BL fejrede de almene boliger i Det Kongelige Teater

BL fejrede 100 års fødselsdag i Det Kongelige Teater med et brag af en festforestilling. 

Billede af BL Kglteater 031119 055

I 2019 fylder BL 100 år. Og søndag 3. november 2019 blev 100-året fejret med et brag af en festforestilling i Det Kongelige Teater, på Gamle Scene.


1.100 gæster var på plads til fejringen, hvor den digitale avis, Zetland, stod for liveshowet ‘Opgang’, der satte fokus på mangfoldighed, naboskab og historien om de almene boliger gennem interviews, fællessang, rap, fotografier og fortællinger.


På scenen var bl.a. Palle Adamsen, formand for BL - Danmarks Almene Boliger, boligminister Kaare Dybvad (S), Turning Tables Danmark, arkitekt Jan Gehl, fotograf Lars Bech, beboerne Karin og Torben, direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev og en lang række andre optrædende i form af et sangkor fra Horsens, men også dansere fra Den Kongelige Ballet og operasanger Gert Henning-Jensen.

Salen blev søndag eftermiddag fyldt med samarbejdspartnere og beboere, som havde taget turen i busser og i tog til teateret fra hele landet. Eftermiddagen blev en skøn fejring af den store betydning, almene boliger har - og altid har haft - for mange mennesker landet over. 

Fotos: Carsten Andersen

Billede af BL Kglteater 031119 002

Forestillingen 'Opgang' begyndte kl. 13.15, søndag 3. november, 2019. Beboere fra hele landet ankommer.

Billede af BL Kglteater 031119 017

Bent Madsen, direktør for BL - Danmarks Almene Boliger, tog sammen med formand Palle Adamsen imod de mange gæster ved indgangen til Det Kongelige Teater.

Billede af BL Kglteater 031119 011
Billede af BL Kglteater 031119 089

Journalist Lea Korsgaard fra Zetland har svært ved at få arkitekt Jan Gehl fra scenen. Der er historier til mange timer i boligbyggeriet i Danmark.

Billede af BL Kglteater 031119 061

Formand Palle Adamsen, BL - Danmarks Almene Boliger, byder velkommen i Det Kongelige Teater.

Billede af BL Kglteater 031119 072

Den Kongelige Ballet viste, hvad kompagniet har at byde på til stor fornøjelse for publikum.

Billede af BL Kglteater 031119 098

Projektet Turning Tables Danmark havde en flok unge mennesker med fra landets boligområder. I 2019 har Turning Tables lavet musik og film med unge fra hele landet. Her optræder to seje piger.

Billede af BL Kglteater 031119 059

Boligminister Kaare Dybvad (S) i samtale med arkitekt Jan Gehl, som er blevet kaldt "Danmarks mest indflydelsesrige arkitekt i udlandet" og er ekspert i, hvordan arkitekturen påvirker mennesket.

Billede af BL Kglteater 031119 055

Det Kongelige Teater var fyldt med beboerdemokrater, ansatte og samarbejdspartnere, der hyldede det fællesskab og det bidrag, landets almene boliger er for samfundet.

Billede af BL Kglteater 031119 045

I pausen var det tid til en forfriskning og et stykke kage i det historiske rammer.

Billede af BL Kglteater 031119 008

Fejringen i Det Kongelige Teater var ikke bare en festdag for alle, der er tilhængere af sunde boliger og fællesskab, men også en udflugt, hvor man kunne hygge sig med naboer og kollegaer.

Billede af BL Kglteater 031119 126

Et skønt kor fra Horsens lærte salen en ny sang om styrken ved at have gode naboer. Omkvædet lød: "Hus ved hus, dør om dør, lad os gøre noget sammen, som vi ikke kunne før."

Billede af BL Kglteater 031119 112

Boligminister Kaare Dybvad (S) var også på Gamle Scene og deltog i et mini-interview om, hvorfor almene boligers omdømme er, som det er.

Billede af BL Kglteater 031119 083

Fotograf Lars Bech fortæller om sit møde med beboere i landets almene boliger og hvordan alle har en historie at fortælle.

BL siger tak til alle, der dukkede op og var med til at gøre dagen til en rigtig festforestilling.

Oprettelse: 03.11.2019 | Sidst opdateret: 06.11.2019

Sideansvarlig: Kristoffer Friis Sørensen

Søger du bolig? - Klik her