Analyse: Er indkomstkravet til ghettoområder velbegrundet?

Den geografiske afgrænsning og det anvendte mål for lavindkomst, som i dag anvendes i opgørelsen af indkomstkriteriet, har stor betydning for om et boligområde betegnes som en ”ghetto”.

 

Indkomstkriteriet er et af de fem kriterier, der er med til at afgøre, hvornår et boligområde kan betegnes som en ”ghetto”.  Kriteriet har til formål at udpege områder, hvor en særlig høj andel af befolkningen lever under en relativ lavindkomstsgrænse.


Et boligområde opfylder kriteriet, hvis den gennemsnitlige bruttoindkomst i området er lavere end 55 pct. af den gennemsnitlige indkomst i regionen. Denne måde at opgøre lavindkomst på har imidlertid flere indbyggede svagheder, der sætter spørgsmålstegn ved, om kriteriet virker efter hensigten.


I en ny analyse har BL set på betydningen af den geografiske afgrænsning og det anvendte mål for lavindkomst for de boligområder, som i dag er på ghettolisten.

Geografi har betydning for, om et område er på ghettolisten

Regioner er store geografiske arealer ofte bestående af flere lokale arbejdsmarkeder og forskellige kommunetyper, og der er betydelige forskelle i befolkningens karakteristika og indkomster inden for de enkelte regioner.

Der sætter spørgsmålstegn ved, om regionerne er den bedst egnede geografiske inddeling til at vurdere, hvor udsat et område er, eller om det er mere relevant at fokusere på mindre områder, hvor strukturelle vilkår er mere ensartet.

Sammenlignes den gennemsnitlige indkomst i områderne med den gennemsnitlige indkomst på landsdelsniveau i stedet for på regionsniveau vil 5 ud af 11 boligområder, der i 2018 opfyldte indkomstkriteriet, ikke opfylde kravet. 3 ud af 29 områder ville ikke have været på ghettolisten fra 2018, hvis der i stedet var anvendt landsdelsindkomster.

Stigende ulighed rykker indkomstgrænse i ghettokriterie

Indkomstkriteriet bygger på gennemsnitsbetragtninger, som betyder, at flere personer over tid betegnes som relativt fattige, når uligheden stiger. Dermed kan stigende ulighed i sig selv medføre, at flere boligområder opfylder indkomstkriteriet.

 

Selvom beboere i bestemte områder har en større indkomst og klarer sig relativt bedre end tidligere, betegnes de stadig som relativt fattige i opgørelsen af ghettoområder, fordi indkomstgrænsen for at være relativt fattig har rykket sig.


Figur 1. Relativt flere lever i dag med en indkomst under 55 pct. af regionsgennemsnittet

Note: Andel personer med en indkomst under 55 pct. af regionsgennemsnit. Fuldt skattepligtige 15-64-årige, ekskl. uddannelsessøgende.

Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmark Statistiks registerdata.

PDF Fil

Analyse: Er indkomstkravet til ghettoområder velbegrundet

Download

Søger du bolig? - Klik her