BL's tilbud til nye medarbejdere

Som ny medarbejder eller elev i den almene boligsektor bliver dine arbejdsopgaver lettere, hvis du har en grundforståelse af sektorens mange regler, procedurer og beboerdemokrati. Det kan vi hjælpe med, enten via vores faste kurser, eller via et skræddersyet forløb til netop din organisation.   

Billede af BL Kursus 211119 154

Kom hurtigt på omgangshøjde med dine kolleger

Foto: Carsten Andersen

 

Som nyansat i en almen boligorganisation møder du formentlig mange nye begreber, nye regler og procedurer i en organisation præget af beboerdemokrati, særlige vilkår og krav fra omverdenen.

 

BL har kurser, der kan bringe dig hurtigt på omgangshøjde med dine kollegaer. Det kan både være et af de åbne kurser (se nedenfor) eller et tilpasset rekvireret kursus, hvor du og evt. dine kollegaer får et tilpasset forløb med undervisning af en af de højt specialiserede konsulenter i BL.

 

Fx har vi et standardforløb til nye direktører, som kan tilpasses ud fra det konkrete behov. 

Grunduddannelsen for medarbejdere

Uddannelsen byder på en gennemgang af den almene boligsektor - herunder dens historie, udvikling og samfundsmæssige betydning samt de formelle strukturer omkring lovgivning, organisering, finansiering m.v.

Grunduddannelsen er for alle, administrativt ansatte i de almene boligorganisationer og- administrationer.

Læs mere og find det næste forløb her

Elevkursus

På dette kursus får kursisterne en forståelse for den almene sektor - formål, historie, samfundsmæssig betydning og arbejdet med interessevaretagelse - nationalt og globalt. Kurset giver også en forståelse for beboerdemokratiet som et særkende for den almene sektor.

Elevkurset er for alle elever i de almene boligorganisationer og- administrationer.

Læs mere og find næste kursus her

Tilpasset forløb 

Ønsker I at få et tilpasset introforløb til en gruppe af ansatte, rekvirere et standardforløb til en ny direktør eller har I andre, særlige ønsker som vi kan hjælpe jer med, så kontakt os endelig og få et tilbud der er skræddersyet til jer. 

Se også priser og tilbud


Søger du bolig? - Klik her