BL valgt som formand for 27 mio. boliger i Europa

Interesseorganisationen Housing Europe har nu BL som ny formand. 

Billede af Bent Trim

BL – Danmarks Almene Boliger er valgt som ny formand for Housing Europe.

Det er BL’s administrerende direktør Bent Madsen, der bliver ny præsident for den uafhængige interesseorganisation Housing Europe, som arbejder for betalelige boliger i hele Europa.


Housing Europe har sit kontor i Bruxelles og har medlemmer i hele EU. Housing Europe står dermed i spidsen for medlemmer, der udlejer mere end 27 millioner betalelige boliger over hele Europa.

"Velfærd bliver ikke længere kun målt i velstand – velfærd er, hvordan vi trives, hvordan vi har det, og hvilke muligheder vi har for at leve et helt liv i sin fulde udfoldelse. Den store udfordring er ulighed."

Housing Europe arbejder for indflydelse for social housing i hele Europa og udgiver bl.a. rapporten 'The State of Housing in the EU'.

I den seneste rapport fra 2019 kan man få indblik i den boligkrise, der er i mange storbyer. Over hele Europa er det i stigende grad blevet dyrere og vanskeligere at finde en bolig til en fornuftig pris. Denne udfordring adresserede Bent Madsen i sin tiltrædelsestale.


”Hvilket samfund vil vi leve i? Velfærd bliver ikke længere kun målt i velstand – velfærd er, hvordan vi trives, hvordan vi har det, og hvilke muligheder vi har for at leve et helt liv i sin fulde udfoldelse. Den store udfordring er ulighed. Jeg tror, at boligen er kernen i den udfordring. Lige meget om det er ulighed i energi, uddannelse, sundhed, adgang til velfærdsydelser, alder, køn, beskæftigelse eller andet. Hvor og hvordan vi bor betyder noget,” siger Bent Madsen.

Læs mere om Housing Europe her

Oprettelse: 07.09.2020 | Sidst opdateret: 23.09.2020

Sideansvarlig: Kristoffer Friis Sørensen


Søger du bolig? - Klik her