i en etagebebyggelse vil normalt kun levere en del af ejendommens og beboernes behov for el. Den resterende del leveres af netselskabet.

 

I en eksisterende bebyggelse betyder det, at man må omlægge målersystemet til et hoved-bimålersystem, hvor et antal hovedmålere registrerer aftaget fra nettet og bimålerne registrerer familiernes og afdelingens elforbrug.

 

Beboere og afdeling skal med andre ord faktureres for et ”blandingsprodukt”, som udgør egenproduceret el og el købt på det frie elmarked.

 

Netselskabets hovedmålere registrerer boligafdelingens aftag fra nettet og fakturerer dette forbrug til boligafdelingen. Lejlighedernes (bi)målere registrerer familiernes elforbrug, og boligadministrationen fakturerer elforbruget i forbindelse med huslejeopkrævningen på samme måde som med varmeregningen.

 

I forbindelse med etablering af sådanne hoved-bimålersystemer har netselskabet oftest krævet, at selskabets egne, ofte nyligt opsatte, elektroniske timemålere skulle nedtages, hvorefter boligafdelingen som en del af solcelleprojektet måtte opsætte tilsvarende timemålere. Alt dette i stedet for blot at opkræve en omkostningsægte målerafgift.

 

Det er en hindring for etablering af solcelleanlæg i almene boligafdelinger, at netselskaberne ikke vil acceptere, at de timemålere, som netop er blevet opsat ved de enkelte lejligheder, og som familierne selv har betalt over de faste afgifter, kan benyttes som bimålere. En udskiftning er en betydelig belastning for solcelleprojektets økonomi. Erfaringstal fra gennemførte projekter viser, at det vil koste hvert lejemål mange tusinde kroner. Samfundsøkonomisk er der tale om en unødvendig omkostning.

 

Man kunne her benytte den virtuelle afregningsmodel, som BL i mange år har været i dialog med Energiministeriet, Energinet og bl.a. Ørsted om. En model, der har flere fordele, og hvor netselskaberne beholder deres målerløsning til stor gavn for samfundsøkonomien, netselskabernes virke samt forbrugerne i forhold til det frie valg af el.

 

Er man i dag almindelig elkunde, har man en aftale med et elhandelselskab. Det lokale netselskab, der ejer og aflæser kundens elmåler, sender målerdata til Energinets Datahub, hvorfra elhandelselskabet henter forbrugsdata til fakturering af kunden.

 

En fuldstændig tilsvarende rutine kan tages i anvendelse, når der er tale om et fælles solcelleanlæg – eller et borgerenergifællesskab. Man bevarer netselskabets afregningsmålere, der fungerer som bimålere.

 

Målerdata sendes også til Datahub. Data kan hentes fra denne enten af boligadministrationen eller det elhandelsselskab, der leverer afdelingens øvrige elbehov.

 

Man kan ikke anfægte netselskabernes ejerskab til målerne. Ej heller deres erfaring og ekspertise i målere og måleraflæsning. Derfor ligger det lige for at lade netselskaberne fortsætte med at udføre denne funktion som en af deres monopolopgaver. Netselskabets målertariffer kontrolleres af Forsyningstilsynet.

 

Det foreslåede system om virtuel afregning sikrer også borgerens ret til frit at vælge elleverandør. Ønsker en familie i et borgerenergifællesskab at skifte til et andet produkt, sker der en afmelding af aftalen med ”fællesskabet” og en tilmelding til en nye elleverandør.

 

Systemet er fleksibelt og fremtidssikret over for nye teknologier og nye samarbejder om lokal elproduktion og -forbrug og deraf følgende ændrede skatte- /afgiftsregler.

 

Økonomisk stopklods for klimavenlige boliger og byer

Ifølge bekendtgørelse om borgerenergifællesskaber § 10, stk. 3 skal elektricitet, der deles mellem medlemmerne af et energifællesskab, pålægges de gældende nettariffer og afgifter i forbindelse med disse elektricitetsstrømmes anvendelse.

 

Det betyder ganske enkelt, at det aldrig vil blive rentabelt at indgå i et energifællesskab mellem flere blokke inden for samme matrikel, eller at der deles om strømmen mellem en eller flere boligafdelinger på to eller flere nabomatrikler. Dette vil være tilfældet så længe, at lovgivningen ikke åbner op for en mere lempelig mulighed for fordeling af den grønne solcellestrøm uden, at der pålægges tariffer og afgifter.

 

Det vil resultere i et minimum af solcelleanlæg, der rentabelt kan opføres i de almene boligområder og dermed tage aktiv del i skabelsen af klimavenlige og energifleksible boliger og byer og dermed medvirke til gennemførslen af Danmarks målsætning om 70 pct. mindre CO2-udledning inden 2030.

 

BL opfordrer derfor til økonomiske lempelser i forhold til fordeling af den grønne solcellestrøm.

 

BL står gerne til rådighed for yderligere dialog om udvikling og etablering af borgerenergifællesskaber. Eventuelle spørgsmål kan rettes til teknisk konsulent Mikkel Jungshoved på mail mju@bl.dk.

 

Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør

Oprettelse: 09.11.2020 | Sidst opdateret: 27.01.2021

Sideansvarlig: Sanne Steen Petersen

PDF Fil

Download høringssvaret som PDF

Download

Søger du bolig? - Klik her