BL: Ny boligaftale skal skabe resultater for klima, erhvervsliv og velfærd

Billede af Natalia Rogaczewska (1)

Af Natalia Anna Rogaczewska, PA-chef og Afdelingsleder i BL - Danmarks Almene Boliger

Forhandlingerne om en ny boligaftale mellem Folketingets partier starter snart. Aftalen skal fastsætte rammerne for Landsbyggefondens støtte af renoveringer af de almene boliger. Pengene i Landsbyggefonden indbetales af beboerne i de almene boliger, men det besluttes politisk, hvor mange penge fonden årligt må bruge på at støtte renoveringerne, skriver Natalia Anna Rogascewska i et debatindlæg bragt på Altinget.dk

Renoveringsbehovet i den almene boligsektor er 5-6 milliarder kroner årligt, men den eksisterende ramme for renoveringsstøtte er knapt 2,5 milliarder. Resultatet? En kø på 450 projekter omfattende flere end 72.000 boliger i hele landet med et samlet finansieringsbehov på 18,4 milliarder kroner.

 

Projekterne i køen er for længst godkendt og venter bare på at komme i gang. Nogle beboere har ventet mere end 10 år på at få renoveret deres bolig – for penge, som de selv har sparet op.

 

Ventetiden må være slut for de mange almene beboere, som har sparet op til at få renoveret deres bolig – og en fremtidig kø skal undgås. Det er det absolut vigtigste tema i en ny boligaftale.

Men boligaftalen giver også muligheder for at levere på klima, erhvervs- og velfærdsområdet.

Klimapartnerskaber og klimalov
En screening af de 450 godkendte projekter i køen til Landsbyggefonden viser, at to-tredjedele af disse renoveringer vedrører klimaskærme. Altså facader og tage. I praksis betyder renoveringerne, at gamle almene boliger bliver løftet op til et nutidigt energireglement med gennemsnitlige energibesparelser på 30 procent.

Hertil kommer det løbende renoveringsbehov på de 5-6 milliarder kroner, som svarer til 6.000 boliger per år.


Lægges de 72.000 boliger i køen og boligerne svarende til det årlige renoveringsbehov sammen, kan der renoveres 120.000 almene boliger frem til 2030. Med store energibesparelser og i et hurtigt tempo. For egne opsparede midler vel og mærke.


Derfor prioriterer regeringens klimapartnerskab for bygge- og anlæg og den nedsatte arbejdsgruppe for energieffektivisering af de eksisterende bygninger også, at Landsbyggefondens renoveringsramme øges som en af dets fem vigtigste forslag til at nå de ambitiøse klimamål.


Boligaftalen kan styrke erhvervslivets grønne position

Boligaftalen har betydning for klimaet, og klimaet har betydning for dansk erhvervsliv.


Estimater peger på, at der i EU er behov for investeringer i energieffektivitet i størrelsesordenen 300-570 milliarder kroner årligt. I EU-regi peges også særligt på social housing som et indsatsområde for at nå klimamålsætningerne – og Danmark er langt fremme med grønne løsninger og produkter i hele værdikæden. EU’s store investeringsbehov udgør derfor et konkret vækstmarked for danske virksomheder, de rådgivende ingeniører og arkitekter.


I det lys har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse klogt peget på bygge- og anlægsområdet som et af Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervsområder. Alene i den almene boligsektor er der de næste 20 år behov for renoveringer i størrelsesorden 100-200 milliarder kroner.

 

Det centrale støttesystem i Landsbyggefonden kan sikre et systematisk arbejde med skalerbare og målrettede løsninger, der kan understøtte danske grønne styrkepositioner. I Landsbyggefonden er der allerede i dag et stort kendskab til og systematisk arbejde med velgennemprøvede løsninger kombineret med innovative tiltag.


I boligaftalen fra 2014 blev der afsat 350 millioner kroner i Landsbyggefonden til at udvikle og afprøve innovative energibesparende løsninger. Denne erhvervspolitiske vinkel kan der bygges videre på i en ny boligaftale.


Renoveringer kan give bedre sundhed og tilgængelighed

For de almene boliger er boligen midlet, men velfærd målet. Renovering af almene boliger er derfor også velfærdspolitik. Boliger med kuldebroer og skimmelproblemer renoveres til sunde boliger med godt indeklima. Boligkvaliteten for mange af de en million almene beboere med almindelige og beskedne indkomster forbedres markant. Og huslejen holdes på et rimeligt niveau.


Samtidig peger demografien kun én vej. I de kommende år stiger andelen af ældre med næsten en halv million, særligt dem over 80 år. Det er en stor udfordring at sikre nok tilgængelige boliger.


Renoveringer i den almene boligsektor har gjort 15.700 boliger tilgængelige siden ordningen blev indført i 2003. Til en tredjedel af prisen af en ny tilgængelig bolig. Så når boligerne alligevel renoveres, er det samfundsøkonomisk klogt at tænke i tilgængelighed – og det er godt for den enkelte beboer.


Er viljen til stede?

De kommende forhandlinger om en ny boligaftale giver altså de politiske partier god mulighed for at levere konkrete resultater på både klima, erhvervs- og velfærdsområdet. Endda uden at belaste de offentlige finanser.

Der er derfor grund til optimisme forud for forhandlingerne om boligaftalen, som nærmest er et politisk kinder-æg. Men det forudsætter selvfølgelig, at viljen og ambitionerne er til stede hos politikerne på Christiansborg til at udnytte mulighederne.

 

Søger du bolig? - Klik her