BL: Simple renoveringer kan sætte turbo på de ældrevenlige almene boliger

Seniorbofællesskaber er nødvendige, men almene boliger er en afgørende del af løsningen på udfordringen med ældres boligbehov. En klog renovering af den eksisterende boligmasse kan give ældreegnede boliger til en lav stykpris, skriver cheføkonom Solveig Råberg Tingey i et debatindlæg på Altinget.dk

Billede af Foto Holger Anderson Solveigraabergtingey 25 Kopi

Dette debatindlæg er bragt på Altinget.dk den 16. marts 2021


Det er en vigtig debat, Altinget her har inviteret til. I en tid, hvor vi helt naturlig fokuserer meget på blandt andet klima og pandemier, skal vi også have blikket rettet mod nogle af de andre udfordringer, som venter om hjørnet i de kommende årtier. 

Her er et helt centralt spørgsmål, som vi helt sikkert skal stille hinanden i Danmark, hvor de ældre skal bo i fremtiden. For halvanden million borgere vil i 2040 være over 65 år. Det svarer til hver fjerde person i befolkningen, og den største vækst vil ske i gruppen af borgerne over 80 år.


I den almene sektor er vi allerede nu meget tæt på gruppen. I dag bor der kun én person per bolig i over halvdelen af de almene boliger i Danmark, og en meget stor del af disse er ældre mennesker. Hver fjerde ældre over 80 år bor i dag i en almen bolig.


Men er vi rustet til også at imødekomme fremtidens behov? Svaret er ja, men det kræver handling.


Almene boliger er en helt afgørende del af løsningen på udfordringen med ældres boligbehov og en klog udvikling og renovering af den eksisterende boligmasse rummer løsningen.


Så man kan starte med at vende spørgsmålet om fra ”hvor skal de ældre bo?” til ”hvor vil de ældre bo?”

Få af nutidens midaldrende og ældre drømmer om en fremtid i en egentlig ældrebolig – for ikke tale om en plejehjemsplads. De vil gerne forblive i de fællesskaber, som de kender.

Renoveringer afbøder boligmanglen
I BL har vi i samarbejde med Faglige Seniorer stillet netop dette spørgsmål til læserne af Faglige Seniorers nyhedsbrev. Over 5.000 svarede, og det interessante var, at omkring halvdelen bare gerne vil blive boende, hvor de bor nu. Og andre undersøgelser tegner samme billedet.

Det giver god mening. Dér har de deres venner, familie, netværk samt deres badmintonklub, stamcafe og lokale butikker. Det er der, de har deres naboskab og deres liv.


Det er meget få af nutidens midaldrende og ældre, som drømmer om en fremtid i en egentlig ældrebolig – for ikke tale om en plejehjemsplads. De vil gerne forblive i de fællesskaber, som de kender til, og som de ser sig selv som en del af.


Løsningen for denne store gruppe af borgere, som enten er i ældre-segmentet eller en del af de nye ældre, som er på vej, er at gøre deres boliger tilgængelige, så de også fungerer som hjem og bolig, hvis der bliver behov for rollator, kørestol eller for den sags skyld plads til hjemmepleje. I den almene sektor kalder vi det for tilgængelighedsrenoveringer.

Ofte laves disse forbedringer af boligen i forbindelse med almindeligt planlagt renoveringsarbejde, som omfatter forbedringer i boligernes facader, tag, vådrum og lignende. Når bygningen alligevel er ”åbnet”, kan senior- og ældreegnede boliger etableres for en relativt beskeden ekstraomkostning.


Det giver ældreegnede boliger til en lav stykpris. Udgiften til tilgængelighed i forbindelse med renovering er under en tredjedel af, hvad det koster at etablere en ny tilgængelighedsbolig. Dét er den ene store fordel.


Den anden er, at boligerne ligger dér, hvor de ældre borgere allerhelst vil bo. På denne måde sikrer vi blandede byområder – også generationsmæssigt.

Skaber nyt rum for socialt samvær
Tilgængelighedsrenoveringerne har mange steder medvirket til at mindske ensomhed og isolation – og ikke kun blandt de ældre borgere.

Mange af de store almene renoveringsopgaver, der som følge af boligaftalen fra 2020 ruller hen over landet lige nu og de kommende år, drejer sig om klassiske tre-fire etagers boligblokke uden elevator. De steder, hvor der tænkes øget tilgængelighed ind, er løsningen typisk den, at man laver udvendige elevatorer i forbindelse med brede svalegange.


Og hvad er det første beboerne gør i deres nyrenoverede boliger? De stiller nogle potteplanter, et cafébord og to stole ud på svalegangen, der nu fungerer som et nyt rum for socialt samvær. Det har også betydning for livskvaliteten hos både de unge og de ældre i ejendommen.


Det mønster er en god læring, som gør, at vi nu også tænker forbedrede muligheder for sociale fællesskaber ind i den igangværende renoveringsbølge i de almene boligområder.


Seniorbofælleskaber tiltrækker de ressourcestærke

Et andet område, hvor den almene boligsektor har fokus på at bidrage til en løsning på egnede boliger til ældre, er seniorbofællesskaber.

Ofte omtales denne boligform, som om, at det er en ny opfindelse. Det er det ikke. Der har eksisteret almene seniorboligfællesskaber siden 1987.


En første kortlægning viser, at der i dag er mere end 130 almene seniorbofællesskaber og yderligere 20 på vej inden for de nærmeste år. De fleste i Region Syddanmark og i Region Hovedstaden.


Der er i den offentlige debat heldigvis meget fokus på seniorbofællesskaber og med god grund, da studier har vist, at et liv i seniorbofællesskab kan afhjælpe ensomhed og øge livskvalitet. Men forskning på området viser samtidig, at denne boligform især tiltrækker de mere ressourcestærke.


Det er en udvikling, vi har blik for, når vi designer fremtidens almene fællesskaber, så de har plads til alle – og ikke bliver for de få.

Oprettelse: 16.03.2021 | Sidst opdateret: 16.03.2021

Sideansvarlig: Michael Thorberg

Søger du bolig? - Klik her