Analyse: Indvandrere fra MENAP-lande i den almene sektor

Indvandrere fra MENAP-lande i almene boliger har mere komplekse udfordringer og sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og er derfor en målgruppe for såkaldte 2. generationsreformer. Lokale og helhedsorienterede sociale indsatser kan understøtte, at flere udsatte beboere kommer i arbejde. 

Billede af Pexels Keira Burton 6084468

I oktober nedsatte Regeringen en kommission, som skal se på såkaldte 2. generationsreformer. Reformerne skal bl.a. understøtte, at flere borgere med komplekse udfordringer kommer i beskæftigelse.

 

Flere ikke-vestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet, og særligt mange med komplekse udfordringer bor i almene boliger. Analysen sammenligner karakteristika for MENAP-indvandrere, der bor alment og i resten af Danmark, herunder forskelle i beskæftigelse, offentlig forsørgelse, jobparathed og aktivering på arbejdsmarked samt forskelle i baggrundskarakteristika såsom uddannelse, sundhedsstatus, opholdsgrundlag m.v.

 

Herudover opsummeres eksisterende viden om virksomme indsatser, som er målrettet til at øge beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere.

 

MENAP-indvandrere i den almene sektor - en stor målgruppe for beskæftigelsesindsatser

Tre ud af fem eller godt 86.000 indvandrere med oprindelse i MENAP-lande (Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet) bor alment. 

Figur 1. Indvandrere fra ikke-vestlige lande efter bopælsform, 18-64 år

Kilde: BL's egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata.

 

Flere indvandrere fra MENAP-lande, som bor i almene boliger, har kompetencemæssige-, sundheds- og sociale udfordringer. Mere end fire ud af fem er flygtninge og familiesammenførte, over halvdelen har højest en grundskoleuddannelse og mindst hver fjerde har en diagnose, som er relateret til enten psykisk eller fysisk funktionnedsættelse.

 

Udfordringer blandt MENAP-indvandrere i den almene sektor afspejles i en lav arbejdsmarkedstilknytning. Lønmodtagerbeskæftigelse ligger på 30 pct. målt i fuldtidspersoner sammenlignet med 45 pct. blandt MENAP-indvandrere, som bor uden for det almene, og med 62 pct. i Danmark som helhed. 

Figur 2. Lønmodtagerbeskæftigelsen i fuldtidspersoner

Note: Ikke-MENAP referer til den samlede gruppe af ikke-vestlige indvandrere fra øvrige regioner.

Kilde: BL's egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata.

 

38.000 af de 86.000 MENAP-indvandrere i den almene sektor er enten på førtidspension eller er ikke-jobparate modtagere af kontanthjælps- og integrationsydelse. Personer i denne gruppe kan være særligt svære at nå med de eksisterende aktiveringstilbud, hvorfor de udgør en oplagt målgruppe for andengenerationsreformer. 

 

Boligsocialt arbejde understøtter helhedsorienterede indsatser for indvandrere

Eksisterende undersøgelser viser, at beskæftigelsesrettet aktivering er en af de mest virksomme indsatser for at få indvandrere i beskæftigelse. Samtidig tyder det på, at virksomhedsindsatser suppleret med en borgernær relation giver de mest succesfulde resultater hos ikke-jobparate ydelsesmodtagere.

 

Lokale indsatser og boligsociale medarbejdere i almene boligområder spiller ofte en vigtig brobyggende rolle mellem borgeren og de tilbud, der ligger i helhedsorienterede indsatser. De er bl.a. med til at understøtte, at jobcentrenes medarbejdere samt andre aktører opnår og bibeholder en god kontakt til udfordrede beboere. Dette er dokumenteret bl.a. i analyser af CFBU og BL, som kan læses her:

https://www.cfbu.dk/udgivelser/rapport-fremskudt-beskaeftigelse-i-udsatte-boligomraader/

https://bl.dk/politik-og-analyser/analyser/2020/9/analyse-korskaerparken-helhedsplan-med-fokus-paa-beskaeftigelse/

PDF Fil

Analyse: Indvandrere fra MENAP-lande i den almene sektor

Download

Søger du bolig? - Klik her