Gratis kursus til beboere: Bo brandsikkert

Billede af Brandkursus Web

Alle boligafdelinger og beboere kan komme gratis på kursus i brandsikkerhed - i eget fælleslokale.

Almindelig omtanke i hverdagen kan forhindre, at man udsætter sig selv og sine naboer for brandfare.


Vi er nu glade for at kunne formidle muligheden for at man som boligforening kan få et ’Bo Brandsikkert’-kursus ganske gratis.


Lær hvad I skal gøre for at forhindre brand. Og hvis det sker – så har i efter kurset nogle gode værktøjer til, hvordan i kan handle hurtigt og rigtigt – så ilden ikke breder sig. Det er trygt at vide, at både man selv og naboen er i stand til at tage hånd om situationen.


Det er Beredskabsforbundet, som kommer forbi et par timer og afholder et gratis kursus i jeres boligafdeling.

 

Hvem kan deltage?
Alle beboere er velkomne. Efter kurset er deltagerne bevidste om sin egen og andres brandsikkerhed, har lært at forebygge kritiske situationer og ved, hvordan man begrænser ulykken, hvis den sker.


Kontakt Beredskabsforbundet og få en aftale. Her kan I også få hjælp til en invitation til beboerne. I det hele taget får I hjælp til at komme godt i mål – uanset om I vælger at afholde kurset eftermiddag eller aften – hverdag eller weekend.


Læs mere om kurset og se en video
Her kan I læse mere om, hvad kurset indeholder og se en video fra en boligafdeling, der allerede har afholdt flere kurser.


Hvis I vil tilmelde jer kurset:

  • Find den dato og det tidspunkt, hvor I gerne vil have besøg
    • Reserver jeres fælleslokale og aftal hvem fra bestyrelsen, der er til stede.
    • Aftal dato og tidspunkt med Beredskabsforbundet: robustborger@beredskab.dk eller ring 3524 0000. I er også velkomne til at ringe eller skrive, hvis I har spørgsmål.
    • Få evt. hjælp til en invitation.
    • På kursusdagen sørger I for lidt kaffe/te, vand m.m.


Ved spørgsmål
Kontakt BLs repræsentant i Brandbevægelsen og det nationale forum for forebyggelse af brand, seniorkonsulent Preben Christensen, Domea.dk på tlf. 61 61 36 38.

Søger du bolig? - Klik her