Endelig! Konferencer på vej til dig fra BL
Vi glæder os til igen at kunne mødes til konferencer. Vi annoncerer nu to konferencer for administrative ledere og medlemmer af organisationsbestyrelser i landets almene boliger. Sæt kryds i kalenderen.
Denne nyhed er fra 19. april, 2021.
Coronakrisen har gjort det svært at mødes, men nu er der endelig to konferencer i støbeskeen. Det er på høje tid at administrative ledere og organisationsbestyrelsesmedlemmer igen kan mødes med kolleger på tværs af sektoren!
BL afholder to konferencer for ledelsen i de almene boligorganisationer. Så hvis det har din interesse, så sæt X i kalenderen. Nærmere program følger.
- Topledertræf (tidligere Forvaltningskonference) afholdes den 24.-25. august 2021
- Konference for organisationsbestyrelse afholdes den 4.-5. september 2021
Begge konferencer tager afsæt i, hvordan den administrative og den politiske ledelse i praksis kan være sunde bæredygtige organisationer, der samtidig bidrager til en bæredygtig udvikling.
For at være bæredygtige skal vi ikke blot være relevante i dag men også om 100 år. God ledelse er en forudsætning for at have sunde og robuste organisationer, der kontinuerligt udvikler sig. Derfor er bæredygtig ledelse omdrejningspunkt for begge konferencer.
Konferencerne vil byde på inspirerende oplæg og debatter, analyser, konkrete værktøjer, aktuel boligpolitik og ikke mindst muligheden for endelig at mødes med gode kolleger fra hele den almene sektor.
Det er forventningen, at konferencerne afvikles med fysisk fremmøde med det et deltagerantal på ca. 200-250 deltagere. Udviklingen af Covid-19 følges nøje og arrangementerne planlægges sådan, at de lever op til de restriktioner, der eventuelt måtte være på tidspunktet for afvikling.
Begge konference afholdes på Hotel Nyborg Strand
- Tilmeld dig Topledertræf (tidligere Forvaltningskonference). her
- Tilmeld dig konference for organisationsbestyrelser her
På gensyn!
Oprettelse: 19.04.2021 | Sidst opdateret: 31.08.2023
Sideansvarlig: Kristoffer Friis Sørensen