På grund af Corona-krisen har BL aflyst eller udskudt kurser og uddannelser foreløbig frem til juni

Tilmeldte på de aflyste eller udskudte kurser eller uddannelser får besked direkte, og alle kan følge med i kursuskalenderen på BL.dk.

Det er fortsat uvist, hvor længe det vil påvirke vores kursusaktiviteter. Forsamlingsforbuddet, der forbyder samlinger på mere end ti personer, gælder frem til og med d. 10. maj 2020. Men det forventes, at anbefalingerne om at holde afstand til hinanden vil fortsætte i et godt stykke tid endnu. Vi følger naturligvis udviklingen nøje, så vi kan være klar med vores kurser, så snart det igen er muligt at samles fysisk, så det igen bliver muligt at dele viden, erfaringer og udbygge netværk med hinanden.


I mellemtiden arbejder vi på at afprøve digitale og virtuelle læringsforløb målrettet jer i de almene boligorganisationer. Vi vender tilbage, så snart vi er klar til at dele det med jer.


Indtil da vil det fortsat være muligt at tilmelde sig BL's åbne kurser og uddannelser i efteråret, med alle de ovenstående forbehold. Er man tilmeldt et kursus som viser sig at blive aflyst, hæfter boligorganisationen eller -administrationen naturligvis ikke for kursusgebyret.

 

Billede af Dorte_Hjerrild.jpg

Dorte Hjerrild

Afdelingschef for Kurser og Rådgivning
Se profil
Søger du bolig? - Klik her