Se DHL-billederne: Næsten 500 løb for landets almene boliger
Stor opbakning fra medarbejderne hos landets almene boliger til DHL Stafetten i Aarhus og København. Næsten 500 løb.
Denne nyhed er fra 05. september, 2022.
Deltager-antallet steg igen i år, da BL – Danmarks Almene Boliger løb for landets almene boliger til den traditionsrige DHL Stafetten. Næsten 500 var tilmeldt i Aarhus og København – 16. og 31. august.
Distancen begge steder er 5 km og dagene blev præget af kollegial konkurrence og hygge. Mange deltog i løbsdelen, men også rigtig mange valgte i år at gå sammen på de såkaldte ’Walk’-hold, hvor distancen er den samme, men tempoet og muligheden for fælleshygge er endnu større.
I år deltog til DHL Stafetten KAB, Lejerbo, AAB, BO-VEST, BL, Domea.dk, Byggeskadefonden, Landsbyggefonden, fsb, Tårnbyhuse, Boligkontoret Aarhus, Kollegiekontoret Aarhus, Braband Boligforening, AAB Aarhus, Boligforeningen Ringgården, Al2Bolig, Alboa, FA09 og Boligselskabet Sjælland.
Igen i år blev der blandt løbeholdene dystet om en pokal, som får lov at komme hjem til den organisation, som havde det hurtigste hold.
I år var der en pokal i både Aarhus og København. I Aarhus løb Al2Bolig med sejren og i København blev det et hurtigt hold fra BL, der med en tid på 1:50:57 kunne tage pokalen med hjem. Samlet gav det en 28. plads til onsdagens udgave af DHL Stafetten, hvor omkring 15.000 løbere var på græs. 2. pladsen gik til KAB og på 3. pladsen kom Lejerbo.
Tak for hyggen til de mange, der deltog. Sammen er der ingen tvivl om, at vi var gode til at fejre vores fælles mission om at skabe gode og sunde boliger til danskerne.
Vi glæder os allerede til næste år!










Oprettelse: 05.09.2022 | Sidst opdateret: 06.09.2023
Sideansvarlig: Kristoffer Friis Sørensen