BL: Investering i byudvikling kan løse “de vilde” samfundsproblemer

Sociale indsatser i almene boligområder kan være en god investering, mener Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL.

Billede af Solveigråbergtingey BL 2021 1

Denne nyhed er fra 01. april 2022. 

Denne klumme har været bragt i Børsen 30. marts 2022

Der kan være mange gode og legitime årsager til at investere i byudvikling.

 

Det kan være en god forretning for udviklere eller pensionskasser, det kan give mening for kommuner eller almene boligorganisationer for at sikre stabil og bæredygtig udvikling af by- og boligområder, men det kan så sandelig også handle om at tage fat på nogle af de helt grundlæggende uløste samfundsproblemer, som i dén grad trænger sig på.

 

Den måde, vi tænker byudvikling på, kan i høj grad spille en rolle i forhold til at løse de såkaldte “vilde” samfundsproblemer. Det handler denne klumme om.

Pres på det offentlige

Vi har en historisk høj mangel på arbejdskraft, samtidig med at vi forventer et stigende pres på de offentlige kasser i de kommende årtier.

 

Set i helikopterperspektiv behøver det ikke at være sådan, fordi mange mennesker samtidig står uden for arbejdsmarkedet: Knap 45.000 unge i alderen 15-24 år er hverken i uddannelse eller i job.

 

Det er unge, som ikke er kommet videre efter den afsluttede grundskole. Samtidig står i omegnen af 190.000 voksne uden fodfæste på arbejdsmarkedet.

 

I efteråret 2020 nedsatte regeringen en reformkommission. Kernen i kommissionens arbejde er blandt andet at finde løsninger på netop de to grundlæggende udfordringer for vores samfund i forhold til de to store grupper uden for arbejdsmarkedet.

Der skal findes løsninger ude i det, jeg her tillader mig at kalde virkeligheden.

Har man læst Sigge Winther Nielsens glimrende – og til dels nedslående – bog “Entreprenørstaten”, så vil man forstå, at disse udfordringer ikke alene kan løses “ved fordøren” – på Christiansborg i det traditionelle politiske system.

 

Nej, skal vi bevare optimismen og troen på, at vi kan få has på disse grundlæggende samfundsproblemer, så skal der handles “ved bagdøren”. Altså der skal findes løsninger ude i det, jeg her tillader mig at kalde “virkeligheden”.

Invester i problemerne

Det er på alle måder ressourcekrævende, hvis vi skal have en stor del af de 45.000 unge og de 190.000 voksne væk fra passiv forsørgelse til uddannelse eller beskæftigelse. Derfor skal vi også til at tænke løsningen på fundamentale samfundsproblemer – ikke som et udgiftsområde – men som et investeringsområde, som giver et kontant afkast, der kan måles i kroner og øre.

 

I flere almene boligområder arbejder vi sammen med kommunerne på at lave en model for sociale effektinvesteringer. I Kolding arbejdes der f.eks. på at lave sociale effektinvesteringer for en specifikt udvalgt målgruppe – ca. 70 borgere, heraf aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere på integrationsydelse m.v.

 

Hele tanken bag disse former for investeringer er, at kommunen først betaler for indsatsen, når der er opnået en effekt – altså en målbar økonomisk gevinst eller besparelse, i tilfælde af, at borgere er kommet i job og fastholder det.

 

Potentialerne for lignende modeller er til stede over hele landet, og vi arbejder også sammen med kommuner i flere boligområder. Vi har en klar forventning om, at det er vejen frem. For mulighederne er kæmpestore, og vi kan sætte tal på dem.

 

På Landsbyggefondens hjemmeside ligger en almen potentialeberegner, hvor man kan beregne og sammenligne økonomiske potentialer for andre områder.
I Kolding Kommune vil det økonomisk bidrage med 56 mio. kr. årligt til kommunekassen – hvis beboerne i ét af byens større almene boligområder opnår samme beskæftigelses- og uddannelsesstatus som borgere i resten af kommunen.

 

Sociale Indsatser

Økonomisk er gevinsterne store. Det er faktisk svært at forestille sig et bedre afkast end ved at udnytte de potentialer, der ligger i at satse på sociale og byudviklingsmæssige investeringer.

 

I den almene boligsektor har vi rigtigt gode erfaringer med at sætte ind med målrettede sociale indsatser. Indsatserne foregår lokalt i boligområderne og i tæt samspil mellem det offentlige, det private, frivillige, civilsamfundsaktører og almene boligorganisationer.

 

Tag f.eks. et sted som Aalborg. Her er det med bidrag fra alle sektorer og Landsbyggefonden lykkedes at skabe en byudvikling, som har betydet, at man i byen i dag ikke har kvarterer på de lister, som angiver almene boligområder med store udfordringer.

 

Ser vi ud over resten af danmarkskortet, kan vi konstatere, at de sociale og byudviklingsmæssige indsatser også virker dér. Flere kommer i uddannelse. Flere bryder den sociale arv. Flere kommer i beskæftigelse. Færre havner i kriminalitet. Ledige beboere er bl.a. blevet tilbudt beskæftigelsesforløb og job i forbindelse med renoveringer af almene byggerier, kompetencegivende og forberedende uddannelsestilbud, og unge har fået bedre adgang til fritidsjob og lærepladser.

 

Så her står vi altså med noget, som vi kan bygge videre på. Og det er netop det, som vi gør med de sociale effektinvesteringer. Vi vil lave en skalerbar model i samarbejde med det private erhvervsliv, civilsamfundet og kommunerne, som kan løfte de udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet.

Oprettelse: 01.04.2022 | Sidst opdateret: 19.10.2023

Sideansvarlig: Solveig Råberg Tingey

Søger du bolig? - Klik her